Region Hovedstaden søger
God sekretær-kollega søges til empatisk og engageret lægesekretærteam!


Lægesekretærgruppen på Psykiatrisk Center Sct. Hans søger med lys og lygte efter en ny kollega, der vægter et godt samarbejde højt. Er det dig?

Vi tilbyder en frisk start i en faggruppe, hvor der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, tid til at pleje relationerne med dine gode kolleger, mulighed for løbende kompetenceudvikling, supervision og et godt tværfagligt samarbejde.

Lyder det som noget for dig, så søg denne stilling i vores rare, rolige, empatiske og fagligt engagerede lægesekretærteam på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.

 

Dine kommende kolleger og arbejdsopgaver

Du bliver en del af Afdeling M, som varetager specialfunktionen for patienter med alvorlig psykisk lidelse og svært behandleligt misbrug (dobbeltdiagnose). Dine nye kolleger i lægesekretærteamet har mange års erfaring og vil støtte og hjælpe dig godt i gang med opgaverne og hverdagen, når du starter hos os.

Du bliver en del af et miljø, hvor vi vægter fagligheden og arbejdsmiljøet højt. Vi er et stærkt monofagligt team, som har respekt for hinanden, arbejder godt sammen og kan dække ind for hinanden ved fravær.

Dine lægesekretæropgaver vil relatere sig til sengeafsnit og er fx: 

  • Indlæggelse og udskrivelse af patienter
  • Indkaldelse til visiterende forsamtaler
  • Afsendelse af epikriser
  • Håndtering af arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • Håndtering af udtalelser til diverse samarbejdspartnere
  • Koordinering af patientforløb
  • Registrering af tvang, retslig foranstaltning og data til de kliniske databaser – og meget andet…

 

Hvorfor skal du blive vores nye kollega?

Stor frihedsgrad og indflydelse i stillingen. Du planlægger og strukturerer selv din arbejdsdag inden for rammen, og vi har flekstidsordning i kombination med faste mødetider. Du får mulighed for på sigt at efteruddanne dig, hvis du har mod på dette.

Skræddersyet introduktionsprogram og mentorordning. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven, og du vil få rig mulighed for at udvikle egne kompetencer og fylde nye redskaber i din værktøjskasse løbende.  

Et godt kollegialt og fagligt fællesskab med sammenhold. Vi tilbyder en erfaren personalegruppe med masser af humør, faglighed og rummelighed. Vi er en gruppe på 13 sekretærer, som sidder forskellige steder på centeret, men vi har en god mødestruktur og spiser frokost sammen hver uge, så vi ses ofte. Vores trivselsmåling er god, og vi har det godt med hinanden.

Faglig sparring vægtes højt, og dine input er værdsat og ønsket. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, hvor du spiller en central rolle i alle patientforløb, og hvor vi som team brænder for at gøre en forskel for hver enkelt patient. Vi er gode til at reflektere over vores daglige arbejde, og er altid åbne for at gøre tingene på en ny og smartere måde.

 

Hvem er du?

Du er uddannet lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller har en anden administrativ uddannelse. Du har en positiv og fleksibel tilgang til opgaveløsningen, og du har lyst til aktivt at bidrage til, at vores patienter får et godt forløb og føler sig både ventede og velkomne.

Hvis du har et godt overblik, er god til at prioritere i dine vekslende arbejdsopgaver og værdsætter at være på en arbejdsplads i udvikling og med rummelige kolleger, så er du lige den type kollega, som vi mangler i vores team.   


Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse efter aftale.

Hvis du ønsker at høre mere om timesammensætningen, stillingen, faggruppen eller afdelingen, så er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lissa Hansen på 2374 3394 eller lissa.hansen@regionh.dk.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
 

Vil du være vores nye kollega?

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Søg via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 21. maj 2024.

Samtaler afholdes fredag den 24. maj 2024.

Psykiatrisk Center Sct. Hans er, som en del af Region Hovedstadens Psykiatri, beliggende i naturskønne omgivelser ud til Roskilde Fjord og Boserup skov. Centeret yder specialiseret behandling og pleje indenfor specialfunktionerne dobbeltdiagnosebehandling (Afdeling M) og retspsykiatri (Afdeling R) og har dertilhørende ambulante funktioner, kompetencecentre og forskningsenheder.


Fakta

Jobtype
Lægesekretær
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuld tid
Jobnummer
256181
Ansøgningsfrist
21-05-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Lissa Hansen 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.