Region Hovedstaden søger
Diætist til barselsvikariat i Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Er du klinisk diætist med mod på faglige udfordringer og meningsfuldt arbejde? Ønsker du at udvikle og anvende dine kompetencer i et psykoterapeutisk og tværfagligt behandlerteam?
 

Vi tilbyder et lærerigt vikariat, hvor du bliver en del af det største center for spiseforstyrrelser i Danmark. Region Hovedstadens behandling af voksne med spiseforstyrrelser er nemlig samlet på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor der, ud over det psykoterapeutiske ambulatorium, også er et dagafsnit, to døgnafsnit og en stor forskningsenhed for spiseforstyrrelser.
 

Velkommen til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

I psykoterapeutisk ambulatorium bliver du en del af en medarbejdergruppe på ca. 50 medarbejdere fordelt på 3 behandlerteams, et sekretariat og en fælles ledelse bestående af en ledende overlæge og en afsnitsledende psykolog.

Du tilknyttes primært team 2, som er vores team for patienter, hvor spiseforstyrrelsen medfører lav BMI.

Her får du 7 dygtige behandlere, 1-2 læger og en anden diætist som dine nærmeste kollegaer. Sammen tilbyder I ambulant, tværfaglig og flersporet behandling, hvor I adresserer såvel psykologiske, somatiske og sociale problemstillinger forbundet med spiseforstyrrelsen.

Team 2 har, sammen med team 1, hoved- og regionsfunktion i behandling af spiseforstyrrelser. Behandlingen er primært gruppeterapi på et systemisk-narrativt grundlag, men vi anvender også elementer fra f.eks. kognitiv terapi.

Du indgår dertil i den samlede diætistgruppe på spiseforstyrrelsesområdet på ca. 15 kliniske diætister, som mødes regelmæssigt vedrørende monofaglig udvikling, sparring og supervision.
 

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder

Du bliver tilknyttet et antal patienter i såvel gruppeforløb som individuel behandling, og samarbejder med gruppen og den enkelte patients behandlere om at tilrettelægge og koordinere behandlingen.

Som diætist skal du:

  • Yde diætetisk vejledning, rådgivning og behandling
  • Afholde individuelle samtaler med diætetisk behandlingssigte
  • Medvirke til og/eller afholde undervisning i vores introduktion af nye patienter til behandlingen
  • Motivere for evt. indlæggelse
  • Afklare potentialet for vægtøgning, og for visse patienter at understøtte denne gennem den diætetiske behandling
  • Bidrage til gode patientforløb, herunder støtte evt. overgange til mere intensiv behandling ved f.eks. samarbejde med de øvrige afsnit på spiseforstyrrelsesområdet på Psykiatrisk Center Ballerup
  • Evt.  medvirke i behandlingen af gravide

Udover det kliniske arbejde vil du indgå i behandlingskonferencer, supervisionsgrupper, teammøder, fællesmøder og undervisning.

Samarbejde med den enkelte patients netværk/familie samt med kommuner og evt. specialiserede bosteder om den rehabiliterende indsats kan også være en del af din hverdag.

Er du nysgerrig på, hvordan vi arbejder, kan du her læse vores behandlingsmanualer: Met manual  & Gruppebehandling i team 1 og 2
 

Vi tilbyder

  • Oplæring og mentorforløb ved dine kompetente og erfarne kollegaer.
  • En stilling med rige muligheder for at styrke og udvikle din faglighed indenfor et højtspecialiseret og prioriteret område i psykiatrien.
  • En arbejdsplads som vægter såvel faglig kvalitet som udvikling, bl.a. gennem samarbejde med forskningsenheden.
  • Supervision og deltagelse i centrets interne undervisning m.m.
     

Kvalifikationer

Vi søger en autoriseret klinisk diætist. Erfaring fra både somatikken og psykiatrien foretrækkes. Dertil søger vi en kollega med interesse for komplekse og akutte problemstillinger.
 

Ansættelsesvilkår

Barselsvikariatet er med tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest derefter.

Ansættelsesperioden er indledningsvis fastsat til 6 måneder, dog med mulighed for forlængelse i den resterende barselsperiode.

Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne mandag-fredag. Du bedes kontakte en af nedenstående, hvis du ønsker at vide mere om timesammensætning.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
 

Har vi vakt din interesse?

Så send din ansøgning, CV, dokumentation af faglige kompetencer m.m. via linket her på siden.

Ansøgningsfrist: 2. juni 2024

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 6. juni 2024 om formiddagen og/eller den 7. juni efter 12.00.

Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet, er du meget velkommen til at kontakte ledende psykolog Mia Lind Winther (mia.lind.winther@regionh.dk) eller afsnitsledende overlæge Else Marie Olsen (else.marie.olsen@regionh.dk).

Læs mere om os på www.psykiatri-ballerup.dk. Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på:  "Job i Psykiatrien".


Fakta

Jobtype
Diætist
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Dagtimerne
Jobnummer
256128
Ansøgningsfrist
02-06-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Mia Lind Winther 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.