Region Hovedstaden søger
Studentermedhjælp gerne med forvaltningsmæssig eller juridisk baggrund til Direktionssekretariatet

Har du lyst til at arbejde med alsidige problemstillinger og forvaltningsmæssige spørgsmål? Vil du være tæt på beslutningerne på et af Region Hovedstadens store akuthospitaler? Har du sans for detaljen, og kan du arbejde selvstændigt og på tværs af faggrupper?

Vi søger en studentermedhjælp med tiltrædelse pr. 1. august 2024.

Dine opgaver
Du skal understøtte teamet, der arbejder med patientsager og GDPR-lovgivning samt varetage andre administrative opgaver på tværs af Direktionssekretariatet:

  • Sagsbehandling af erstatningssager ved glemte effekter på hospitalet. Du har kontakten med afdelingerne om sagsforløbet, du udarbejder udkast til afgørelser og samarbejder med Regionens forsikringsmæglere.
  • Registrering og opfølgning på indberettede journalopslag. Du skal i et regionalt it-system indtaste resultatet af tilbagemeldinger fra afdelingens undersøgelser af journalopslag. Du udarbejder statistik i Excel på tilbagemeldingerne.
  • Du bistår med sagsbehandling af aktindsigter, klagesager og andre patientrelaterede sager.
  • Du bistår direktionssekretærerne med diverse administrative opgaver i Direktionssekretariatet og for Direktionen.

Direktionssekretariatet understøtter hospitalets ambition om at skabe ”Forandring til gavn for patienter og pårørende. Det foretrukne valg for dygtige medarbejdere og ledere”. Det gør vi bl.a. ved at sikre stabil drift og med fokus på patient og pårørende involvering samt det gode patientforløb. Disse indsatser vil være gennemgående i dine opgaver.

Direktionssekretariatet består af 17 medarbejdere, der repræsenterer både administrativ og akademisk ekspertise. Sekretariatet ledes af sekretariatschefen. Vi motiveres af høj faglighed, vi er proaktive, og vi spiller hinanden gode. Du kommer derfor til at indgå i et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere, og du vil få samarbejdsrelationer med kolleger i de andre administrative stabe og i de kliniske afdelinger.

Din profil
Du skal kunne arbejde struktureret og systematisk og have fokus på detaljen. Du skal kunne arbejde selvstændigt og søge råd og sparring hos kolleger, hvor fokus på den fælles opgave og intern koordination er afgørende i en travl hverdag. Din videregående uddannelse kan fx være Cand. Jur., Cand. Scient. Pol., Cand. San eller lignende.

Du er serviceminded og trives med at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper, og dermed har du forståelse for, at det kan være en balanceakt at navigere i feltet mellem klinik og administration.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 12-15 timer om ugen og til besættelse pr. 1. august 2024.  Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver på Hvidovre Hospital. 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Anne Thesbjerg Christensen på tlf. 93 85 81 88 eller jurist Anne-Sophie Nielsen på tlf.: 20 59 10 85. Du kan desuden finde mere om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk og www.amagerhospital.dk.

Ansøgningsfrist

Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen, til at søge.

Upload din motiverede ansøgning, CV, relevante bilag samt vellignende foto senest tirsdag den 28. maj 2024. Foto samt relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.


Fakta

Jobtype
Studentermedhjælper
Arbejdssted
Hvidovre Hospital
Arbejdstid
12-15
Jobnummer
256157
Ansøgningsfrist
28-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Lona Marie Røner 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv

Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.  

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.  

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Fakta

  • Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler  
  • Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler  
  • Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år 
  • Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.