Region Hovedstaden søger
Banner
Sygeplejerske til Afdeling for Hjerneskader

Er du nyuddannet sygeplejerske eller en ”gammel rotte” i faget eller måske en ting midt i mellem? Så er du velkommen i Afdeling for Hjerneskader

Afdeling for Hjerneskader, Bodil Eskesen Centeret, Rigshospitalet Glostrup, er en højt specialiseret neurologisk rehabiliteringsenhed. Vi modtager patienter fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne i alderen fra 1 år og opefter. Fælles for alle disse patienter er, at de er kritisk syge ved indlæggelsen grundet erhvervet hjerneskade på grund af traume efter fald, trafikuheld, svær hjerneblødning, iltmangel efter hjertestop, svære cerebrale infektioner og meget andet.

Vi er en tværfaglig enhed, der mangler en sygeplejerske. Vi arbejder hver eneste dag tværfagligt mod samme mål, nemlig at rehabilitere patienter med erhvervet hjerneskader.

I alt har vi plads til 22 sengepladser, hvoraf 4 pladser er til børn og 2-3 pladser til semi-intensive patienter med cuffet trachaeltube. Vi har kun planlagte indlæggelser, og vi aldrig har overbelægning.

Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til at være en del af vores lille unikke afdeling. Du skal have lyst til at dyrke det tværfaglige arbejde, men samtidig også være klar til at arbejde monofagligt med dine kommende kollegaer - sygeplejersker, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere. I afdelingen har vi vores egne fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, audiologopæder, neuropædagog og socialrådgiver.

Afdeling for Hjerneskader er en afdeling med mange komplekse problemstillinger, vi har en meget bred patient kategori, hvorfor du vil få mulighed for at dygtiggøre dig indenfor mange sygeplejeområder og med mange instrumentelle arbejdsopgaver. Derudover vil du også kunne dygtiggøre dig indenfor relations arbejde, da vores patienter er indlagt i længere tid, og en hjerneskade ikke kun rammer patienten, men hele familien.

Vi kan garantere dig, at du ikke får to dage, der ligner hinanden.

Vores arbejdsmiljø:

  • ”Vi er en meget social afdeling med mange arrangementer både faglige og festlige”
  • ”Daglig ledelse med fokus på personalets velvære – et samarbejde der bygger på tillid og udvikling”
  • ”Hensyntagen til dine behov i forhold til vagtplanlægning”
  • ”Vi har god tværfaglig sparring”

Vores introduktion:

  • ”Vi har en god spørgekultur”
  • ” Vi har oplæring uden for normeringen i 5 uger”
  • ” Vi har intro unit, hvor vi sikre dig god intro af vores klinisk sygeplejespecialist”
  • ”Der er fokus og tid til patienterne”

Hos os får du en Onboarding pakke bestående af:  

  • Flere perioder i introunit, hvor der er fokus på dig og din læring i et trygt miljø
  • Stor kursus- og mødeaktivitet i egen afdeling hvor du får en masse information om specialet, lejringer, sekrethåndtering, målsætning, samtale støtte til patienter med afasi, ergonomi, dysfagi og meget mere.
  • Opstart på region H kursus ”Godt på vej i sygeplejen” kort tid efter ansættelse, hvis du er nyuddannet 
  • Ugentlige monofaglig undervisning samt tværfaglig undervisning.
  • Indflydelse på om du ønsker weekend vagt hver anden, tredje eller fjerde weekend.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere, så kontakt endelig oversygeplejerske Sara Bonne Kordon på tlf. 3036 2196 eller oversygeplejerske Louise Wriedt Back på tlf. 2031 0777
Har du lyst til at komme og se vores flotte hus, er du også meget velkommen til det, vi har altid kaffe på kanden.

Tiltrædelse: 1. juli 2024 eller snarest muligt  
Ansøgningsfrist: 20. maj 2024
Samtaler afholdes løbende


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Rigshospitalet - Glostrup
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
255955
Ansøgningsfrist
20-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Louise Wriedt Back 
Oversygeplejerske
Phone 20310777
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
Sara Bonne Kordon 
Oversygeplejerske
Phone 30362196
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.