Region Hovedstaden søger
Psykiatrisk akutmodtagelse i Ballerup søger social- og sundhedsassistent

Drømmer du om en stilling, hvor du kan kombinere psykiatrisk sygepleje med somatiske problemstillinger?

Så burde du kigge nærmere på nedenstående tilbud.

  • Et stærkt læringsmiljø
  • Plads til personlig udvikling i en inkluderende personalegruppe
  • Rig mulighed for sygeplejefaglig sparring

Vi søger en social- og sundhedsassistent – gerne med psykiatrisk erfaring, og med interesse for arbejdet med den psykiatriske patient samt dennes pårørende.
 

Din hverdag i akuthuset

Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup består af et åbent akutmodtageafsnit med 10 sengepladser (afsnit 2.0) og et intensivt akutmodtageafsnit med 11 intensive sengepladser (afsnit 2.1) samt en døgnåben akutmodtagelse.

I Akuthuset har vi også ECT-funktion, udkørende Akutteam, socialsygeplejersker og DAT-ambulatorie som varetages af fast tilknyttet personale.

Du får mulighed for at arbejde i både åbent- og lukket akutmodtageafsnit. I samarbejde med dine kollegaer bliver du vejledt og undervist i de mange forskelligartede arbejdsopgaver og får på den måde en række unikke kompetencer, som du kan anvende i en varieret hverdag.

I akutmodtageafsnittene vil du blive kontaktperson for et antal patienter, hvor du følger dem og bidrager til sammensætningen af behandlingsforløbet.

Med en ansættelse hos os, kommer du til at indgå i et bredt sammensat team bestående af en fagligt dygtig og imødekommende personalegruppe, hvor godt humør og fællesskab bliver vægtet højt.

Vi arbejder målrettet og kontinuerligt på at skabe et rart sted for både patienter, pårørende og personale. 
 

Vi kan tilbyde dig

  • Grundig introduktion til jobbet med et veltilrettelagt introduktionsprogram
  • Mentorordning med løbende mentorsamtaler
  • Konflikthåndteringskursus samt deeskaleringsteknikker. Derudover har vi adskillige vedligeholdelsesinstruktører ansat, som er klar til at give dig sparring og støtte, når vi arbejder deeskalerende og med forebyggelse af tvang
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø
     

Vores forventninger til dig

  • Du er autoriseret social – og sundhedsassistent med interesse for patienten i den akutte fase
  • Du er åben, rummelig og har gode samarbejdsevner samtidig med, at du kan tage ansvar og kan arbejde selvstændigt. 
  • Du kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø  
  • Du kan navigere i en til tider travl hverdag med mange opgaver der skal prioriteres
     

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Afsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter (fortrinsvis i dag – og aftenvagt) i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten. Der er weekendvagt hver 2. eller hver 3. weekend i 8 - eller 12-timers vagter.

Tiltrædelsesdatoen aftaler vi sammen.
 

Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Kamp Hansen på tlf.: 24 63 45 08 eller oversygeplejerske Pia Husum på 24 63 45 34.

Ansøgningsfristen er d. 12. maj 2024.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".


Fakta

Jobtype
SOSU-personale
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
255921
Ansøgningsfrist
12-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Mette Kamp Hansen 
Afdelingssygeplejerske
Phone 24634508
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
Pia Husum Rosenkrantz Jeppesen 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.