Region Hovedstaden søger
Psykolog til Afdeling til Børn og Unge

Psykolog til Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital

Er du nysgerrig på snitfladen mellem psykologi og somatik?

På Herlev Hospitals børne- og ungeafdeling arbejder vi ud fra en forståelse af, at krop, psyke og sociale faktorer i barnets liv hænger sammen. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores patienter/ familier et stærkt tværfagligt team, bestående af sundhedsfagligt personale, psykologer og socialrådgivere, som arbejder sammen med hospitalets skole, fysioterapeuter og ergoterapeuter m.m. ved behov.

Lige nu søger vi en psykolog (gerne autoriseret) til en stilling på 32 timer. Du vil primært være tilknyttet teamet omkring børn og unge med diabetes.

Dine arbejdsopgaver omfatter:

  • ambulante forløb med børn, unge og deres familier
  • afdækning af særlige behov, som primærsektoren skal tage sig af (i samarbejde med socialrådgiver)
  • henvisninger til psykiatrien
  • krisesamtaler med forældre til akut syge børn.
  • deltagelse i afdelingens arbejde med at mindske børns oplevelse af ængstelighed i forbindelse med hospitalsbesøg og ubehagelige procedurer
  • supervision af sygeplejersker og læger.

16 af timerne er knyttet til den ambulante behandling af børn og unge med diabetes

Denne behandling foregår i regi af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). SDCC er fysisk placeret i egne lokaler på samme matrikel som Afdeling for Børn og Unge. BørneUnge-teamet på SDCC varetager behandling og opfølgning af 980 børn og unge med diabetes.

Hvert år diagnosticeres 135 nye børn og unge med diabetes. For mange er det en stor livsomvæltning for hele familien, som i perioder kræver ressourcer og overskud at omstille sig til. I nogle familier er det så svær en omstilling, at det ikke lykkes at varetage en stabil behandling af barnets diabetes, og barnets helbred bliver truet. I den forbindelse støtter det tværfaglige team op om familien med samtaleforløb, afdækning af belastninger samt brobygning til hjælp i primærsektoren.

Andre hyppige problematikker omhandler sorg og krise over tab af det raske liv, stikkeangst, frygt for lave blodsukre samt følelsen af at være anderledes end andre børn eller unge. Derudover kan der være behov for særskilte forældresamtaler om f.eks. sorg, samarbejdet med sit barn omkring diabetes, angsten for at miste sit barn og akutte krisereaktioner. Dette kan foregå ambulant eller i nogle tilfælde som et intensivt forløb under observationsindlæggelse i vores socialpædiatriske afsnit.

Vi lægger vægt på:

  • At du er autoriseret psykolog
  • At du har klinisk erfaring med samtaleforløb med børn og familier
  • At du har erfaring med supervision af andre faggrupper
  • At du har erfaring med psykologiske test og screeningsværktøjer til vurdering af børns kognitive, sociale og emotionelle kompetencer og behov
  • At du har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.

Hvad du kan forvente hos os:

  • Et fagligt fællesskab med 3 andre psykologer, som arbejder med andre patientgrupper
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med socialrådgiver, læger, sygeplejersker m.fl.
  • Supervision af en specialistuddannet supervisor.

 

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kontakt venligst:

 

overlæge Kasper Pilgaard

Direkte: 38 68 89 26

e-mail: kasper.ascanius.pilgaard.04@regionh.dk

 

socialrådgiver Rikke Martin Møller

Direkte: 38 68 90 22

e-mail: rikke.martin.moeller@regionh.dk

 

Cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen

Direkte: 38 68 99 73

e-mail: Marianne.sjoelin.frederiksen@regionh.dk

 

 

 


Fakta

Jobtype
Psykolog
Arbejdssted
Herlev Hospital
Arbejdstid
32 timer
Jobnummer
256130
Ansøgningsfrist
20-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Marianne Sjølin Frederiksen 
Overlæge
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.

Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!

Fakta 

Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.

  • Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte 
  • Hospitalet har 23 kliniske afdelinger 
  • Hvert år har hospitalet:
  • 1.052.000 ambulante besøg,
  • 153.370 akutte ankomster,
  • 78.000 indlæggelsesforløb og
  • 40.000 operationer  
  • Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia. kr.