Region Hovedstaden søger
Dataanalytiker til Dataenheden på Rigshospitalet

Vil du være med til at arbejde med tal og data på Rigshospitalet? Er du stærk til at modellere, analysere og formidle data? Så venter der spændende udfordringer og opgaver på en arbejdsplads, hvor høj faglighed og stort engagement er fællesnævneren. 

Rigshospitalets vision er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Hvordan balancerer man hensynet til den enkelte patient med hensynet til det samlede sundhedsvæsen? Og hvordan kan vi som stab bedst understøtte klinikerne, så vi som hospital lever op til visionen? Svarene på disse spørgsmål er ikke enkle eller entydige, men gives ved de valg, som hospitalets medarbejdere og ledere træffer sammen. Det sker bl.a. gennem måden vi samarbejder, prioriterer, og organiserer os omkring opgaverne.

I Dataenheden arbejdes der med data i mange systemer som fx Sundhedsplatformen og SAP. Data analyseres og viderebearbejdes i en række forskellige værktøjer og teknologier, som f.eks. Power BI, SQL Server, Excel, SAS og R.

Dataenhedens primære opgave er

  • At sikre en solid dataplatform der løbende udvikles og skaber det tekniske fundament for organisationens arbejde med styringsdata
  • At levere ledelsesinformation, datamodeller og dataanalyser, der kan understøtte styring og prioritering af hospitalets ressourcer
  • At vejlede i korrekt registreringspraksis og sikre afregning af selvbetalere

Vi begejstres af den indsigt og viden, som arbejdet med data giver og glædes ved at udvikle løsninger, der er til gavn for mange og som kan bidrage til, at dialog og beslutninger træffes på et så oplyst grundlag som muligt.

Derfor vil du fx komme til at arbejde med nedenstående opgaver:

  • Udvikling af dataværktøjer til at understøtte styring og prioritering af hospitalets ressourcer
  • Dataunderstøtte arbejdet med fx det dobbeltdemografiske pres og værdi for patienten
  • Dataudtræk og dataanalyser
  • Udvikling og implementering af den fællesregionale data- og analyseplatform på Rigshospitalet

Om dig

Vi forestiller os, at den rette kandidat

  • har en lang videregående, samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse
  • har erfaring med dataområdet fra en større kompleks virksomhed
  • kan datamodellere i fx Power BI eller Tabular Editor og kode i fx R, SAS eller Python
  • kan analysere data på et højt niveau fx ved brug af datamining, process mining og machine learning, bl.a. natural language processing.
  • kan formidle kompliceret stof på en simpel måde – både mundtligt, skriftligt og visuelt
  • er struktureret og god til at arbejde selvstændigt
  • er grundig og kan levere høj kvalitet til tiden

Om Økonomi- og Planlægningsafdelingen

Stillingen er placeret i Dataenheden, som sammen med Budgetenheden, Planlægningsenheden og Forskerstøtte udgør Økonomi- og Planlægningsafdelingen på Rigshospitalet. Vi er en del af den centrale administration og løser opgaver tæt på direktionen og i et tæt samarbejde med centre, afdelinger samt andre administrative stabe på hospitalet og i Region Hovedstaden.

Dataenheden består af 11 medarbejdere med flere forskellige faglige profiler. Vi er en erfaren og engageret gruppe, som begejstres af spændende faglige diskussioner. Vi har en uformel og ambitiøs samarbejdsform med plads til forskellighed og lægger vægt på en kultur, der fremmer samarbejde og videndeling.

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi har fokus på, at der skal være gode rammer for et fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv og hvor tillid, helhedssyn og professionalisme er bærende værdier.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og sker i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver Rigshospitalet med adresse på Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte datachef Majken Leegaard tlf. 24 45 98 62, mail mlee0022@regionh.dk. Du kan finde generelle information om Rigshospitalet som arbejdsplads på www.rigshospitalet.dk

Din henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Ansøgningsfristen er den 30. maj 2024 kl. 12.00. 1. samtalerunde vil finde sted den 3. og 4. juni, og 2. samtalerunde forventes afholdt den 10. juni. Vi forventer, at du kan starte omkring 1. august, med forståelse for allerede planlagt sommerferie.


Fakta

Jobtype
Andre akademikere
Arbejdssted
Rigshospitalet - Blegdamsvej
Arbejdstid
37 timer ugentligt
Jobnummer
256071
Ansøgningsfrist
30-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Majken Maul Leegaard 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.