Region Hovedstaden søger
Fysioterapeut til 1-årig barselsvikariat søges til Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet

Er du nysgerrig på at arbejde med komplekse langvarige smerteproblematikker i en tværfaglig kontekst?
Har du erfaring med
eller interesse i behandling af langvarige non-maligne smertetilstande, og har du lyst til at arbejde med hold- og natur/udendørstræning samt mod på undervisningsopgaver?

Da en af vores fysioterapeuter skal på barsel har vi et vikariat på 37 timer ledigt med start pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Hvem er vi?
Vi er et engageret og stærkt tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, sekretærer, fysioterapeuter og forskningspersonale.
Vi vurderer og behandler ambulante patienter med komplekse, langvarige non-maligne smerter ud fra en biopsykosociale tilgang.
Kernen i vores arbejde er den tværfaglige behandlingsindsats, hvor vi både byder ind med monofaglig behandling, tæt tværfaglig sparring og underviser på tværfaglige patientuddannelsesforløb.

Vi har en arbejdsplads med et inspirerende fagligt miljø båret af trivsel og glæde.

Vores fysioterapeutiske udgangspunkt og hvad vi kan tilbyde dig?

  • Hos os er patienten er i centrum. Vi vurderer patientens funktionsevne og tilrettelægger sammen med patienten, et fysioterapeutisk forløb som både kan være individuelt og holdbaseret.
  • I den fysioterapeutiske behandling har vi fokus på kropsbevidsthed, bevægelse og ressourceforvaltning, hvor målet for den enkelte patient er en forbedret livskvalitet.
  • Vi er en gruppe på fire fysioterapeuter, hvor vi i dagligdagen har mange bolde i luften og vægter at have et stort fokus på kvalitet og faglig udvikling.
  • Vi har mange undervisningsopgaver på monofaglige træningshold, tværfaglige patientundervisningsforløb, og undervisning af det tværfaglige team.

Vores særlige forventninger til dig

  • Du har relevant fysioterapeutisk erfaring med eller er interesseret i behandling af langvarige smertetilstande eller andre kroniske tilstande.
  • Du har interesse i og gerne erfaring med at arbejde holdbaseret, og du har lyst til at arbejde med natur/udendørstræning.
  • Du arbejder selvstændigt og professionelt, og du tager et medansvar for opgaveløsningen såvel mono- som tværfagligt.
  • Du udviser respekt og empati overfor patienterne og dine samarbejdspartnere.
  • Du kan dagligt have mange bolde i luften og er fleksibel i den daglige opgaveløsning.

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist: onsdag den 8. maj 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 14. maj 2024 om eftermiddagen på Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet, Ole Maaløesvej 26, opgang 76, 1. sal, 2200 København N.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Danske fysioterapeuter og Regionernes lønnings-og takstnævn.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om ovenstående barselsvikariat kan fås ved henvendelse til Fysioterapeuterne Sys Loving, Thomas Friis Larsen, Lene Møller Schear Mikkelsen eller Oversygeplejerske Mette Baagø Hofman på tlf. 35457612.


Fakta

Jobtype
Fysioterapeut
Arbejdssted
Rigshospitalet - Blegdamsvej
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
255950
Ansøgningsfrist
08-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Mette Baagø Hofman 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.