Region Hovedstaden søger
Funktionsleder til Servicecenteret, Rigshospitalet (eftermiddag-/aftenvagt)

Har du ledererfaring og en ambitiøs tilgang til drift og service, og vil du være med til at sikre udvikling og uddannelse af alle medarbejdere samt bistå i udvikling af afdelingen i forhold til kvalitet og retning?

Har du mulighed for og lyst til at arbejde om eftermiddagen og om aftenen?

Så er det måske dig, vi søger.

Om os
Rengøringsafdelingen på Rigshospitalet er en ambitiøs og udviklingsorienteret afdeling i et stort Servicecenter. Vi er omkring 600 medarbejdere, der sammen leverer rengørings- og serviceydelser til alle centrene på hospitalet på begge hospitalets matrikler.

Rengøringsafdelingen er inddelt i 10 områder, hver under ledelse af en funktionsleder. Funktionslederne har et tæt og forpligtende samarbejde, som også involverer vores rengøringsplanlægger, administrative medarbejdere samt lederne i det øvrige Servicecenter. Derudover har de et tæt samarbejde med Rengøringsafdelingens driftsassistenter.
Ledere refererer til funktionschefen.

Jeg oplevede, at jeg blev super godt modtaget, da jeg begyndte som leder i Rengøringsafdelingen lige før sommerferien. Jeg blev introduceret grundigt til både området og opgaverne, samt til de gældende standarder. Samarbejdet med alle mine lederkollegaer, både i Rengøringsafdelingen og på tværs i Servicecenteret, er virkelig godt.
Peter Meldgård Buus, funktionsleder

Om Stillingen
Vi søger en erfaren funktionsleder til vores eftermiddags-/aftenvagtshold på Rigshospitalet, Blegdamsvej.

Du vil som funktionsleder få ansvaret for at:

  • sikre at den aftalte rengøringsydelse leveres til afdelingerne i henhold til gældende standarder.
  • overholde løn- og driftsbudget.
  • medvirke til løbende optimeringer.
  • sikre en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, optimal instruktion og information.
  • kompetenceudvikle og motivere dine medarbejdere.

Desuden er du med til at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og skabe trivsel og arbejdsglæde i organisationen.

Om dig:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, det vigtigste er, at du evner at være opsøgende og skabe gode relationer.

Vi forventer, at du har erfaring med personaleledelse, gerne fra en serviceorienteret organisation, kan lide at arbejde med medarbejdere fra mange forskellige kulturer og er god til at sparre med kollegaer og ledelse.

Desuden tænker vi at du:

  • kan tage en hurtig beslutning, eksempelvis ved beredskabssituationer
  • har lyst til at arbejde med hygiejne-standarder
  • har lyst til at indgå i arbejdet med arbejdsmiljøarbejdet
  • har erfaring med ledelse af en større medarbejdergruppe, gerne fra kundeservicering i rengøringsbranchen eller fra en lignende branche
  • kan formidle relevant information til medarbejdere i afdelingen både mundtligt og skriftlig, herunder afholdelse af jævnlige team- og personalemøder
  • kan arbejde med konsekvent og forudsigelig ledelse
  • kan arbejde med kvalificeret delegering og motivering

Det vil være en fordel, om du har indgående kendskab til vagtplanlægning, herunder indsigt i overenskomster, og at du har gode IT-kompetencer, ligesom du er nysgerrig på den digitale udvikling.

Som person tænker vi at du:

  • evner at sætte retning, stille krav og løse problemer konstruktivt
  • er åben og udadvendt, troværdig og ambitiøs
  • er stolt af dit fag, brænder for god ledelse og for udvikling af medarbejdere
  • har lyst til og trives med at arbejde i et miljø, hvor tonen nogle gange godt kan være meget direkte, og hvor tingene de fleste dage går rigtig hurtigt

Vi tilbyder
En stilling på en livlig og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor der er fokus på og tid til god ledelse samt en høj grad af indflydelse på udviklingen i afdelingen.

Vi har en ledergruppe, som stræber efter høje standarder og gode relationer både internt og i forhold til vores mange brugere.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ledende personale.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdstiden er 37 timer ugentlig med betalt pause. Der er mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden i tidsrummet kl. 12.00-23.00, dog med hensyn til opgaveløsningen. Derudover kan der forekomme andre mødetider i forbindelse med deltagelse i ledermøder, temadage eller andet sammen med dine kollegaer eller på tværs af Servicecentret.

I Region Hovedstaden har vi røgfri arbejdstid.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål kan du rette henvendelse til Souschef Natasja Hansen på tlf. 29778742.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter samt evt. referencer via link i annoncen.

Ansøgningsfrist mandag d. 20. maj 2024.

Vi forventer at holde samtaler løbende, så vent ikke med at søge stillingen.

 Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 


Fakta

Jobtype
Leder
Arbejdssted
Rigshospitalet - Blegdamsvej
Arbejdstid
37 timer ugentlig
Jobnummer
256161
Ansøgningsfrist
20-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Natasja Hansen 
Souschef
Phone 29778742
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.