Region Hovedstaden søger
Faglig leder

Er du er fagligt stærk og vil du udvikle dig sammen med os?

Åbjerggård er en del af 3Kløveren og har status af "mest specialiseret". 
Målgruppen er; børn og unge med udviklingshæmning ofte kombineret med psykiatriske diagnoser.

Den nuværende faglige leder har være på Åbjerggård siden tilbuddet blev oprettet, og er nu velfortjent på vej på pension. Vi leder derfor efter en fagligt stærk kollega til at forsætte hendes passionerede og professionelle omsorg for børnegruppen. 

Om os.
3Kløveren er en del af Region Hovedstaden.
Vi hjælper kommuner fra hele landet med at give et kompetent tilbud til børn og familier med komplekse problemstillinger

Børnene, der bor på 3Kløveren, er børn og unge med svær udviklingshæmning, ofte kombineret med psykiatriske diagnoser.
Alle
 børn har 1:1 i deres vågne timer.
Børn - uanset handicap - kan udvikle sig. På 3Kløveren er vi ambitiøse – både på børnenes vegne, og i forhold til vores image over for forældre og kommuner.
De fleste børn går i skole om dagen, og er på Åbjerggård aften, weekend og i skoleferier.

På Åbjerggård bor 13 børn fordelt i 3 mindre enheder. 
Hver enhed har en faglig koordinator, der i det daglige sammen med dig, understøtter kollegerne i at styrke fagligheden.

Vi arbejder struktureret ud fra en neuropædagogisk ramme med ADL, kommunikation, low arousal og miljøterapi. 
Vi understøtter børnenes mulighed for at udvikle deres potentiale, både praktisk, kognitivt og socialt, og vi har fokus på deres sundhed gennem kost og motion.

Dine opgaver bliver at sikre udvikling og fastholdelse af et højt fagligt niveau på Åbjerggård, blandt andet ved at facilitere de årlige udvikling- og statusmøder samt den efterfølgende evaluering af børnenes mål.

Om dig.
Vi forestiller os, at du er socialpædagog og har videreuddannet dig.
Men hvis du har en anden relevant bacheloruddannelse, så stop ikke her. Vi værdsætter tværfaglighed – så længe du brænder for opgaven. Du skal bare være i besiddelse af en relevant uddannelse på bachelor niveau.

Du vil have løbende dialog med forældrene, deltage i eksterne møder med skoler, hospitaler og kommuner. Du bidrager aktivt til 3Kløverens faglige udvikling, ved at være opsøgende på ny viden og at dele den med os andre.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til målgruppen og måske erfaring med at arbejde på en døgninstitution, hvor man som leder - i princippet - også driver ledelse når man ikke er tilstede.

Du ved om dig selv, at du kan være leder. Måske fordi du har været leder før, eller måske fordi du i andre sammenhænge har påtaget dig opgaver, hvor du har prøvet kræfter med rollen.
Du må have overblik og være god til at strukturerer din tid.

Arbejdstiden er primært i dagtimerne på hverdage, men fordi børnene er på Åbjerggård på nogle andretider, og af hensyn til det skiftende personale, vil vi gerne have, at du i løbet af ugen lægger en dag hvor du møder senere og fx er på arbejde til klokken 20, og at du hver 4. weekend har en bagvagt funktion på telefonen.

Vi tilbyder dig en stabil ledergruppe, engagerede medarbejdere og ikke mindst dejlige børn.

Tiltrædelse 1. august
Løn efter gældende overenskomst med mulighed for individuelle kvalifikationstillæg.
Der afholde samtaler tirsdag den 4. juni i tidsrummet 9 - 16 og for de kandidater der går videre til anden runde, tirsdag den 11. juni i tidsrummet 8 - 12

3Kløveren er ligesom resten af Region Hovedstaden helt røgfri i arbejdstiden.

Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til mig.
Jeg hedder Mette Brunberg og er forstander på 3Kløveren.
Mit telefonnummer er 2855 0375.

Hvis du ikke fanger mig kan du lægge dit telefonnummer og navn, eller sende mig en SMS, så ringer jeg dig op.


Fakta

Jobtype
Psykolog
Leder
Pædagog
Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
255685
Ansøgningsfrist
19-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Mette Brunberg 
Forstander
Phone +4528550375
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at skabe livskvalitet, forstå og forandre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed, hvor du kan udvikle dig fagligt. Det handler nemlig også om dit liv. Om at arbejde et sted med høj specialisering og stærke vidensmiljøer - et sted hvor du gør en forskel for mennesker.  
 
I Den Sociale Virksomhed arbejder vi med mennesker med handicap, psykisk sygdom og sociale problemer. De har behov for din indsats for at have en hverdag med høj livskvalitet og mulighed for udvikling. 
 
Vil du være med? 
 
Fakta 
  • Virksomheden har ansvar for at drive og udvikle 19 bo-, dag- og behandlingstilbud 
  • Tilbuddene er højt specialiseret indenfor specialundervisning og socialområdet 
  • Beskæftiger ca. 1.600 medarbejdere og har et årligt budget på ca. en mia. kr. 
  • Tilbuddene ligger forskellige steder rundt om i Region Hovedstaden.