Region Hovedstaden søger
Kvalitetsmedarbejder/koordinator til Afdeling for Klinisk Immunologi, Region H.

Har du lysten og kompetencerne til at være med til fortsat drift og udvikling af kvalitetsarbejdet i Afdeling for Klinisk Immunologi, så kan du blive vores nye kollega i kvalitetsafdelingen.

Om afdelingen

Afdeling for Klinisk Immunologi er en regional afdeling, der dækker aktiviteter på regionens hospitaler samt i den mobile bloddonortapning. Vi er sammenlagt ca. 350 medarbejdere med en bred vifte af faglige baggrunde.

Afdelingen er underlagt en række legale krav (Blodforsyningsloven, Vævsloven, GMP). Desuden arbejdes med en række frivillige akkrediteringsordninger (ISO 15189, EFI, JACIE, WMDA). Afdelingen har derfor jævnligt inspektioner.

Kvalitetsafdelingen ønsker at understøtte den øvrige del af afdelingen med en fornuftig, pragmatisk og struktureret værktøjskasse til efterlevelse af det samlede regelsæt.

Kvalitetsafdelingen består af samlet 9 kollegaer, hvoraf 4 udelukkende har opgaver vedrørende kvalitet. De øvrige har også driftsmæssige opgaver. Vi søger nu en erstatning for én af de 4, der arbejder med kvalitet på fuld tid.

Om stillingen

Vi leder efter en kollega, der er struktureret, serviceminded, og som vil den gode dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere/kolleger. I afdelingen tror vi på, at indsigt og forståelse er vejen til accept.

Vi tænker, du har en relevant sundhedsfaglig eller akademisk baggrund.

Gerne erfaring med:

  • Kvalitetsstyring
  • Projektstyring
  • Dokumentstyring (D4 Infonet)
  • Intern audit
  • God registrerings- og dokumentationspraksis

Kvalitetsafdelingens arbejde er struktureret i to retninger: koordinatorroller og støttende roller til specifikke laboratorieområder.

Stillingen vil indeholde en eller flere koordinatorroller, på en eller flere kvalitetsdiscipliner, hvor formålet er formuleret som:

”At samle viden og ekspertise på udvalgte kvalitetsområder hos én person, som er koordinator for området.

Den enkelte koordinator skal fungere som en resurseperson/sparringspartner, der inden for eget område skal være en hjælp for alle i forhold til anvendelse og udbytte af relevante kvalitetsværktøjer.

Koordinatorerne skal fungere som en støtte til driftsledelsen i alle områder.”

Den laboratoriestøttende rolle har stor betydning for kvalitetsarbejdet i afdelingens fagområder. Det vil derfor være en fordel med kendskab til klinisk immunologi, herunder blodtypeserologi og transfusionsmedicin.

Du mestrer kunsten at arbejde i spændingsfeltet mellem regelsættene og det at understøtte et smidigt og effektivt produktionsapparat i praksis.

Ansættelsesvilkår

Ugentlig arbejdstid er 37 timer og stillingen er vagtfri. Der er mulighed for fleksible arbejdstider og brug af hjemmearbejde. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdssted Rigshospitalet med arbejdsdage på de øvrige matrikler.

Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2024 eller efter nærmere aftale. Ansøgningsfristen er den 2. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til kvalitetschef Anders Hansen (anders.hansen@regionh.dk, tlf. 2425 0955) eller kvalitetsmedarbejder Agnethe Mehlsen (agnethe.mehlsen@regionh.dk, tlf. 3545 3438).


Fakta

Jobtype
Andre akademikere
Sundhedsfagligt personale
Kvalitets- og forbedringskonsulent
Arbejdssted
Rigshospitalet - Blegdamsvej
Arbejdstid
37 timer/uge
Jobnummer
255913
Ansøgningsfrist
02-06-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Anders Hansen 
Phone 24250955
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
Agnethe Mehlsen 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.