Region Hovedstaden søger
Koncernregnskabs debitorafdeling i Region Hovedstaden søger regnskabsprofil med faglig styrke, teorien på plads og stærke analytiske kompetencer.

Debitorsektionen er en del af Center for Økonomi, Koncernregnskab i Region Hovedstaden. Sektionen har fokus på optimering og systemunderstøttelse af rutineopgaver, med henblik på at gøre hverdagen spændende og samtidig øge kvaliteten af vores arbejde. Vi er et team, der løser fakturerings- og debitoropgaver for hospitaler, virksomheder og koncerncentre i Region Hovedstaden. Vi er engagerede og erfarne medarbejdere, der alle tager ansvar for gruppens opgaver.

Hvem er du
Du har en god proces- og systemforståelse, du er rutineret excel-bruger, kan gennemskue processer og ser muligheder for systemunderstøttelse i opgaveløsningen. Du har styr på debet/kredit, og vil indgå i løsning af sektionens daglige driftsopgaver. Opgaverne løses i tæt samarbejde med dine kolleger i den øvrige del af Koncernregnskab.

Du er interesseret i debitoropgaven, og har en god forståelse for regnskab generelt.

Dine faglige kompetencer:

  • Erfaring med SAP Debitor
  • Forandringsparat
  • Rutineret Excel-bruger
  • Relevant faglig og teoretisk regnskabserfaring og uddannelse
  • Controllererfaring
  • Dokumenteret erfaring med afstemninger, hensættelser og dokumentation

Du er en god kollega, som er vedholdende og struktureret og klar til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.  Du trives i en organisation, hvor tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme er de bærende værdier.

Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, og at du formår at kommunikere sikkert og positivt.

Hvem er vi
Koncernregnskab er en del af Center for Økonomi, hvor 100 kollegaer varetager regnskabs- og bogholderiopgaver for hele Region Hovedstaden. En forudsætning for at Koncernregnskab fortsat vil være en succes er, at administrative processer fortsat optimeres og forenkles.

Vi er i løbende kontakt med vores samarbejdspartnere på hospitaler, virksomheder og koncerncentre.

Vi er en arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid. Vi er en værdibaseret organisation hvor grundlaget er tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende enhed, i en stor og højt specialiseret organisation, hvor der er mulighed for at præge jobbet og dagligdagen. Vi er en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejde og fritid.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdssted er på Rigshospitalet i Glostrup.

Kontakt
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mirela Hatic - 21681813.

Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV snarest og senest den 20. maj 2024. Der må forventes testcases i ansættelsesforløbet.


Fakta

Jobtype
Regnskabsmedarbejder
Arbejdssted
Koncerncentre
Arbejdstid
37
Jobnummer
256075
Ansøgningsfrist
20-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Mirela Hatic 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstadens koncerncentre træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. I den samlede administration bliver du en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.  

 

 
Vi udvikler livet i regionen. Vores arbejde med rammer og fokus møder patienterne, når de er på regionens hospitaler. Vi understøtter medarbejderne i deres arbejde med patienter og forskning. Og vi arbejder sammen for at skabe grønne løsninger, flere arbejdspladser og en bedre region at arbejde og bo i. 
 
 
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
 
Vil du være med til at gøre en forskel? 
 
 
Fakta 
  • Koncerncentrene består af syv centre
  • Vi arbejder med sundhed, it, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling 
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger 
  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere 
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.