Region Hovedstaden søger
Teamkoordinator med interesse for bipolar affektiv sindslidelse til specialiseret team på Psykiatrisk Ambulatorium i Hillerød

Har du mod på at tage et stort ansvar og har du lyst til faglig ledelse? Og vil du være med til at sikre, at alle patienter får behandling af samme høje kvalitet. Så har du nu en unik mulighed for at blive teamkoordinator i et specialiseret team på Psykiatrisk Ambulatorium i Hillerød

 

I teamet prioriterer vi faglig udvikling og arbejdsglæde. Vores hverdag er præget af godt sammenhold, tæt faglig sparring, humor og højt til loftet.

Teamet har to funktioner:

  1. FACT-team for patienter med velkendt bipolar affektiv sindslidelse.
  2. Regionsfunktion for patienter som er debuterende eller gravide med bipolar affektiv sindslidelse og patienter med svær behandelig unipolar depression.

Vi har ca. 120 patienter i FACT og 140 patienter i pakke- og regionsfunktion.

Behandlingen foregår tværfagligt og indeholder både psykofarmalogisk behandling, individuelle samtaler, psykoedukation i grupper og pårørende inddragelse.

Vi har et tæt samarbejde med øvrige 5 KAG-bipolar teams i Regions Hovedstadens Psykiatri og Ambularoriet for affektive Lidelser, og to gange årligt afholder vi fælles temadage, hvor ny viden indenfor specialet introduceres.

Til vores patienter med svær behandelig unipolar depression tilbyder vi PEMF og rTMS behandling.

 

Hvordan vil din rolle se ud?
Som teamkoordinator har du ansvaret for den daglige faglige ledelse.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med afsnitsledelsen og er med til at sikre, at alle patienter får behandling af samme høje kvalitet.

Teamkoordinator funktionen indebærer desuden:

  • Varetagelse af koordinerende funktioner i relation til det daglige arbejde, i og på tværs af teamet, samt fordeling af ressourcer og opgaver i teamet. Herunder patientfordelingen, hvor du sørger for at tilknytte patienten en kontaktperson. Du varetager ligeledes kontaktpersonfunktion for et mindre antal patienter.
  • Medvirken til, at sikre høj faglig kvalitet i patientbehandlingen.
  • Medansvar for opfyldelse af afdelingens implementering af prioriterede indsatser.
  • Medansvar for et godt tværfagligt samarbejde. Herunder at være sparringspartner for medarbejdere og ambulatoriets ledelse.
  • Implementering af patientforløbsbeskrivelser, samt sikre fremdrift i forløbene sammen med dine kolleger.

 

Hvad skal du lave?
Du bliver kontaktperson for patienter med bipolar affektiv sindslidelse i FACT. Behandlingsforløbene i FACT er af kortere eller længere varighed og involverer ambulante samtaler, hjemmebesøg, netværksmøder, psykoedukation og pårørende inddragelse.

Regions- og pakkeforløb patienterne tilbydes en gang imellem sygeplejeforløb af kortere varighed, hvor samtaler primært forgår i ambulatoriet.

Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.

Desuden bliver nogle af dine arbejdsopgaver:

  • Varetage rTMS behandlingen, sammen med teamets ørige sygeplejersker, hvor du introduceres og oplæres grundigt i varetagelsen af behandlingen
  • Udekørende funktion som led i FACT
  • Undervisningsopgaver for patienter, pårørende og studerende
  • Tværsektorielt samarbejde med bl.a. kommuner og misbrugscentre.
  • Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejdet.

 

Om os
Du bliver en del af et tværfagligt team på 12, bestående af professor, psykiatere, sygeplejersker, socialrådgiver, psykologer og recoverymentor.

Vores team er specialiseret i behandling af patienter med bipolar affektiv sindslidelse, og er en del af den nye KAG struktur (klinisk akademisk gruppe), der har til formål, at binde forskning og klinik tættere sammen.

Vi arbejder efter FACT-modellen (Fleksible Assertiv Community TReatment), hvis metode tilbyder fleksibelt psykiatrisk behandling til patienter med komplekse psykiatriske lidelser. Tilgangen bygger på høj faglighed, recovery. Brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed.

 

Hvem er du?
Du er sygeplejerske, gerne med psykiatrisk erfaring.

Du trives både med selvstændigt arbejde, og at indgå i et team hvor vi er fælles om patienterne.

Vi håber du har mod på at søge stillingen, selvom du ikke har psykiatrisk erfaring, da vi er et team med tæt samarbejde og åbne døre.

 

Gode grunde til at søge stillingen hos os:

  • Du bliver klædt godt på fra start med mentor i teamet og et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
  • Du bliver en del af et team, hvor der er høj faglighed, fleksibilitet og tillid.
  • Du ønsker specialisering.
  • Du får faste arbejdstider på hverdage i dagtimerne i et velfungerende team.
  • Du får mulighed for kurser og videreuddannelse.

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i en fast stilling. Stillingen er med tiltrædelse den 1. juli 2024 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

 

Vi glæder os til at høre fra dig
Syntes du ovenstående lyder interessant, ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, så kontakt gerne oversygeplejerske Gitte Løwenstein på tlf. 40 23 05 88. Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest søndag den 12. maj 2024.

Vi holder ansættelsessamtaler den 16. maj 2024.

 

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien"


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
255800
Ansøgningsfrist
12-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Birgitte Løwenstein 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.