Region Hovedstaden søger
Konsulent med stærke analyse- og formidlingsevner til Center for Patient-inddragelse (tidsbegrænset ansættelse)

Vil du være med til at fremme patientinddragelse og gennemføre kvalitative brugerundersøgelser og evalueringer af patienters oplevelser af kvalitet? Har du stærke metodiske kompetencer, og er du god til at skrive klart og modtagerorienteret? Er gode samarbejdsevner en del af dit DNA? Så er du måske vores nye kollega.

Vi har brug for endnu en dygtig kollega, der skal være med til at løse opgaver i vores evalueringsteam. Evalueringsteamet består af fem konsulenter, der gennemfører evalueringer og brugerundersøgelser om patientoplevet kvalitet i sundhedsvæsenet. Resultaterne herfra bruger hospitalerne og andre samarbejdspartnere til at forandre kultur og arbejdsgange, så der kommer mere fokus på de ting, der giver værdi for patienten. Aktuelt har vi projekter om fx patientoplevet kvalitet ved øget hjemmebehandling, lungepatienters behov for støtte og inddragelse, samt om hvordan ældre multisyge patienter oplever den stigende brug af digitale løsninger i sundhedsvæsenet.

Center for Patientinddragelse (CPI) er en enhed i Center for Sundhed i Region Hovedstaden med adresse på Østerbro. I CPI tror vi på, at patientinddragelse er vejen til et bedre sundhedsvæsen. Vi indsamler og formidler viden om patienternes perspektiver og hjælper sundhedspersonalet med at handle på det gennem rådgivning og implementeringsstøtte.

Hvad skal du arbejde med hos os?
Du kommer til at være projektmedarbejder på kvalitative brugerundersøgelser og evalueringer. Dine opgaver vil bestå i at forme og forberede undersøgelser, gennemføre dataindsamling (især interview og observation), analysere data, afrapportere og have løbende dialog med samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på, at du har skarpe analyseevner og stærke kompetencer inden for skriftlig formidling. Det er vigtigt, at du evner at skrive klart og modtagerorienteret, og at du kan omsætte analyseresultater til levende og lettilgængelig tekst.

Der er stor frihed til at tilrettelægge opgaveløsningen inden for de overordnede rammer og rig lejlighed til at tage et selvstændigt ansvar. Samtidig er der gode rammer for faglig sparring og feedback.

Hvem er du?
Vi ønsker, at du har:

  • En samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx i folkesundhedsvidenskab, antropologi eller sociologi
  • Erfaring med, evt. som studentermedhjælp, at forme og gennemføre kvalitative undersøgelser og evalueringer
  • Viden om sundhedsområdet
  • Stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner 
  • Evnen til sideløbende at arbejde på flere projekter og er god til at strukturere din tid
  • Et stærkt samarbejdsgen og finder glæde i at hjælpe andre videre

 

Hvem er CPI?
I CPI understøtter vi Region Hovedstadens fokus på at skabe et mere medmenneskeligt sundhedsvæsen, fx ved at fremme inddragelse af patienter og pårørende. Samtidig fungerer vi også som et konsulenthus, hvor vi byder ind på opgaver mere bredt i sundhedsvæsnet. Alt sammen med øget patientinddragelse som omdrejningspunktet.

CPI består af 24 dedikerede medarbejdere, hvoraf størsteparten har en samfundsvidenskabelig uddannelse.

Vi lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Vi har en uformel omgangstone og interesserer os for hinanden. Vores kultur er præget af samarbejde, sparring og feedback som en integreret del af arbejdsdagen. I CPI er vi optaget af en god balance mellem arbejds- og familie/fritidsliv, og der er god mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, fx med mulighed for hjemmearbejde.

Du kan læse mere om CPI her: www.regionh.dk/patientinddragelse

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer/ugen og tidsbegrænset til et år. Tiltrædelse er d. 15. august 2024.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionschef Daisy Kyed på 91 16 66 27 eller faglig leder Annika Porsborg Nielsen på 26 27 57 30.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis til os ved at benytte vores online ansøgningsfunktion, senest d. 30. maj kl. 23.59.

Vi afholder 1. samtalerunde i uge 24 og 2. samtalerunde i uge 25.


Fakta

Jobtype
Andre akademikere
Arbejdssted
Koncerncentre
Arbejdstid
37
Jobnummer
256145
Ansøgningsfrist
30-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Daisy Kyed 
Sektionschef
Phone 91166627
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstadens koncerncentre træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. I den samlede administration bliver du en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.  

 

 
Vi udvikler livet i regionen. Vores arbejde med rammer og fokus møder patienterne, når de er på regionens hospitaler. Vi understøtter medarbejderne i deres arbejde med patienter og forskning. Og vi arbejder sammen for at skabe grønne løsninger, flere arbejdspladser og en bedre region at arbejde og bo i. 
 
 
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
 
Vil du være med til at gøre en forskel? 
 
 
Fakta 
  • Koncerncentrene består af syv centre
  • Vi arbejder med sundhed, it, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling 
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger 
  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere 
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.