Region Hovedstaden søger
Vil du være del af verdens bedste arbejdsplads?

Vi søger en fysioterapeut 32 timer ugentligt i et vikariat med opstart snarest muligt og med ansættelse frem til slut juli 2025

Vikariatets primære opgave vil være at varetage vederlagsfri fysioterapi af Jonstrupvangs beboere

Jonstrupvang Bebyggelsen er et botilbud for 46 mennesker primært med cerebral parese i alderen 18 til 60+ år. Derudover har vi et dagtilbud, med 41 tilknyttet dagbrugere, hvor af de 13 kommer udefra. Beboere og dagbrugere støttes til at tage ansvar for egen udvikling. Som udgangspunkt er alt muligt på Jonstrupvang og vores mål er at give beboerne et meningsfyldt liv med valgmuligheder, udvikling og socialt samvær med ligestillede. Vi har på Jonstrupvang stor interesse for velfærdsteknologi og innovation, da dette er en oplagt mulighed for at beboerne kan blive mere selvstændige. Vores motto er: ”Forvent det utænkelige” og vores vision er ”Frihed”.

Terapien har på nuværende tidspunkt 4 fysio- og 5 ergoterapeuter, en pædagog, en tekniker og en leder ansat, i alt er vi 12. Desuden har vi næsten hele året ergoterapeut studerende fra KP.

Fysioterapi på Jonstrupvang har til formål at:

  • Bedre/vedligeholde det fysiske funktionsniveau hos beboeren
  • Øge den enkeltes livskvalitet gennem sundhedsfremmende og meningsgivende aktiviteter
  • Forebygge fysiske, psykiske og sociale belastninger, så den enkelte kan udnytte sine ressourcer optimalt og relevant
  • Lindre og forebygge smerteproblematikker

 

Af fysioterapeutiske arbejdsområder kan bl.a. nævnes:

  • Fysioterapeutisk behandling vedrørende beboeren                                                                                  
    • Lejringer, tryksårsprofylakse
    • Afgrænsning, afspænding og smertelindring; både ved kronisk og akut smerte, tonusdæmpning, reducering af ødemer og kontakturprofylakse
    • Gangtræning
    • Vestibulær stimulering
    • Stimulering af hjerte- og lungekredsløb, knoglenydannelse og den motoriske udvikling
    • Forbedring/vedligeholdelse af truncus- og ledstabilitet, styrke-udholdenhed og beboerens funktionsniveau, ADL
    • Løbende kompensatoriske tiltag for funktionstab
    • Manuelle teknikker rettet mod nervesystemet, og muskel/led problematikker
    • Behandling af akutte problematikker
    • Vi er i gang med at oprette et svømmehold og klatrehold
    • Vi arbejder med træning gennem leg og bevægelse. Både holdbaseret og enkeltvis
    • Så selvstændig aktiv træning som muligt for at fremme hjernens neuroplasticitet
    • EL-terapi

 

 

  • Fysioterapeutiske arbejdsopgaver i afdelingen udover beboerbehandling
    • Forflytning (Intern undervisning af personalet i huset)                                                                     
    • Skrive ansøgninger og implementering af hjælpemidler
    • Faglig udvikling
    • Tæt tværfagligt samarbejde med henblik på at inddrage og udvikle beboerens og dagbrugerens kompetencer i eget liv.
    • Konsultationer ved akutte problemstillinger hos personalet

 

Som fysioterapeut og som person skal du:

  • Være fagligt velfunderet i ovenstående arbejdsområder
  • Være åben og tydelig i din kommunikation
  • Være rummelig i forhold til beboerne
  • Medvirke til at beboerens medbestemmelse og selvbestemmelse vægtes højt
  • Være selvstændig, men samtidig kunne prioritere tværfagligheden højt
  • Være positiv og have humor
  • Se muligheder frem for begrænsninger
  • Have Fleksibilitet til at indgå i aftenfysioterapi efter behov

 

Beboerne forventer:

  • At blive mødt med ligeværdighed og respekt i deres eget hjem
  • At blive mødt med tålmodighed samt engagement
  • At blive mødt med godt humør
  • At blive hørt og taget alvorlig

 

Vi tilbyder:

  • Positive og engagerede kollegaer og ledere
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens
  • Intern kompetenceudviklingsplan
  • Mulighed for motion og træning i arbejdstiden
  • Pædagogiske måltider, som betyder, at vi spiser sammen med beboerne og at man ikke selv betaler for sin frokost

For yderligere oplysninger; ring til afdelingsleder Diana Forup Hallkvist, på tlf. 44 20 19 84, på hverdage mellem kl. 14-16.

Se også www.jonstrupvang.dk. eller find os på instergram, "Jonstrupvang2"

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 21. maj 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende


Fakta

Jobtype
Fysioterapeut
Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed
Arbejdstid
32 timer
Jobnummer
256021
Ansøgningsfrist
21-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Diana Forup Hallkvist 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at skabe livskvalitet, forstå og forandre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed, hvor du kan udvikle dig fagligt. Det handler nemlig også om dit liv. Om at arbejde et sted med høj specialisering og stærke vidensmiljøer - et sted hvor du gør en forskel for mennesker.  
 
I Den Sociale Virksomhed arbejder vi med mennesker med handicap, psykisk sygdom og sociale problemer. De har behov for din indsats for at have en hverdag med høj livskvalitet og mulighed for udvikling. 
 
Vil du være med? 
 
Fakta 
  • Virksomheden har ansvar for at drive og udvikle 19 bo-, dag- og behandlingstilbud 
  • Tilbuddene er højt specialiseret indenfor specialundervisning og socialområdet 
  • Beskæftiger ca. 1.600 medarbejdere og har et årligt budget på ca. en mia. kr. 
  • Tilbuddene ligger forskellige steder rundt om i Region Hovedstaden.