Region Hovedstaden søger
Danmarks største retspsykiatri søger klinisk psykolog til åbent rehabiliteringsafsnit


Interesserer du dig for rehabiliterende indsatser, der bygger bro for patienten ud til virkeligheden?

Og kunne du tænke dig at arbejde med patienter, som er klar til at tage ansvar for deres liv og fremtid?

Så har vi stillingen til dig på vores åbne retspsykiatriske afsnit R12, hvor rehabilitering er i fokus!

 

En del af Afdeling R

Retspsykiatrisk afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde er landets største afdeling og varetager regionsfunktionen for retspsykiatrisk behandling.

Her varetager vi behandling og pleje af den gruppe retspsykiatriske patienter, som har svære psykoser, der har et særligt behov for retspsykiatrisk ekspertise, og som kræver høj grad af sikkerhed i forhold til sig selv og det omgivende samfund.

Sigtet med behandlingen og plejen er at udvikle patientens mulighed for et selvstændigt liv, og at risikoen for ny kriminalitet forebygges.

 

Rehabiliteringsafsnittet

Rehabiliteringsafsnittet R12 er et åbent sengeafsnit, der sammen med et tværgående rehabiliteringsteam er centrets specialisering i rehabilitering af retspsykiatriske patienter.

På sengeafsnittet har vi plads til 12 patienter, hvor fokus er på domsændring, udslusning og udskrivning til egen bolig. Vi modtager patienter, der efter indlæggelse i lukket regi vurderes parate til at tage del i ansvaret for eget liv og fremtid. Afsnittet har brobyggerfunktion til socialpsykiatrien med mulighed for individuelle forløb.

Patienterne hos os har mangeartede og komplekse problemstillinger. Det betyder, at for at vi kan tilgodese alle, er personalesammensætningen er bredt sammensat med læge, psykolog, socialrådgiver, lægesekretær, sygeplejersker, sosu-assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter/psykomotorisk terapeut og pædagoger. Normeringen svarer til et lukket afsnit.

 

Formålet for afsnittet

Afsnit R12’s formål er at udvikle og vedligeholde patienternes færdigheder og skabe grundlag for et bedre udgangspunkt, end da patienten blev indlagt.

Patienterne har været indlagt i en kortere eller længere årrække, så en hverdag og et netværk skal ofte reetableres. Vi planlægger og koordinerer behandlingsindsatsen med afsæt i den enkelte patients ønsker og behov. Patienten motiveres til at kunne mestre egen hverdag, og med fokus på at forebygge og/eller erstatte uhensigtsmæssig adfærd relateret til misbrug og kriminalitet. 

Vi arbejder rehabiliterende med målrettede indsatser, både individuelt og gruppebaseret, i tidsbestemt og koordineret form. Indsatsen skal medvirke til at understøtte den enkeltes recovery-proces, og i kraft af de lange forløb, vil du opleve, at dette er muligt.

 

Lidt om os og hvad vi kan tilbyde

Du bliver ansat i Psykologfunktionen på Psykiatrisk Center Sct. Hans med funktion på R12, der er et åbent afsnit. Vi tilbyder derfor rig mulighed for både tvær- og monofaglig sparring.

I psykologgruppen er vi 18 kliniske psykologer (inkl. flere specialpsykologer) og har psykologfaglig ledelse. Derudover er vi flere psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykolog tilknyttet gruppen, og vi har løbende psykologpraktikanter fra flere af landets universiteter på afdelingen.

 

Dine arbejdsopgaver hos os

  • Deltagelse i det daglige behandlingsarbejde på sengeafsnittet.
  • Supervision og vejledning af personale.
  • Terapeutiske forløb, både individuelt og i gruppe.
  • Struktureret og forefaldende undervisning af personale.
  • Psykoedukation af patienter.
  • Psykologiske testninger og risikovurderinger til brug for behandlingsplanlægning, behandlingsvurdering og evaluering samt til mentalobservationer.
  • Undervisningsopgaver såvel internt som eksternt.

 

Hvem er du?

Vi søger dig, som er klinisk autoriseret psykolog eller på vej til at blive det, og som har interesse for – og gerne erfaring med – retspsykiatri og retspsykologi.

Vi lægger vægt på at finde dig, som er fleksibel, formår at indgå i tværfagligt samarbejde og har parathed til akut arbejde.

Du kan desuden sætte kryds ved følgende:

  • Erfaring med psykologisk testning, både alment og i forhold til særlige patientgrupper
  • Kognitiv uddannelse, afsluttet eller igangværende
  • Erfaring med undervisning, tværfagligt samarbejde, supervision og kriseintervention samt psykoterapi af særlige patientgrupper
  • Det vil desuden være et plus, hvis du har interesse for kvalitetsudvikling og forskning.


Da vi arbejder ud fra en kognitive ramme, er det en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for kognitive metoder – herunder miljøterapi.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuldtid til besættelse pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om stillingen, eller hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Tine Wøbbe på telefon (enten 38642098 eller 29610145) eller mail (tine.woebbe@regionh.dk).

Send os din ansøgning via linket her på siden snarest muligt, så vi kan lære dig bedre at kende.

Husk at sende CV og relevant uddannelsesdokumentation sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 3. maj 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 20.

Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans på vores hjemmeside og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".


Fakta

Jobtype
Psykolog
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
255761
Ansøgningsfrist
03-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Tine Wøbbe 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.