Region Hovedstaden søger
Sundhedsadministrativ koordinator / lægesekretær til Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital

Afdeling for Patologi søger en frisk og energisk kollega til sekretariatet med tiltrædelse 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Jobbet er varierende med mangeartede opgaver som dels skrivning af referater og diktater, telefonpasning, herunder kommunikation med de rekvirerende afdelinger, forberedelse af kliniske patologikonferencer, forskningsrelaterede opgaver samt forskellige ad hoc-opgaver.

Afdelingen

Der er cirka 165 ansatte i afdelingen. Sekretariatet består af en daglig driftsleder samt 4 sekretærer. Derudover er der 42 læger, 5½ molekylærbiologer, cirka 85 bioanalytikere og 3 portører.

Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefbioanalytiker. Desuden har afdelingen et ledelsesteam bestående af afdelingsledelsen, to områdeledere for læger, den uddannelsesansvarlige overlæge, fire overbioanalytikere, leder af molekylærenheden, driftsleder for sekretariatet samt områdeleder for portører.

Afdeling for Patologi er karakteriseret af høj dynamik og aktivitet i hverdagen med stort fokus på faglig og teknologisk udvikling. Afdelingen er meget forskningsaktiv og har et professorat i molekylærpatologi. Afdelingen diagnosticerer vævs- og celleprøver fra Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt fra speciallægepraksis i regionen.

Jobbets indhold

  • Generelle sekretariatsopgaver, herunder telefonbetjening og postfordeling
  • Skrivning af operationspræparater efter diktat
  • Referater fra møder
  • Forberedelse af kliniske patologikonferencer
  • Diverse forskningsrelaterede opgaver for afdelingens professor
  • Arkivering af mikroskopiglas og blokke
  • Værdihåndtering
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi tilbyder

  • Et job med fokus på optimal behandling af den enkelte patient
  • Et godt fagligt og socialt miljø med gode og aktive kollegaer
  • En spændende, alsidig hverdag, hvor opgaverne udvikler sig i takt med afdelingens
  • En god introduktionsperiode med grundig oplæring

Vi forventer, at du

  • Er uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær.
  • Er selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • Er serviceminded, fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
  • Bidrager med godt humør
  • Har flair for IT-relaterede opgaver
  • Har sans for orden og systematik

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden er mandag til torsdag fra 8 til 15.30, fredage til klokken 15.

Ansøgningsfrist

Send ansøgning og CV via linket senest den 16. maj 2024.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til: Daglig driftsleder Karin Vedel 3868 1270, karin.vedel@regionh.dk.


Fakta

Jobtype
Lægesekretær
Arbejdssted
Herlev Hospital
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
255820
Ansøgningsfrist
16-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Karin Vedel 
Phone 38681270
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.

Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!

Fakta 

Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.

  • Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte 
  • Hospitalet har 23 kliniske afdelinger 
  • Hvert år har hospitalet:
  • 1.052.000 ambulante besøg,
  • 153.370 akutte ankomster,
  • 78.000 indlæggelsesforløb og
  • 40.000 operationer  
  • Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia. kr.