Region Hovedstaden søger
Anæstesisygeplejersker med fokus på det korte patientforløb søges snarest til Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Gentofte Hospital

Brænder du for høj faglighed og patientforløb af høj kvalitet? Sætter du pris på teamspirit og arbejdsglæde? Så byder vi dig velkommen som vores nye kollega!

På Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling er vi i konstant udvikling. Det betyder bl.a., at vi gerne vil åbne endu flere operationslejer.

Vi har brug for flere kolleger - vi har brug for dig!

Du kan høre vores kollega Pernille, her fortælle, hvorfor hun synes, at du skal komme og arbejde hos os:

https://herlev-og-gentofte-hospital.23video.com/secret/72839268/7ca7c65f3a49ef900153f48d63337a65


Effektive patientforløb og høj patienttilfredshed er vores varemærke

I afdelingen er vi ca. 40 anæstesisygeplejersker, fra nyuddannede til meget erfarne og alle med stort engagement. Vi bemander dagligt op til 23 operationslejer, hvor vi yder anæstesi til mange forskellige specialer:

  • Ortopæd- og håndkirurgi
  • Urologi
  • Idrætskirurgi
  • Abdominalkirurgi
  • Brystkirurgi
  • Kardiologi (invasive procedurer)

Derudover varetager vi en række eksterne funktioner, bl.a. døgnbemandet akutberedskab/ cardioteam, DC-konverteringer, endoskopiafsnit og billeddiagnostik. Vi har faglig ansvarlige anæstesisygeplejersker for hvert område, som sammen med vores kliniske sygeplejespecialist og nøglepersoner løfter sygeplejen igennem hele patientforløbet.

Hos os er hverdagen bygget op omkring de anæstesiologiske kerneopgaver. For at sikre en fortsat udvikling mod en evidensbaseret praksis, har vi etableret faglige interessegrupper inden for den grundlæggende anæstesisygepleje. Vi prioriterer et godt læringsmiljø, og arbejder med struktureret kompetenceudvikling, bl.a. gennem kompetencekort, 5 faglige minutter, ugentlig undervisning og årlig temadag samt tilbud om kliniske makkerpar.

Som ny i afdelingen får du del i hospitalets onboardingkoncept, som er et introduktions- og oplæringsprogram med mentorordning tilpasset din erfaring og dine kompetencer.

Sammen med vores uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske varetager vi en stor uddannelsesopgave, idet vi er uddannelsessted for anæstesikursister (1., 2. og 3. modul), præhospital personale og lægestuderende.


Arbejdsglæde som pejlemærke

I afdelingen arbejder vi systematisk med at sikre et godt og konstruktivt arbejdsmiljø og derfor prioriterer vi synlig ledelse, samarbejde og medarbejderinddragelse. Vores vagtplaner lægges under store individuelle hensyn og med få vagter pr måned. Du vil kunne vælge mellem døgnvagt og 2 skiftet vagt. På grund af lavaktivitet i alle skoleferier og helligdage afvikler vi hovedsageligt ferie i de perioder.


Vi ønsker os en kollega, der…

  • er specialuddannet i anæstesiologisk sygepleje
  • ser udfordringer i effektive og gode patientforløb for hovedsageligt elektive patienter
  • gennem faglig og engageret deltagelse finder inspiration i afdelingens udviklende og lærende miljø
  • agerer bevidst i sin adfærd som rollemodel, fagligt og personligt
  • er reflekterende og proaktiv i sin opgaveløsning
  • bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet i afdelingen

 

Kom og besøg os, eller ring til os, hvis du har spørgsmål om afdelingen:

Oversygeplejerske Maria Hartmann, Gentofte Hospital på tlf. 38 67 24 43.

Ansøgningsfrist: den 17. maj 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingerne er til besættelse 1. august 2024 eller efter aftale.

 


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Gentofte Hospital
Arbejdstid
37
Jobnummer
255968
Ansøgningsfrist
17-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Maria Hartmann 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.

Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!

Fakta 

Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.

  • Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte 
  • Hospitalet har 23 kliniske afdelinger 
  • Hvert år har hospitalet:
  • 1.052.000 ambulante besøg,
  • 153.370 akutte ankomster,
  • 78.000 indlæggelsesforløb og
  • 40.000 operationer  
  • Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia. kr.