Region Hovedstaden søger
brænder du for den instrumentelle sygepleje?

Brænder du for den instrumentelle sygepleje?

Brænder du for den instrumentelle sygepleje og ønsker stor medindflydelse på din hverdag?

Vi søger en ny kollega til vores akut dialyseafsnit. Vi er i øjeblikket 10 sygeplejersker ansat i akutdialysen, men vi har et tæt samarbejde med vores søster-dialyseafsnit. Vi har en vision om at kunne blive et 100% selvstændigt afsnit og er meget tæt på. Vi mangler kun dig!

Vi er en ny afdeling, som blev oprettet i september 2022 og er forsat i rivende udvikling, men som du vil bemærke, har vi har allerede fået bygget en rigtig fin og stabil afdeling op.

Vi er et afsnit med stor alder- og erfarings spredning, hvor vi vægter det sociale lige så højt, som det faglige. Vi er et team i dagligdagen på 3 til 4 sygeplejersker til maksimalt 8 patienter og i aftenvagten 2 sygeplejersker til ca. 5.

I vores afsnit har vi meget omskiftelige dage, da patienternes dialysebehov kan ændre sig fra dag til dag. Hver dag vil der blive taget højde for hvem og hvilke kompetencer, der er på arbejde. Du vil, derfor aldrig blive kastet ud i en opgave, som du ikke føler dig rustet til.

Efter et halvårs tid, vil du blive lært op til at gå ud af huset og dialysere på andre afdelinger, men aldrig før du er klar til opgaven. På sigt vil du du indgå i afdelingens rådighedsvagter. Desuden er der mulighed for at lære plasmafere, som er en specialiseret behandling til akutte tilstande.

Da vi er et ambulatorie, har vi kun aften- og weekendvagter. Du vil du aldrig få nattevagter. Fordelen ved at arbejde i et ambulatorie, er at du oplever at blive færdige med dine opgaver og at der sjældent er hængepartier. Vores indstilling til arbejdet er, at hver dag er en ny dag, vi hjælper og spiller hinanden stærke både kollegialt og fagligt.

 

Hvorfor vælge os?

Fordi vi tilbyder et individuelt 8 ugers struktureret introduktionsprogram uden for normering af vores uddannelsesansvarlige sygeplejersker (SSFU’er) og hvor dine kollegaer støtte op om dine oplæring og støtter dig.

Fordi vi tager udgangspunkt i dine forudgående kompetencer, og kan ellers lære dig alt, hvad ud skal vide inden for nefrologien.

Vi ved godt, at dialyse er speciale, som du måske ikke har kendskab til, men vi kan lære dig det meste og vi har ikke en forventning om at du kan alt, men lidt erfaring skade ikke.

Og ikke mindst fordi vi giver dig:

  • Undervisningsprogram for nyansatte.
  • Opfølgende samtaler/ on boardings samtaler hvert kvartal det første år med afdelingens kliniske sygeplejespecialist eller SSFU.
  • En afdeling i rivende udvikling, hvor du kan få indflydelse på den faglige udvikling.
  • Nefrologisk grundkursus.
  • Nefrologisk efteruddannelse.
  • En fagligt spændende og lærerig hverdag hvor vi hjælper og sparrer med hinanden.
  • En leder og skønne kollegaer, som har stor fokus på din trivsel og det gode arbejdsmiljø.
  • Er du nyuddannet sygeplejerske, vil du blive tilbudt kurset “Godt på vej i sygeplejen” ved din ansættelse
  • Individuel karriere profil.

Du søger hos os, fordi du:

  • Kan skabe tryghed og tillid, i det korte- såvel som længere patientforløb.
  • Holder af at få en tæt kontakt til patienterne
  • Kan arbejde inden for en fast struktureret hverdag og er god til at holde overblik og til at prioritere opgaverne.
  • Er fagligt motiveret af at yde specialiseret sygepleje til komplekst syge mennesker.
  • Kan lide at arbejde på en højteknologisk afdeling og har flair for instrumental sygepleje.
  • Trives med arbejdsgange, som er præget af udvikling og høj faglighed.
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og teamspirit.
  • Er fleksibel og kan lide varierende arbejdsdage.
  • Har gode samarbejdsevner og vægter sparring højt.

Og det med småt:

Dialysens åbningstider: Hverdage kl. 7.30-21.30, lørdag kl. 8-15, samt søndag kl. 14.30-21.30. Vi holder altid lukket juleaften og nytårsaften. Dagvagt fra kl. 07.30-14.30 eller 15. Aftenvagter fra 14.30-21.30.

Stillingen er på 32-37 timer i dag- og aftenvagter med vagt fast hver 3. weekend og 6-8 aftenvagter på 4 uger. Rådighedsvagt hver 2.-3. uge efter du er blevet grundigt oplært i det.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at besøge os og høre mere om stillingen. Ring i så fald til oversygeplejerske Rikke Baunehøj på telefon 38688921, koordinerende sygeplejerske Karen Trede 38682154 eller send din ansøgning med det samme.

Vi afholder løbende samtaler

Ansættelse 1. juli eller tidligere efter aftale.

Find os også på instagram: @afdelingfornyresygdomme

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

 

 

Afdeliingssygeplejerske

Rikke Baunehøj Pedersen

Dialysen BA111

Borgmester ib juuls vej 1

11 etage

2730 Herlev

 

 

 


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Herlev Hospital
Arbejdstid
32-37
Jobnummer
256137
Ansøgningsfrist
31-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Rikke Charlotte Baunehøj Pedersen 
Ass.afd.spl.
Phone 38683117
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
Karen Trede 
sygeplejerske
Phone 38686633
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.

Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil. Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!

Fakta 

Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.

  • Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte 
  • Hospitalet har 23 kliniske afdelinger 
  • Hvert år har hospitalet:
  • 1.052.000 ambulante besøg,
  • 153.370 akutte ankomster,
  • 78.000 indlæggelsesforløb og
  • 40.000 operationer  
  • Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia. kr.