Region Hovedstaden søger
Vagtplanlægger til Rengøringsenheden på Herlev og Gentofte Hospital

Kunne du tænke dig et job, hvor du sikrer en effektiv og fleksibel vagtplanlægning for rengøringsmedarbejderne, og på den måde bidrage til, at vores patienter behandles i altid rene og imødekommende omgivelser? Er du stærk i overenskomster, arbejdstidsaftaler og grundplaner? Og kan du få en vagtplan til at gå op i en højere enhed i tæt samarbejde med ledergruppen? Så er det lige dig vi søger.

Er du nysgerrig, modig og forandringsvillig, så har du mulighed for at blive en del af Rengøringsenheden på Herlev-Gentofte Hospital

Vi søger dig, der vil være med til at skabe en fleksibel vagtplanlægning, som tilgodeser medarbejdernes arbejds- og privatliv.
Det er vigtigt, at de rette ressourcer og kompetencer altid er til stede i Rengøringsenheden, og vi forventer derfor, at du som vagtplanlægger er struktureret, løsningsorienteret og handlekraftig.
Vi forventer desuden, at du er dygtig til at kommunikere, er servicemindet, og at du generelt nyder at interagere med andre mennesker.

Vi forestiller os, at du er stærk kommunikativt både i tale og på skrift, har nemt ved at tilgå forskellige IT-systemer samt formår at skabe relationer.

Om jobbet

Du bliver en del af stabsfunktionen i Rengøringsenheden og skal understøtte ledergruppen på 8 personer, som er et stærkt og dygtigt ledelsesteam.

Arbejdsopgaverne har hovedvægt på administrative og koordinerende opgaver som f.eks.:

  • Vagtplanlægning i OPTIMA (lønsystem) under hensyn til afdelingens drift
  • Kontrol af overholdelse af normtid, afsp. og ferie saldi
  • Personaleadministration i Silkeborg Data
  • Brugeradministration via CBAS.
  • Ajourføring af database, initiallister, telefonlister, undervisningsmateriale
  • Indberetning af tillæg og lønaftaler.
  • Stillingsopslag i HR-manager
  • Opgaver i kursus-portalen
  • Bestilling af varer i SAP

Stillingen er et miks af rutineopgaver og varierende projektopgaver som kræver opfølgning og struktur.

 

Din personlige og faglige profil:

  • Du arbejder systematisk med dine opgaver.
  • Du kan arbejde selvstændigt og har et udpræget servicegen.
  • Erfaring med organisering og planlægning af opgaver.
  • Kan lide at arbejde i en funktion, der har stor berøringsflade til mange mennesker.
  • Du er nysgerrig og ønsker en hverdag, hvor to dage ikke er ens.
  • At du har erfaring med vagtplanlægning i OPTIMA (lønsystem)
  • Kendskab til Silkeborg Data og indkøbsmodulet i SAP

Det er vores ønske, at du tager initiativ og ser løsninger frem for begrænsninger – du trives med at tænke både struktureret og kreativt. Der kan være mange forandringer og ændringer, så det vil være en fordel at møde dagen med gå-på-mod og et smil.

Om Rengøringsenheden

Rengøringsenheden er en del af en større afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, der hedder Service og Logistik, som består af: Logistik-, Ernærings- og Rengøringsenheden.

  • Vi er ca. 350 medarbejdere, der arbejder med rengøring fordelt på de 2 matrikler.
    For at sikre god hygiejne og sundhed for patienter, pårørende og kolleger er vores vigtigste opgave at afbryde smitteveje og hindre infektioner, og at hospitalet fremstår rent og imødekommende.
    Det gør vi i kraft af vores mange dygtige medarbejdere, indgående kendskab til hospitalet og vores professionelle tilgang til hospitalsrengøring.

Vi tilbyder:

  • En stilling på 30-37 timer om ugen med arbejdstid placeret mandag til fredag i dagstid

  • Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdag

  • En dagligdag i en løsningsorienteret afdeling.

  • En selvstændig og alsidig stilling med lærerige udfordringer og hvor du selv kan være med til at forme indhold i stillingen.

Vi er repræsenteret på begge matrikler. Denne stilling har primært fremmøde på Herlev-matriklen, men der vil også være dage med mødeaktivitet eller fremmøde på Gentofte-matriklen.

Du refererer til Enhedschefen for Rengøring.

Løn og ansættelsesforhold

Løn er jf. gældende overenskomst.
Stillingen er til besættelse 1. juni 2024 eller efter aftale.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef for Rengøring: Malene Reinecke telefon: 2049 6812

Send os din ansøgning senest den 6. maj 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

 

 


Fakta

Jobtype
Vagtplanlægger
Arbejdssted
Herlev Hospital
Arbejdstid
30 - 37 timer pr. uge
Jobnummer
255796
Ansøgningsfrist
06-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Malene Reinecke 
Enhedschef
Phone 20496812
Mobile phone 20496812
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.

Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!

Fakta 

Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.

  • Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte 
  • Hospitalet har 23 kliniske afdelinger 
  • Hvert år har hospitalet:
  • 1.052.000 ambulante besøg,
  • 153.370 akutte ankomster,
  • 78.000 indlæggelsesforløb og
  • 40.000 operationer  
  • Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia. kr.