Region Hovedstaden søger
Kliniske IT-Konsulenter med sundhedsfaglig baggrund til implementering af digitale løsninger

Vil du være med til at arbejde for, at de ansatte på hospitalerne bliver godt klædt på med viden og vejledning om nye og eksisterende digitale løsninger? Synes du, at en foranderlig hverdag i spændingsfeltet mellem organisatorisk implementering og IT-udvikling lyder spændende? Så søger vi 1-2 kliniske IT-konsulenter til en spændende stilling.  

Om stillingen
Vi understøtter nye og eksisterende IT-systemer, og du vil være med til at optimere og implementere IT-systemer til gavn for patienter og ansatte på hospitalerne. Du vil blive ansat i sektion Implementering RH og AHH.  

Dine opgaver 
Dine opgaver kan bl.a. være at: 

  • sikre udbredelse og implementering af tværgående aktiviteter i et tæt samarbejde med afdelingsledelserne, hospitalets implementeringskonsulenter og CIMT 
  • tovholde implementeringsindsatser i et tæt samarbejde med sektionens SP koordinatorer 
  • understøtte anvendelsen af en effektiv og brugervenlig IT-teknologi med udgangspunkt i hospitalernes behov og den kliniske hverdag 
  • formidle nye arbejdsgange og funktionalitet til brugere og andre relevante samarbejdspartnere 
  • facilitere vidensdeling både i CIMT og på hospitalerne 
  • analysere problemstillinger og følge op på sager med henblik på at facilitere løsninger i samarbejde med kollegaer og brugere på hospitalerne 
  • udføre avanceret sagsløsning og analyser af kliniske arbejdsgange 
  • analysere data fra indmeldte sager med henblik på at finde mønstre og dermed danne overblik og baggrund for prioriterede indsatser 
  • facilitere og drive forløbsanalyser og forløbstræninger med de kliniske medarbejdere på hospitalerne.

Hvem er du? 
Du skal have gode samarbejdsevner, stort overblik og indgående kendskab til Sundhedsplatformen. Du skal med dit vindende væsen kunne facilitere samarbejde og problemløsning på tværs af organisationer, hvor hospitalets udfordringer styrer din prioritering af arbejdet. 

Du trives i en foranderlig hverdag, er serviceminded, omstillingsparat og i stand til at tage styring med en positiv og anerkendende tilgang. Du kan kommunikere tydeligt, klart og troværdigt både på skrift og i tale.  

Din uddannelsesmæssige baggrund er sundhedsfaglig med dybt kendskab til en klinisk hverdag på en hospitalsafdeling. Du har en stærk IT-forståelse, og en interesse i dens indvirkning på brugernes hverdag.  

Vores sektion Implementering RH og AHH 
Vi er en sektion i Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), hvor vores opgave primært er at understøtte implementering på Rigshospitalet og Amager- og Hvidovre hospital. Medarbejdere i sektionen består af kliniker med forskellig fagbaggrund og sekretærer. Hele sektionen sidder samlet på Rigshospitalet – Blegdamsvej. Men vi har også kontorer og daglig gang på Amager- og Hvidovre hospital og Rigshospitalet - Glostrup.  

Vi vægter et trygt og udviklende arbejdsmiljø, med en høj grad af indflydelse på opgaver. Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagstiden med mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejdsdage. Du vil indgå i en sektion, hvor fokus på kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med kollegial støtte og sparring. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter et godt grin. Vi lægger stor vægt på sociale aktiviteter uden for arbejdstiden, hvor vi kan hygge os og have det sjovt sammen. 

Vi brænder for at hjælpe vores kollegaer på hospitalerne med digitale løsninger, mens vi vægter høj kvalitet og service. Stillingen byder på udfordrende og forskelligartede opgaver, og til det gør vi stor brug af daglig sparring med kollegaer i hele organisationen. Vi koordinerer vores større opgaver i tæt samarbejde med hospitalerne og sikrer understøttelse af de opgaver, som hospitalerne prioriterer. Vi udfører vores opgaver der, hvor det giver mest værdi for klinikken.  

Ansættelsesforhold  
Stillingen er på 37 timer om ugen med start efter aftale.  
Du skal forvente, at din arbejdsdag foregår på en eller flere af regionens matrikler, som udgangspunkt vil det være Rigshospitalet og Amager- Hvidovre hospital, samt på CIMT’s hovedadresse Borgervænget 5, 2100 København Ø.  

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.  

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Maja Kielland på telefon 5164 3224 eller mail maja.kielland@regionh.dk.   

Sådan søger du jobbet 
Send din ansøgning og CV senest den 31. maj 2024 via vores digitale rekrutteringssystem. Vi afholder løbende samtaler i ansøgningsperioden. 

Vores arbejdsplads, Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) 
CIMT er Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler IT, medicoudstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. CIMT beskæftiger ca. 1.000 mennesker, og har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. 

Du kan læse mere om CIMT her.
 


Fakta

Jobtype
IT
Sundhedsfagligt personale
It-konsulent
Arbejdssted
Koncerncentre
Arbejdstid
37 timer pr. uge
Jobnummer
255956
Ansøgningsfrist
31-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Maja Kielland 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstadens koncerncentre træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. I den samlede administration bliver du en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.  

 

 
Vi udvikler livet i regionen. Vores arbejde med rammer og fokus møder patienterne, når de er på regionens hospitaler. Vi understøtter medarbejderne i deres arbejde med patienter og forskning. Og vi arbejder sammen for at skabe grønne løsninger, flere arbejdspladser og en bedre region at arbejde og bo i. 
 
 
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
 
Vil du være med til at gøre en forskel? 
 
 
Fakta 
  • Koncerncentrene består af syv centre
  • Vi arbejder med sundhed, it, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling 
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger 
  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere 
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.