Vil du være med til at styrke den psykologfaglige behandlingsindsats på vores døgnafsnit? Vil du være en vigtig ressource for mennesker med svære psykiske lidelser? Og er du interesseret i at arbejde for det mindste psykiatriske center i Region Hovedstadens Psykiatri?
En styrket indsats For at styrke behandlingstilbuddet til patienterne på vores psykiatriske sengeafsnit, har vi gennem de seneste år øget den psykologfaglige tilstedeværelse på disse afsnit. Psykologfagligheden er blevet en væsentlig ressource på vores døgnafsnit og med til at påvirke udviklingen og kvalificeringen af den intensive behandling af mennesker med svære psykiske lidelser.
De intensive døgnafsnit De psykiatriske døgnafsnit varetager den initiale behandlingsindsats for patienter med psykotiske tilstande og alvorlige affektreaktioner, suicidale impulser, selvskade m.v. Behandlingen hviler på en bio-psyko-social forståelse af psykisk sygdom og omfatter såvel medicinske som miljøterapeutiske og psykologiske behandlingsmetoder.
Afsnittet har et tæt samarbejde med det ambulante FACT-team for at skabe kontinuitet og give patienterne den bedste behandling og skabe gode og velovervejede indlæggelser samt udskrivelser.
Vi er fortsat i gang med implementering og kompetenceudvikling i kognitiv miljøterapi for medarbejderne på vores døgnafsnit. Som psykolog vil du spille du en væsentlig rolle i forbindelse med videreudvikling og fastholdelse af de nye kompetencer.
Der vil desuden være enkelte opgave uden for afsnittet i form af udredning af personlighed eller kognitive test i samarbejde med psykologerne i ambulatoriet.
Hvad går rollen ud på?
Hvad kan vi tilbyde? Du får mulighed for at arbejde i behandlingspsykiatrien, hvor alt er samlet under et tag, og dermed giver mulighed for kontinuitet, tætte samarbejdsrelationer og bred vifte af psykiatriske diagnoser og problemstillinger.
Du vil blive en del af en psykologgruppe på 4 med egne fagmøder og ekstern supervision. Der arbejdes primært kognitivt, men andre tilgange imødekommes når det er meningsfuldt.
Derudover tilbyder vi blandt andet:
Vores forventninger til dig Det er en forudsætning, at du har et solidt fagligt fundament og engagement. Du skal være uddannet cand.psych., gerne autoriseret, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra psykiatrien.
Du har uddannelse eller interesse i kognitiv adfærdsterapi og lyst til at understøtte implementering af kognitiv miljøterapi i afsnittet. Du skal have lyst til at arbejde tværfagligt, at tænke nyt indenfor rammen af recovery-forståelsen, kognitiv miljøterapi og Safewards.
Hvem er vi? Psykiatrisk Center Bornholm er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har til huse i Rønne. Centret består af to sengeafsnit med hhv. 12 åbne og 5 lukkede/intensive sengepladser samt et stort ambulatorium med omkring 550 patienter med integreret distriktspsykiatri.
PC Bornholm adskiller sig fra andre centre i Region Hovedstaden ved at være et lille center, der rummer både indlagte og ambulante patienter. Her kan du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger.
Ansættelsesforhold Stillingen er fuldtid og er med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Er du interesseret? Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte cheflæge Kristine Waagstein på kristine.eimose.waagstein.01@regionh.dk.
Søg stillingen Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. autorisation, hvis du har sådan en, via linket på siden, senest den 9. maj 2024.
V forventer at holde samtaler i 13. maj 2024.
Bornholm er en naturskøn ø med et rigt kulturliv og en fantastisk historie, som sammen med den vidunderlige natur og gode badestrande gør den til et attraktivt sted at bo. Bornholm byder på gode muligheder for et aktivt fritidsliv.
En del mennesker pendler hver dag eller tager frem og tilbage i weekenden. F.eks. kan du komme fra Rønne til København med hurtigfærge og bus på 2 timer og 50 min. eller med fly på ca. 35 min.