Region Hovedstaden søger
Konsulent med projektlederkompetencer til koordinering af strategiske indsatser ift. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Ønsker du at gøre en mærkbar forskel for borgerne i Region Hovedstaden? Og finder du det meningsfuldt at bidrage konkret til omstilling af sundhedsvæsenet i tæt samarbejde med søde og dygtige kolleger, så flere borgere tilbydes akutte sundhedstilbud uden for de specialiserede hospitaler? Hvis ja, kan vi tilbyde dig unikke faglige muligheder, fleksibilitet og kollegaer med en bred vifte af baggrunde i Akutberedskabet.

Skal du med på holdet?

I Region Hovedstadens Akutberedskab intensiverer vi vores indsats for udvikling af det nære sundhedsvæsen, hvor vi spiller en central rolle bl.a. i visitationen af borgere med akut behov for hjælp til rette tilbud. Der findes en lang række tilbud til borgere med akut behov for hjælp, og der udvikles løbende flere tilbud i både regionalt og kommunalt regi såvel som i almen praksis. En god visitation kræver derfor kendskab til en bred vifte af eksisterende tilbud samt forskellige udviklingsprojekter i det tværsektorielle felt. Vi søger derfor en konsulent med gode projektlederkompetencer til implementering og koordinering af strategiske indsatser inden for det nære sundhedsvæsen på tværs af virksomheden. Du vil således få mulighed for at arbejde med det måske varmeste emne på sundhedsområdet lige nu, og vi lover, at du ikke kommer til at kede dig! Organisatorisk vil du blive en del af Digitaliseringsstaben, der har til formål at understøtte de faglige afdelinger i Akutberedskabet med digitale løsninger, data og projektstøtte.

Du skal bidrage ved at skabe overblik, prioritere og indgå i implementeringsprocessen for de strategiske indsatser inden for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fx i samarbejde med sundhedsklyngerne, kommunale akutteams og hospitalernes udkørende funktioner. Derudover vil det også indgå i dine opgaver, at vi med vores samarbejdspartnere får udarbejdet gode evalueringer af de indsatser, vi sætter i gang, så vi kan lære og forbedre os løbende. Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med dine kollegaer i Digitalisering, men snitfladerne til resten af husets stabe og afdelinger vil være store. Du vil særligt have tæt kontakt med ledelsessekretariatet i Administrationen, der koordinerer den politiske indsats ift. det strategiske område. Den første opgave, der vil ligge på dit bord er at bidrage til implementering af et geriater-spor på Akuttelefonen 1813, der skal sikre, at vi i højere grad finder alternative tilbud til en akut kontakt i akutmodtagelserne for ældre borgere over 80 år. Du vil derfor i din første tid blive tæt knyttet til søde og dygtige medarbejdere og ledere på 1813, så vi i fællesskab kan sikre en succesfuld implementering og evaluering.

Vi kan tilbyde dig:  

  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på at løse nogle af de centrale problemstillinger, sundhedsvæsenet står i dag
  • Mulighed for at præge retning og proces
  • En central stilling med stor berøringsflade med hele Akutberedskabet, herunder de mange fagligheder, der sammen sikrer visitation og behandling af høj kvalitet
  • Dygtige kollegaer og mulighed for videreudvikling

Dine opgaver:

  • Projektledelse, herunder koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Videreformidling af projekt- og procesplaner
  • Implementering af nye eller ændrede arbejdsgange
  • Dokumentation og skriftlig formidling i form af notater, præsentationer og vejledninger
  • Identificering af forbedringsmuligheder ift. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og løbende udvikling af interne processer
  • Evaluering af indsatser

Nødvendige kompetencer:

  • Projektledelse: Evnen til at planlægge, organisere og styre strategiske indsatser og projekter
  • Samarbejdsevner: Effektiv etablering og vedligeholdelse af samarbejdsrelationer med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Kommunikationsevner: Klar og effektiv kommunikation, herunder videreformidling af planer og dokumentation
  • Analytiske evner: Evnen til at analysere og identificere forbedringsmuligheder inden for sundhedsvæsenet
  • Fleksibilitet og tilpasningsevne: Evnen til at tilpasse sig skiftende krav og håndtere komplekse situationer
  • Sundhedsfaglig forståelse: Grundlæggende forståelse for det danske sundhedsvæsen
  • Digitale kompetencer: Grundlæggende forståelse for digitale værktøjer og metoder

Hvem er vi?

