Region Hovedstaden søger
Længes du efter at kombinere høj psykiatrisk lægefaglighed med mulighed for terapeutiske forløb og fordybelse?

Vi søger en psykiatrisk speciallæge til vores højt specialiserede team for mennesker med svær spiseforstyrrelse og høj grad af psykiatrisk komorbiditet.

Erfaring med spiseforstyrrelser er ikke en forudsætning.

Vi tilbyder en stilling ved Psykoterapeutisk Ambulatorium for spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup, hvor du får ansvar for den lægelige psykiatriske ekspertise i det tværfaglige samarbejde.

Patienterne, som er tilknyttet vores højt specialiserede team, har foruden svær og ofte langvarig spiseforstyrrelse en bred vifte af psykiatriske lidelser og sociale problemstillinger.
 

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder

Du får ansvar for den indledende visitation af patienter ind og ud af teamet og for, sammen med teamet, at tilrettelægge behandlingen under hensyntagen til den enkelte patients samlede problemstillinger.

Du vil desuden få ansvar for at planlægge den diagnostiske udredning af komorbiditet og for tilrettelæggelse og opfølgning af den psykofarmakologiske behandling.

Der vil også være gode muligheder for længere psykoterapeutiske forløb og for videreuddannelse af egne terapeutiske kompetencer, hvis dette har din interesse.

Nogle af vores patienter har dobbeltforløb i regionalt regi, ligesom en del er tildelt støtte og bosted i kommunalt regi. Samarbejde med disse instanser vil være en naturlig del af dine opgaver, ligesom du også vil være en vigtig støtte for teamets øvrige bearbejdere ved netværksmøder, samarbejdsmøder, og generelt i det daglige arbejde.

Du bliver samtidig en del af et af verdens største centre for spiseforstyrrelser med forankring i et dynamisk og udviklingsorienteret psykoterapeutisk specialambulatorium. Det forventes, at du, i samarbejde med afsnitsledelsen og de øvrige afdelinger i Center for spiseforstyrrelser, vil være med til at udvikle behandlingen samt sikre gode overgange til og fra ambulatorium, til de øvrige afsnit i spiseforstyrrelsesenheden (dagafsnit og døgnafsnit) og til primær sektor.

Centret har også et stort og voksende forskningsafsnit ledet af en internationalt anerkendt forsker, Nadia Micali, og der foregår mange forskellige store og små forskningsprojekter i samarbejde med klinikken. Blandt andet planlægges aktuelt verdens største RCT-studie om behandling af Binge Eating Disorder med start til august 2024.

Vi forventer, at du bidrager til at implementere relevante forskningsprojekter i teamet, ligesom der også vil være mulighed for selv at involvere sig i forskning.

Se nærmere her: https://research.regionh.dk/da/organisations/forskningsenheden-for-spiseforstyrrelser
 

Om os

Psykoterapeutisk Ambulatorium for spiseforstyrrelser varetager samlet set både hoved-, regions-, og højtspecialiseret behandling af voksne med spiseforstyrrelse.

Vi er i alt ca. 50 ansatte, fordelt på 3 behandlerteams, et sekretariat, og en afsnitsledelse bestående af en ledende overlæge og en afsnitsledende psykolog.

I det højtspecialiserede team kommer du til at arbejde sammen med en overlæge, en yngre læge, psykologer, diætister og sygeplejersker.

Dette team yder behandling til patienter med svær spiseforstyrrelse i langvarige forløb med individuelt tilpasset afslutningsdato.

De længerevarende psykoterapeutiske forløb af patienter, som arbejder på at bliver raske af deres spiseforstyrrelse, varetages primært af psykologer (det kurative subteam), mens vores sygeplejersker er primære behandlere for patienter, som har brug for kortere eller længere stabilisering uden direkte fokus på helbredelse (det stabiliserende subteam).
 

Faglige muligheder hos os

Vi har fokus på professionalisme, faglig udvikling og et godt kollegialt arbejdsmiljø. Medarbejderne yder og modtager undervisning og supervision. 

Der vil være mulighed for kompetenceudvikling indenfor spiseforstyrrelser via kurser og supervision, ligesom der også kan søges om støtte til psykoterapeutisk specialistuddannelse.

Du bliver en del af et stærkt lægefagligt team. Foruden den ledende overlæge er der aktuelt ansat 2 speciallæger og et vekslende antal yngre læger i ambulatoriet.
 

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet speciallæge i psykiatri. Bred klinisk erfaring er en fordel. Erfaring med behandling af spiseforstyrrelser og psykoterapeutisk uddannelse er ønskelig, men ikke et krav.

Vi forventer, at du trives med udfordringer, er selvstændigt arbejdende, struktureret, fleksibel, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.
 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat 1. juli 2024 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Lægeforeningen.

Alle speciallæge deltager i vagt eller forskudt arbejdstid som Speciallæge i Front i et omfang efter nærmere aftale.
 

Ansættelsesprocedure

Send din ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter via linket her på siden

Ansøgningsfristen er den 5. juni 2024.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Der holdes ansættelsessamtaler løbende og senest i uge 24.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 


Fakta

Jobtype
Speciallæge
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
256191
Ansøgningsfrist
05-06-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Else Marie Olsen 
Afsnitsledende overlæge
Phone 3864 5368
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.  
 
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. 
 
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Fakta 
  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere 
  • Forgangshospital for patientinddragelse.