Region Hovedstaden søger
Drømmer du om at blive anæstesiolog?

Nu har du muligheden for en solid grunduddannelse i anæstesiologi, på en afdeling der prioriterer uddannelse og faglighed højt!

1-2 introduktionsstillinger er ledige til besættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

Hvidovre Hospital er et stort og travlt akuthospital. Anæstesiologisk Afdeling bidrager med ca. 25.000 anæstesiydelser pr. år, som primært er til de store specialer gynækologi/obstetrik, gastro- og ortopædkirurgi. Afdelingen er normeret til 12 intensivpladser samt varetager teamlederfunktionen ved både hjertestop og traumekald. Regionens Akutlægebil Syd har base ved Hvidovre Hospital og bemandes af læger fra afdelingen.

Afdelingen har et professorat og flere igangværende ph.d forløb. Hovedinteressen ligger indenfor perioperativ medicin med bl.a hæmodynamisk optimering i det perioperative forløb.

Vagtberedskabet består af 5 læger i tilstedeværelsesvagt og en overlæge i tilkaldevagt.

Vi forventer at du:

  • Er dynamisk, proaktiv og engageret.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Har lyst til at bidrage til det ambitiøse faglige fællesskab.
  • Har godt humør, er loyal og har forståelse for helheden.
  • Har lyst til at bidrage til afdelingens store undervisningsforpligtelse.

Vi kan tilbyde:

  • Et formaliseret introduktionsprogram ”flyvefærdighedsplan” den første måned.
  • Buddy-ordning: uformel kontakt til en yngre kollega på afdelingen.
  • Ultralydskompetencer og fantomtræning til procedurer: spinal, CVK, nerveblokader.
  • Et stort volumen af ovenstående procedurer inklusive føde-epiduraler
  • Blokskole: sidemandsoplæring hvor du opnår fortrolighed med anlæggelse af de hyppigste over- og underekstremitetsblokader.
  • Hæmodynamik-skole: sidemandsoplæring i hæmodynamik ved dedikeret speciallæge.
  • Travle og lærerige dage, med god mulighed for supervision også i vagterne.
  • Mulighed for undervisning.
  • Et godt arbejdsmiljø med regelmæssige sociale arrangementer.
  • Mulighed for forskningsvejledning og -deltagelse.
  • Målrettet karrierevejledning med henblik på kvalificering til hoveduddannelse.

Motiveret ansøgning og CV baseret på de 7 lægeroller bedes tilsendt elektronisk eller pr mail til uddannelsesansvarlige overlæger Sine Hougaard og Caterina Amanti Lund på hhv. sine.hougaard@regionh.dk og caterina.amanti.lund@regionh.dk

Ansøgningsfrist d. 12. maj 2024

Samtaler forventes afholdt d. 22. maj 2024


Fakta

Jobtype
Reservelæge - intro
Arbejdssted
Hvidovre Hospital
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
255566
Ansøgningsfrist
12-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Sine Hougaard 
Overlæge
Phone 38625645
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
Caterina Amanti Lund 
Overlæge
Phone 38625954
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.  

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.  

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Fakta

  • Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler  
  • Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler  
  • Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år 
  • Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.