Region Hovedstaden søger
Leder du efter et deltidsjob, er dygtig til Excel og generelt vild med administrative opgaver ?

Så læs videre…

Vi søger nemlig en administrativ kollega 14,8 timer om ugen, til en nyoprettet stilling i vores sekretariat. I sekretariatet hjælper vi afdelingens øvrige personale med administrative opgaver samt varetager specialistopgaver inden for vagtplanlægning, infektionshygiejne, SoMe/CMS, økonomi m.m. Derudover passer vi afdelingens telefon i tidsrummet 9-15. 

Vores kompetencer er mere efterspurgte end nogensinde og vi har derfor brug for yderligere kræfter for at kunne følge med efterspørgslen. Vi har bl.a. brug for hjælp til:

  • Udarbejdelse af metode til, samt registrering af, salgs- og produktionsdata for vores Substratafdeling.
  • Dokumenter i D4 (kvalitetsledelsessystem)
  • Generel datahåndtering samt udarbejdelse af præsentationsmateriale
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af stamdata fx. prisberegninger på vores produkter i Substratafdelingen
  • Ad-hoc opgaver

Om os
Vi er et team på 4 dygtige og engagerede sekretærer samt en leder i alderen 30-60 år. Vi er en del af Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, som beskæftiger ca. 160 medarbejdere. I sekretariatet lægger vi vægt på kvalitet i arbejdet, god service og godt humør. Arbejdstiden ligger sædvanligvis imellem kl. 8 og kl. 16 mandag til fredag. Vi har flextid og mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage efter endt oplæring. 

Om dig
Vi forestiller os at du er uddannet inden for det administrative område. Du er dygtig til Excel og kan opbygge nye dataregistreringsværktøjer heri. Du er en god kommunikatør og har gode formuleringsevner på skrift. Du er kvalitetsbevidst, selvkørende og tager ejerskab over dine opgaver, samtidig med at du er hjælpsom og imødekommende når afdelingens øvrige personale henvender sig i sekretariatet.
Du behøver ikke have kendskab til hverken mikrobiologi eller sundhedsvæsenet generelt.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 2 dage/14,8 timer pr. uge og er til besættelse snarest muligt. Timerne kan evt. fordeles over flere dage hvis du har et behov for dette, ansøgere med fleksjob-status er velkomne til at søge.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt os endelig.
Ansøgning og CV sendes online via linket.

Sociale medier og hjemmeside
Facebook: https://www.facebook.com/Kliniskmikrobiologi.HGH
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/82951983/
Instagram: Mikrobiologi_paa_HGH
Hjemmeside: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Klinisk-Mikrobiologi/Sider/default.aspx


Fakta

Jobtype
Lægesekretær
Administrativ medarbejder
Arbejdssted
Herlev Hospital
Arbejdstid
14,8 timer
Jobnummer
255863
Ansøgningsfrist
15-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Maja Bønnelycke Jensen 
Ledende sekretær
Phone 38683850
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.

Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!

Fakta 

Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.

  • Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte 
  • Hospitalet har 23 kliniske afdelinger 
  • Hvert år har hospitalet:
  • 1.052.000 ambulante besøg,
  • 153.370 akutte ankomster,
  • 78.000 indlæggelsesforløb og
  • 40.000 operationer  
  • Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia. kr.