Region Hovedstaden søger
Vi søger en dygtig audiologiassistent/audiolog, der får mulighed for at blive en del af børneteamet

Audiologisk Afsnit, Øre, Næse og Halsafdelingen, Nordsjællands Hospital, Hillerød søger Audiologiassistent/Audiolog med mulighed for at blive en del af børneteamet.

Vi søger 2 nye kollegaer, der har lyst til at være en del af vores team, timeantal efter aftale, start den 1. juni 2024 eller efter aftale.

Har du lyst til at hjælpe mennesker med at kunne høre – så læs videre her. Vores dygtige team i Høreklinikken, som består af audiologiassistenter, audiologopæder, tekniske audiologer, OTO-teknikere, sekretærer og læger søger en ny kollega.

Du bliver en del af et dygtigt og motiveret team af forskellige faggrupper, alle dedikerede til at yde den bedste service til de mange patienter, der kommer hos os hvert år. Dine opgaver bliver alle aspekter indenfor audiologien, lige fra audiologiske undersøgelser, tilpasninger og justeringer af høreapparater, både med patientkontakt og ved remote fitting.
Derudover samarbejder vi tæt med Øre-, Næse, - Hals ambulatoriet, hvor vi udfører høreprøver før og efter operationer og svimmelhedsundersøgelser.
Vi har patienter i alle aldre, hvilket også bidrager til en afvekslende hverdag.

I vores børneteam foretager vi høreprøver, udfører elektrofysiologiske målinger – herunder OAE, ASSR og a-ABR både i spontan søvn og i GA, screening af nyfødte i tæt samarbejde med audiologopæderne og lægerne.
I vores voksenteam udfører vi både høreprøver, tilpasninger, justeringer. Vi har et team, som har fokus på de patienter, der kan være særligt udfordret i forhold til anvendelse af høreapparater.

Vi er som de første i landet i gang med udviklingen af et fagligt velfunderet kompetenceudviklingsprogram for audiologiassistenter. Kompetenceprogrammet er udviklet for at bidrage til en systematisk udvikling af kompetencer hos audiologiassistenter, men også for at medarbejderne kan søge videre i deres udvikling. Som noget forholdsvist nyt har vi 2 audiologiassistenter med specialfunktion, som bidrager til systematisk kompetence- samt kvalitetsudvikling. Vi håber at kunne udbrede programmet til de øvrige personalegrupper i afdelingen. Kompetenceprogrammet er niveau -inddelt, hvortil der er forhandlet løntillæg. Herved sikres tydelighed omkring kompetencer og løn. 

Vi ønsker at du

  • er uddannet audiologiassistent eller audiolog og har erfaring fra lignende stillinger, eller erfaring med at udføre nogle af undersøgelserne
  • brænder for den gode patientbehandling, trives i kontakten med patienten, arbejder for at skabe den bedste løsning for patienten ud fra din faglighed og patientens ønsker
  • synes at dét at arbejde med børn, er spændende og motiverende
  • er serviceminded, imødekommende og god til at kommunikere med patienter, pårørende og kollegaer
  • arbejder selvstændigt, men er en loyal holdspiller og du byder ind på opgaver
  • kan bevare overblikket også på travle dage
  • er mødestabil, har godt humør og kan bidrage til gode grin

Vi tilbyder

  • gode engagerede og kompetente kollegaer, som vægter det gode samarbejde og videndeling højt, både mono og tværfaglige
  • variation i arbejdet, der som udgangspunkt veksler mellem
    • diagnostisk audiometri
    • tilpasning og finjustering af høreapparater, både med patientkontakt og via remote justering
    • vejledning og rådgivning om høreapparater, hørenedsættelse, tinnitus mv.
    • bestilling og fakturering af høreapparater, samt div. administrative opgaver
  • tværfaglig og kollegial sparring og støtte ved løbende møder med dine kollegaer
  • deltagelse i vores specialteams, fx børneteams og teamet der beskæftiger sig med komplicerede patientforløb
  • stor patientkontakt og dermed et stort ansvar i patientforløbet
  • tæt samarbejde med vores Øre, Næse og Halsambulatorium
  • undervisning og tæt samarbejde med repræsentanter fra høreapparatproducenterne
  • en afdeling der som de første i landet er godt i gang med udvikling af et kompetenceudviklingsprogram for audiologiassistenter
  • en organisation, der er imødekommende overfor faglige input og perspektiver

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst på området. Såfremt vi gensidigt ønsker at indgå i et ansættelsesforhold, drøftes der gensidige forventninger til dit lønniveau. Det er derfor vigtigt, at du vedlægger en fuldstændig oversigt over uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring.
Der vil blive indhentet referencer.
Send os din ansøgning senest torsdag d. 2. maj 2024 via linket. Vær opmærksom på, at der vil blive afholdt løbende samtaler.

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om vores afdeling, eller ønsker du at besøge os,
så kontakt Anne-Sofie Wezelenburg, chefsygeplejerske tlf.
2130 9231 eller Hannele Tuovinen, cheflæge tlf. 2913 6116
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

 


Fakta

Jobtype
Audiologiassistent
Arbejdssted
Nordsjællands Hospital
Arbejdstid
Fuld tid
Jobnummer
255694
Ansøgningsfrist
02-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Hannele Maria Tuovinen 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv.

 

På Nordsjællands Hospital træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi gør hinanden bedre. Vi tager altid udgangspunkt i patienternes behov – og står klar med behandling og ekspertise døgnet rundt.

Vi skal til at bygge et helt nyt hospital, som du kan blive en del af. Vil du være med?

 

Fakta

Hospitalet er den største arbejdsplads i Nordsjælland med godt 4000 ansatte

Hvert år tager vi imod 120.000 borgere i akutmodtagelse og akutklinikker

Hospitalet har 75.000 indlæggelsesforløb og 360.000 ambulante forløb hvert år

Vi leverer 12 mio. blodprøvesvar om året

Hospitalets budget er på 2,3 milliarder kroner