Region Hovedstaden søger
Fik du ikke søgt en stilling som anæstesisygeplejerske hos CKO, Rigshospitalet, så får du chancen igen?

Pr. 1. august 2024 - eller efter nærmere aftale - søger Afdeling for Bedøvelse og Operation i Center for Kræft og Organsygdomme en ny kollega.

Er du enten nyuddannet eller erfaren anæstesisygeplejerske, så skal du søge job hos os, hvis du er særligt interesseret i at blive god til:

  • At mestre komplekse anæstesier til primært ASA-gruppe 3-5 patienter
  • Hæmodynamik
  • Transfusions strategier og væsketerapi

Du skal også gerne være glad for store opsætninger, en masse apparatur og udstyr. Vi bedøver patienter til abdominal-, urologi og karkirurgi, så der er plads til variation samt både lange og korte anæstesier. Desuden bedøver vi eksternt på røntgenafdelingen og i skopi-enheden.

Som vores nye kollega, skal du kunne trives med hurtig omstilling i forhold til, hvad der bliver meldt på vores daglige akutleje. Vi har en stor andel akut aktivitet på tværs af vores specialer, og derfor kan planer hurtigt ændre sig.

Derud over kommer du til at møde organdonorer og lever-, pancreas- og nyretransplantationer, hvorfor du må overveje din holdning og etik omkring organdonation, inden du søger. Det bliver ikke det første du kommer til at stå alene med, men organdonation foregår oftest om eftermiddagen eller i løbet af aftenen, hvorfor det er en del af vores vagtarbejde.

Vores dagligdag er tilrettelagt med elektiv kirurgi på 11 til 12 lejer fordelt på de 3 specialer. Der vil til tider være tunge patientforløb, hvorfor vi arbejder aktivt med defusing og altid har en åbenhed overfor at vende svære forløb sammen.

Børneanæstesier har vi meget få af, ligesom vi ligger nr.4 i rækken til hjertestop. Vi modtager traumepatienter og kan i sjældne tilfælde blive bedt om at hjælpe i traumecentret.

Vi synes selv, at vi er en rar afdeling at arbejde på med kollegaer, der er gode for hinanden og er meget fleksible, når det gælder byt, sygdom, fester, eller når man lige skal nå at aflevere eller hente i børnehaven. Ledelsen er synlig og går ofte med i klinikken.

Stillingen er på 32-37 timer/uge og med en vagtstruktur på 2 holdsskift. Der er 2 anæstesisygeplejersker i bunden vagt i aften/nat samt en tilkaldevagt fra bolig. Du skal regne med at arbejde ca. hver 3. til 4. weekend. Vagtplanen bliver lagt efter ønskeplan og ligger oftest ca. 8 uger frem.

Vil du gerne høre nærmere eller komme forbi og mærke stemningen i afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ken Bjørnholdt på tlf. 35 45 04 78 og aftale nærmere. Vi giver gerne en kop kaffe.

Løn i henhold til dine særlige kompetencer og i øvrigt følger vi overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024 og samtaler afholdes løbende eller i uge 22-24.


Fakta

Jobtype
Specialsygeplejerske
Arbejdssted
Region Hovedstaden
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
255889
Ansøgningsfrist
20-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Ken Bjørnholdt 
Afdelingssygeplejerske
Phone 35450478
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.