Akutberedskabet er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden og har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for regionens 1,9 millioner borgere.

Vores opgaver består i at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, at disponere og køre ambulancer i hele regionen samt at koordinere regionens præhospitale indsats – både ved dagligdagsopgaver og ved store komplekse hændelser.

Du bliver en central del af et fællesskab med dygtige, engagerede kollegaer, som alle brænder for at udvikle og nytænke sundhedsområdet. Med andre ord kommer du ikke til at kede dig – og du får samtidig en unik mulighed for at være med til at gøre en konkret forskel for borgerne i regionen.

Vi lægger vægt på et fleksibelt arbejdsliv, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv skal balancere. Det betyder bl.a. at der vil være mulighed for hjemmearbejde. Vi er desuden en rummelig arbejdsplads, og vi lægger i høj grad vægt på en positiv, humoristisk og uformel omgangstone – for det er vigtigt at grine med sine kollegaer hver dag. Det kan du fx gøre, når vi laver elastikøvelser sammen, deltager i den frivillige løbeklub, eller når vi afholder sociale arrangementer.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil være på Telegrafvej 5 i Ballerup.

Du vil som ansat i Akutberedskabet skulle bære funktionstøj, når du befinder dig i Akutberedskabets operative områder, som er vagtcentralerne (1813 og 1-1-2) samt baserne, hvor ambulancerne kører fra. Ansatte med patientkontakt bærer uniform i de samme operative områder. Vi har indført brug af funktionstøj og uniform i alle operative områder, som en del af vores indsatser med at styrke sikkerheden og genkendeligheden i Akutberedskabet, som ud over funktionstøj bl.a. også omfatter sikkerhedssnore.

Har vi vækket din interesse? Send din ansøgning allerede nu, eller start med at besøge os i Ballerup

Du er velkommen til at ringe til os for at høre mere om stillingen. Ring til teamleder Sanne Lauridsen på telefon 23489508 eller din kommende kollega Louise Laursen 30123569.  

Ved du allerede nu, at jobbet er det rette for dig, så send din ansøgning til os senest 3. juni 2024. Vi afholder samtaler i uge 24. Ansættelsesdato er snarest muligt, eller efter aftale med dig.

Fik vi sagt, at vi glæder os til at høre fra dig?


Fakta

Jobtype
Andre akademikere
Projektleder
Konsulent
Arbejdssted
Region Hovedstadens Akutberedskab
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
256195
Ansøgningsfrist
03-06-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Sanne Enok Lauridsen 
Chefkonsulent
Phone
Mobile phone 23489508
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
Louise Laursen 
Datakonsulent
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Når en far ringer 1813 om et feberramt barn. Når en kvinde falder om, og der skal sendes en ambulance. Når du står på et skadessted med mange tilskadekomne. Det handler om at bruge alle dine kompetencer hver dag og træffe de svære valg – de rigtige valg. Vi er der, hvor borgerne er. På gaden og i hjemmet. Når de er i krise og har akut brug for hjælp. 
 
I Region Hovedstadens Akutberedskab bliver du en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 
 
Vil du være med til at gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden 
  • Vi skaber et sammenhængende akutberedskab for borgerne 
  • Virksomheden består af seks enheder og varetager mange opgaver, bl.a. 1-1-2 og 1813 opkald  
  • Vi disponerer og kører ambulancer og akutlægebiler til hele regionen 
  • Vi er ca. 1029 medarbejdere på det præhospitale område