Region Hovedstaden søger
Banner
Sygeplejerske til Afdeling for Rygmarvsskader

Faglig udvikling, høj trivsel og de lækreste rammer

Rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske. Den fysiske udfordring følges med en psykisk udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende. Livet er ikke blot truet, men oftest fra det ene øjeblik til det næste fuldstændigt forandret.

Der er brug for den højtspecialiserede sygepleje – og der er brug for grund til at bevare håbet, og her har sygeplejersken en stor rolle. Med afsæt i begrebsrammen Fundamentals of Care, arbejder vi ud fra en helhedsorienteret praksis som kernen i vores sygepleje.

Derfor har vi udarbejdet et kompetenceudviklingsprogram på fem niveauer, som du sammen med oversygeplejerskerne og vores to kliniske sygeplejespecialister vil skulle udvikles ud fra. Derudover vil du blive tilbudt simulationstræning, en til en oplæring i specialet, casebaseret undervisning, faglige fora, både en lægelig og sygeplejefaglig mentor som onboarder dig i specialet og i det sociale. Brænder du for et særligt område i sygeplejen, så støtter vi naturligvis også op om dette.

Høj trivsel

Vi har lige svaret på vores arbejdspladsvurdering – og den bekræfter, at vi har høj trivsel i afdelingen. Trivsel handler om mange ting – men for os betyder det, at

  • du har en tæt relation til dine kollegaer og leder. Vi ser hinanden efter arbejde – både i vores multihal til floorball træning, keramik, fredagsbar mv.  Relationen til lederen er særdeles vigtig, så vi til enhver tid kan støtte op om din personlige udvikling, ting der sker i dit liv osv.   
  • vi har en stor følelse af fællesskab. I afdelingen arbejder vi i et miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er vigtigt for os – og især også for vores patienter og deres pårørende.
  • der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er derfor vi bl.a. har en vagtplanlægger, som i fællesskab med dig får arbejdslivet til at passe med privatlivet
  • arbejdet er meningsfuldt. Vi arbejder i et speciale, hvor livet har taget en alvorlig drejning. Det handler om at tro på patienten, pårørende og hinanden. Og frem for alt, det liv, vi i samarbejdet kan skabe

De lækreste rammer

På Rigshospitalet i Glostrup har vi samlet afdeling for Hjerne – og Rygmarvsskader i det nye Bodil Eskesen Center.

Sengestuerne, som er enestuer, er store og lyse, alle møbler er nye, og der er et stort badeværelse til hver sengestue.

Vi har et varmtvandsbassin som er udsmykket med den fineste farverige kunst. Bassinet bruges i hverdagen til træning af vores patienter, men vi tilbyder også træning til personalet.

Lige nu blomstrer haven, som bruges til både uderehabilitering og velvære – her er et stort søområde, orangeri og alle sanser kan stimuleres på ture rundt i haven.  

Vi har en stor tagterrasse som bruges til træning, men her kan du også spise din frokost, og møde kollegaer fra resten af huset.

I disse rammer sammensætter du selv dit arbejdsliv

  • Du kan arbejde både på deltid og fuld tid
  • Du kan vælge at sammensætte din arbejdsuge med forskellig længde vagter – op til 12 timer. Du vælger selv
  • Du kan vælge at arbejde i fast aften – eller nattevagt
  • Du kan vælge at arbejde i primært dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt

Vil du vide mere?
Kontakt endelig oversygeplejerske Jeanette Watson Andersen på telefon 2946 3133 eller oversygeplejerske Charlotte Pedersen på telefon 4032 4875. Vi byder gerne på en sodavand, en rundvisning og en uformel snak.

Tjek også vores helt nye Insta profil: rh_hjerneogrygmarvsskader

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.
 

Ansøgningsfrist: 26.05.24
Samtaler afvikles:  i uge 22

Tiltrædelse pr. 01.07.24 eller før


Fakta

Jobtype
Sygeplejerske
Arbejdssted
Rigshospitalet - Glostrup
Arbejdstid
Fuld tid
Jobnummer
256156
Ansøgningsfrist
26-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Jeanette Watson Andersen 
Phone
Mobile phone 29463133
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.