Region Hovedstaden søger
Ledende overlæge søges til Børne- og Ungemodtagelsen på Børne- og Ungeafdelingen, Hvidovre Hospital

Om stillingen – hvad vi kan tilbyde dig?
Vi søger en engageret og fagligt stærk ledende overlæge til at lede og udvikle Børne- og Ungemodtagelsen i et tæt tværfagligt samarbejde med oversygeplejersken. Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Som en del af implementeringen af den nye lægelige ledelsesstruktur oprettes nu fire ledende overlægestillinger i Børne- og Ungeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre matriklen). De ledende overlæger vil sammen med de respektive oversygeplejersker få ledelsesansvar for og udgøre den tværfaglige afsnitsledelse i henholdsvis Børne- og Ungemodtagelsen og Børnelægevagten, Sengeafsnittet, Neonatalafsnittet samt Ambulatorium og Dagafsnit. Dette stillingsopslag er således ét ud af fire opslag.

Har du lyst og kompetencer til at påtage dig lederrollen? Kan du skabe retning, rammer og følgeskab omkring en fælles opgave? og kan du lide at tage ansvar og beslutninger og bevare overblikket i pressede situationer? Så er denne stilling måske noget for dig.

Du vil sammen med oversygeplejersken udgøre den tværfaglige duoledelse i afsnittet, og vil derudover have et tæt ledelsessamarbejde med afdelingsledelsen (cheflæge og chefsygeplejerske) samt de andre tværfaglige afsnitsledelser i afdelingen.

Du vil som ledende overlæge få ansvar inden for de fire ledelsesdimensioner: Driftsledelse, faglig ledelse, personaleledelse og strategisk ledelse. Hele Børne- og Ungeafdelingen skal i efteråret 2024 flytte ind i de nybyggede, lyse og moderne omgivelser i ’Center A’ på Hvidovre Hospital. En nærtstående ledelsesopgave for dig vil derfor være at stå i spidsen for denne flytning og store forandringsproces, som afsnittet og afdelingen står overfor, herunder at gentænke og udvikle gode patientforløb, arbejdsgange og samarbejdsrelationer internt og eksternt samt at sikre de bedst mulige betingelser og et trygt arbejdsmiljø for personalet i så stor en forandringsproces.

Stillingen omfatter klinisk arbejde i afdelingen, herunder stuegang, ambulatorium samt vagt- og weekendarbejde.

Nærmere beskrivelse af dine øvrige opgaver og ansvarsområder fremgår af stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Vores forventninger til dig
Vi forventer at du:

  • Er speciallæge i pædiatri.
  • Er fagligt kvalificeret til overlægestilling i henhold til de 7 lægeroller.
  • Har en ekspert/fagområdeuddannelse eller kompetencer på tilsvarende niveau indenfor relevant fagområde.
  • Gerne har supplerende uddannelse inden for ledelse.
  • Har interesse for og dokumenteret erfaring med ledelse, herunder at du kan skabe resultater gennem andre: uddelegere, sætte mål, vurdere indsats og give feedback.
  • Har et helhedsorienteret blik for opgavevaretagelsen indenfor de givne rammer og med fokus på patienternes behov.
  • Har stærke samarbejdsevner med både børn, unge og forældre, mono- og tværfaglige kolleger samt med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Har stærke kommunikative kompetencer, herunder kan motivere medarbejdere og samarbejdspartnere og oversætte politiske og strategiske beslutninger meningsfuldt for medarbejderne i den lokale sammenhæng.
  • Har en anerkendende, motiverende og tillidsvækkende ledelsesstil og kan skabe følgeskab.
  • Erfaring/uddannelse inden for forskning og uddannelse vil være en fordel men er ikke et krav.

Om afdelingen - et trygt arbejdsmiljø hvor høj faglighed, uddannelse og forskning går hånd i hånd
Børne- og Ungeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital er med ca. 250 ansatte og et stort antal akutte og elektive patientforløb én af landets største almene Børne- og Ungeafdelinger. Vi undersøger og behandler børn og unge i alle aldre fra for tidligt fødte børn (gestationsuge 28) og op til 18 år. Afdelingen har højt specialiserede funktioner indenfor pædiatrisk gastroenterologi og infektionspædiatri samt regionsfunktioner indenfor neonatologi og neuropædiatri. Endvidere varetager afdelingen funktioner indenfor almen og akut pædiatri, nefrourologi, astma, allergi og pulmonologi, socialpædiatri og kardiologi. Vi har årligt ca. 18.000 akutte kontakter i vores Børne- og Ungemodtagelse samt ca. 12.000 besøg i børnelægevagten. Endvidere er der årligt ca. 900 indlæggelser på vores neonatal afsnit og 3000 indlæggelser i vores sengeafsnit. De ambulante besøg i afdelingen udgør ca 12.000 konsultationer årligt. 

Børne- og Ungemodtagelsen har et stort flow af akutte patienter, hvorfor vi ’ser det sjældne tit’. Vores fælles kompetencer spænder fra den brede til den højt specialiserede faglighed, hvilket er med til at skabe de gode patientforløb og et spændende og udviklende arbejdsmiljø, hvor alle har mulighed for at lære nyt uanset erfaringsniveau. 

Vi stræber efter at give vores børn, unge og familier de bedst mulige behandlingsforløb af høj faglig kvalitet. For at lykkes med det, har vi i hverdagen et stort samtidigt fokus på at sikre et trygt og fagligt udviklende arbejdsmiljø og fagligt fællesskab, kontinuerlig uddannelse og kompetenceudvikling samt nysgerrighed på at blive klogere på og udvikle vores behandlingstilbud gennem forskning.

Vi har et livligt og struktureret uddannelsesmiljø med mange aktiviteter såsom undervisning, supervision, casedage, temadage og simulationstræning. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende og jordemoderstuderende og deltager desuden i speciallægeuddannelsen i pædiatri og almen medicin.

Vi har et aktivt forskningsmiljø inden for flere fagområder, herunder vores højt specialiserede funktioner indenfor gastroenterologi og infektionspædiatri samt indenfor neuropædiatri, neonatologi og almen pædiatri. Vi har aktuelt to professorer, en forskningslektor, en post-doc og 10 ph.d. studerende.

Vi søger hele tiden at lære af både de gode og de svære patientforløb, såvel i hverdagen i form af morgen- middags- og tværfaglige konferencer, som mere formaliseret ved regelmæssige Morbidity & Mortality-møder for hele afdelingen.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt. Ansættelse som overlæge forudsætter mindst 5 års anciennitet som afdelingslæge efter opnået speciallægeanerkendelse. Direktionen i Region Hovedstaden kan i særlige tilfælde give dispensation for ansøgere med mindre end 5 års erfaring. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår iht aftalen for lægelige chefer og er betinget af børneattest.

Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig, og har du lyst til at høre mere om stillingen og afdelingen og få tilsendt en stillings- og funktionsbeskrivelse kan du kontakte cheflæge Louise Lundby Christensen på mail: louise.lundby.christensen@regionh.dk eller tlf. 21268652.

Du bedes sende en motiveret ansøgning samt CV, hvor du i enten ansøgning eller CV forholder dig til de 7 lægeroller. Du bedes endvidere vedhæfte speciallægeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 2. maj 2024.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt mandag den 6. maj 2024.


Fakta

Jobtype
Overlæge
Ledende overlæge
Arbejdssted
Hvidovre Hospital
Arbejdstid
37 timer per uge
Jobnummer
255721
Ansøgningsfrist
02-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Louise Lundby Christensen 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.  

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.  

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Fakta

  • Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler  
  • Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler  
  • Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år 
  • Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.