Region Hovedstaden søger
Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk sengeafsnit på Hvidovre Hospital

Ønsker du at arbejde selvstændigt og varetage gode patientforløb samtidig med, at du har mulighed for faglig udvikling og godt kollegaskab? Så er Lungemedicinsk sengeafsnit måske noget for dig.

Vi er en medicinsk afdeling på Hvidovre Hospital med 28 sengepladser, hvoraf 2 af dem er semi-intensive. Vores patientgruppe spænder bredt, og du vil både få mulighed for at møde patienter med KOL, astma, lungecancer, NIV- og CPAP behov, svære pneumonier, COVID og patienter med behov drænbehandling fx ved pneumothorax.

Vi arbejder med selvstændig tildeling af patienter, dvs. at både SSA’er og sygeplejersker er ansvarlige for deres egne patienter, herunder grundlæggende sygepleje, dispensere og administrere medicin og udføre relevante procedure, gå stuegang, planlægge udskrivelse og samtale med pårørende.
Som sygeplejerske hos os, vil du møde mange forskellige problematikker lige fra patienter med stabile forløb til dem, der er akut kritisk syge – og netop det gør vores dagligdag så forskellig, spændende og lærerig.

Da vi har et stort flow af patienter, har vi i dagstiden nogle hjælpefunktioner:

  • Ansvarshavende sygeplejerske der koordinerer flow og har overblik over indlæggelser og udskrivelser, samt om kolleger har brug for assistance eller sparring
  • Farmakonom, der dispenserer og administrerer medicin i dagstid, pakker medicin til udskrivelse og laver dosisæsker til de patienter, der selv kan varetage deres medicin det næste døgn
  • Brobyggersygeplejerske, der hjælper med at udfærdige og sende plejeforløbsplaner og udskrivelsesrapporter, så samarbejdet med primær sektor forløber bedst muligt

Vi forventer, at du:

  • har lyst til at udvikle din viden og faglighed inden for det lungemedicinske speciale
  • er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • har kendskab til Sundhedsplatformen
  • tager ansvar for egen personlig og faglig udvikling

Vi kan tilbyde dig:

  • En god introduktion i afdelingen, hvor du får tid til at gå med alle vores specialfunktioner
  • Et 1-årigt onboardingforløb med tilknytning af en af vores mentorer
  • Kurset ”start i sygeplejen” og ”godt på vej i sygeplejen” indenfor de første 6 måneder
  • Kurset ”Lungemedicinsk specialekursus” inden for det første år
  • Afdelingens IMA uddannelse for at varetage de semi-intensive patienter (tilbydes afhængigt af dine ønsker, kompetencer og erfaring)
  • Lokal løntrappe med mulighed for at få NIV tillæg, IMA tillæg og Visiterende tillæg, så snart du har tilegnet dig relevante kompetencer og færdigheder
  • Tværfagligt samarbejde med terapeuter, sygeplejersker og læger
  • Aktive, dygtige og motiverede kollegaer i en bred sammensætning af alder, køn, erfaring og anciennitet
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Mulighed for at påvirke og deltage i afdelingens udviklingsarbejde
  • Medindflydelse på egen vagtplan og dage til udviklingsarbejde

Om stillingen:

Vi arbejder i blandede vagter, så du skal forvente at indgå i både aften- og nattevagter. På en 6 ugers vagtplan har man mellem 8-12 vagter afhængigt af egne ønsker.

Vi tilbyder en 32-37 timers stilling med hver 2. eller 3. weekend i 8 timers vagter.

Stillingen øskes besat den 1. juli 2024 eller efter aftale.

Har du lyst til at høre mere om afdelingen, er du meget velkommen til at se vores instagram: hvh_lungemedicin_220 eller kontakte oversygeplejerske Camilla og Irene på mail: Irene.petrea.borup@regionh.dk / Camilla.pihl.nielsen01@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: Den 15. maj 2024.

Ansættelsessamtaler: aftales løbende men afholdes i tidsrummet 09-14 på hverdage.

Løn og ansættelsesforhold: Sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Hvidovre Hospital
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
255673
Ansøgningsfrist
15-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Irene Petrea Borup 
Sygeplejerske
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.  

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.  

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Fakta

  • Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler  
  • Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler  
  • Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år 
  • Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.