Region Hovedstaden søger
Postdoc til forskningsprojekt om cellulær vaccine-immunologi på Rigshospitalet

Sektion for Diagnostisk Immunologi ved Klinisk Immunologisk afdeling (Vævstypelaboratoriet) søger en naturvidenskabeligt, eller lægefagligt, uddannet akademiker til en postdoc stilling, som del af et tværgående forskningsprojekt omhandlende det immunologiske respons på vacciner med særligt fokus på luftvejene (Vaccine pandemic preparedness through Airway immunology characterization, VAXXAIR). Stillingen er to-årig med forventet mulighed for forlængelse.

Forskningsprojektet

VAXXAIR projektet er et samarbejde mellem Klinisk immunologisk afdeling, Rigshospitalet, Lungemedicinsk Forskningsenhed, Gentofte Hospital, Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM), Københavns Universitet, Statens Serum Institiut og Insittut for Sundhedsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Herudover er der tæt samarbejde med en forskningsgruppe på Imperial College, London. Den aktuelle stilling omhandler dog udelukkende arbejde på Sektion for Diagnostisk Immunologi, Rigshospitalet. Projektet ønsker at afdække det immunologiske respons på to forskellige typer af influenzavacciner, og der vil være særligt fokus på lokalresponset i luftvejene. Ud over vurdering af de to vacciner, er projektets formål at opbygge infrastruktur, analyseplatforme og pipelines til fremadrettet at vurdere det immunologiske respons på en bred vifte af vacciner i samarbejde med det nyligt opstartede Novo Nordisk Foundation Initiative for Vaccines and Immunity (NIVI). Afsnit for diagnostisk immunologi er ansvarlig for de cellulære analyser, herunder

  • Præparation og håndtering af celler fra vævsprøver, herunder tonsilaspirater, nasale, nasopharyngeale, og bronchiale swabs, mediastinale lymfeknudebiopsier, BAL væske, og perifert blod
  • Detaljerede flowcytometriske analyser på disse vævsprøver, herunder brug af tetra/dextramerer
  • Stimulation af celler fra BAL væske og blod med peptidpools og efterfølgende måling af intracellulære cytokiner
  • Fluorospot analyser
  • Samarbejde med øvrige i konsortiet omkring dataanalyse

Vi søger en postdoc, der har lyst til at være en del af et dynamisk samarbejdsprojekt, tage del i analyseudvikling, optimering og opsæt, bidrage til maksimalt cellulært udbytte af værdifulde prøver fra øvre og nedre luftveje, varetage komplicerede immunologiske analyser og herigennem bidrage til ny viden om immunresponset hos yngre raske forsøgspersoner. Stillingen er på 37 timer pr. uge og til besættelse pr. 1. juni eller snarest derefter.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et forskningsteam på afdelingen bestående af to forskningsbioanalytikere, en postdoc (dig) samt tre speciallæger. Nærmeste samarbejdspartnere i projektet bliver desuden ISIM, KU, der foretager single cell RNA sequencing analyser på samme prøvemateriale samt Department of Health Technology på DTU, der i tæt samarbejde med os varetager den integrative dataanalyse af de multimodale data.

Herudover vil du blive en del af vores gruppe, Sektion for Diagnostisk Immunologi, der foretager kliniske analyser indenfor diagnostisk immunologi, sammensat af 11 akademikere og 18 bioanalytikere. Diagnostisk immunologi varetager diagnostik af børn og yngre voksne med immundefekt, autoimmunitet, leukæmi og lymfeknude kræft, samt kvantificering af behandlingsresponset ved sensitiv metode til måling af restsygdom (MRD). Vi har et godt socialt og kollegialt samarbejde, også på tværs af faggrupper, hvor vi har fokus på trivsel, tryghed og deltager i events sammen.

Helt konkret inkluderer dine opgaver:

  • Opsætning og optimering af analyser
  • Flowcytometrisk evaluering af immunresponset på vacciner i yngre, raske voksne ved bestemmelse af cellernes immunfænotype
  • Stimulation af celler med peptidpools og måling af intracellulære cytokiner
  • Fluorospot analyser
  • Projektstyring og koordinering
  • Dataanalyse (i samarbejder, som nævnt ovenfor)

Du er:

  • Naturvidenskabeligt uddannet akademiker, eller læge
  • Har gerne erfaring med en eller flere af de cellulære analyser, projektet omhandler
  • Har gerne immunologisk forskningserfaring
  • Har et godt overblik og kan arbejde struktureret og ansvarsbevidst
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde, samt et godt arbejdsmiljø
  • Er udviklingsorienteret, målrettet og ambitiøs på projektets og egne vegne

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende arbejde, hvor du selv kan sætte dit præg på projektet
  • Nyskabende forskning i et dynamisk konsortium med unikt prøvemateriale og state-of the-art metoder indenfor vaccine-immunologi  
  • Et godt arbejdsmiljø baseret på humor, gensidig tillid og respekt
  • Et inspirerende og udviklende tværfagligt miljø med læger, molekylærbiologer, bioanalytikere, og andre faggrupper

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores kollega? Så er du velkommen til at kontakte overlæge Hanne Marquart på tlf. 3545 6767 eller hanne.marquart@regionh.dk.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 14. maj 2024. Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler. Sidste samtaler afholdes i uge 21. Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes online via linket i opslaget.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Fakta

Jobtype
Andre akademikere
Post doc.
Læge
Arbejdssted
Rigshospitalet - Blegdamsvej
Arbejdstid
37 timer/uge
Jobnummer
255888
Ansøgningsfrist
14-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Hanne Marquart 
Overlæge, PhD
Phone 35456767
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.