Region Hovedstaden søger
Klinisk underviser til Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital (barselsvikariat)

Brænder du for uddannelse, og ønsker du at være med til at uddanne sygeplejestuderende, så de kan gøre en forskel i et moderne sundhedsvæsen?
– så skal du søge stillingen som barselsvikar for vores kliniske underviser på Afdeling for Børn og Unge, Herlev hospital.

Hvem er vi?

Vi er en stor børne- og ungeafdeling med ca. 250 medarbejdere. Vi er placeret på Herlev Hospital, og vi modtager patienter i alderen 0-18 år. Vores afdeling består af 5 afsnit – Børnemodtagelsen, alment pædiatrisk sengeafsnit, socialpædiatrisk 5 døgns afsnit, Neonatal og vores ambulatorium. Der er et stort flow i afdelingen af både akutte og elektive patienter, og vi har et bredt spænd fra patienter, der er få timer i afdelingen, til længerevarende- og ambulante forløb. Det betyder, at hverdagen ude i de enkelte afsnit er meget forskellig.

Vi modtager ca. 60 sygeplejestuderende om året fra alle semestre. De studerende er i klinik i alle vores afsnit, og hver afsnit har en eller flere kliniske vejledere ansat.

Ydermere varetager vi uddannelse af medicinstuderende, jordemoderstuderende og ambulancebehandlerelever. Der er på alle afsnit ansat minimum en klinisk vejleder.

Vi tilbyder:

  • En spændende og afvekslende arbejdsplads, hvor alles bidrag tæller
  • Et arbejdsmiljø med fokus på højfaglighed, hvor vi bruger hinandens forskellige faglige- og personlige erfaringer og kompetencer i samarbejdet
  • Et engageret team af kliniske vejledere der brænder for at uddanne vores studerende

Vores forventninger til dig:

  • Du trives med at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du har gode pædagogiske kompetencer i relation til læreprocesser og formidling
  • Du kan identificere, facilitere, etablere og implementere tiltag til udvikling af lærings- og studiemiljø
  • Du har gode kommunikative evner, og brænder for formidling og undervisning
  • Du er dygtig til at samarbejde med mange, også tværfaglige samarbejdspartnere

Den kliniske undervisers opgaver:

Som klinisk underviser varetager du koordineringen og planlægningen af de sygeplejestuderendes klinikophold i de enkelte afsnit. Du er ansvarlig for deres uddannelsesforløb hos os, herunder introduktion, undervisning i form af teori og/eller simulation, refleksion, eksamen og evaluering.

Den kliniske underviser har en vejledende og rådgivende funktion i forhold til afdelingens kliniske vejledere, og er med til at sikre samarbejdet på tværs af afdelingens afsnit.

Medvirke til udvikling og organisering af læringsmiljøet i afsnittene, og formår at se nye muligheder.

Ydermere deltager den kliniske underviser i netværk på hospitalet for alle kliniske undervisere. Her forventes det også at man tager del i de indsatser der iværksættes på tværs af hospitalet.

Kvalifikationer

Autorisation som sygeplejerske

Gerne kandidat- eller master, og dokumenteret erfaring med uddannelse, undervisning, vejledning og supervision.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Som klinisk underviser hos os finder vi det meget værdifuldt at man også er tæt på klinikken. Derfor arbejder man 4 vagter incl. én weekend på fire uger. Ydermere dækker man en helligdag jul/nytår og en i foråret.

Stillingen ønskes besat 1. juli 2024 gerne før, og løber frem til 31. maj 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Den kliniske underviser ansættes i stabsfunktion til afdelingsledelsen med

faglig reference til Chefsygeplejersken.

Ansøgningsfrist 20. maj – der afholdes samtaler fredag den 24. maj

Har du lyst til at høre nærmere omstillingen, er du velkommen til at sende en mail eller ringe til Chefsygeplejerske Pernille Jensen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om vores Børne- og Ungeafdeling på: www.herlevhospital.dk/børn-og-unge


Fakta

Jobtype
Klinisk underviser
Arbejdssted
Herlev Hospital
Arbejdstid
37
Jobnummer
256059
Ansøgningsfrist
20-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Pernille Jensen 
Chefsygeplejerske
Phone 38689990
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.

Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!

Fakta 

Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.

  • Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte 
  • Hospitalet har 23 kliniske afdelinger 
  • Hvert år har hospitalet:
  • 1.052.000 ambulante besøg,
  • 153.370 akutte ankomster,
  • 78.000 indlæggelsesforløb og
  • 40.000 operationer  
  • Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia. kr.