Region Hovedstaden søger
Bioanalytiker/laborant til Radiokemien på Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Rigshospitalet

Til radiokemien på afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Rigshospitalet, søger vi en dygtig og initiativrig bioanalytiker/laborant.

I Radiokemien fremstiller vi kortlivede radioaktivt mærkede lægemidler til diagnostik og forskning. Isotoperne produceres på afdelingens 2 cyklotroner. Selve fremstillingen af de radioaktivt mærkede lægemidler foregår på automatiseret specialdesignet synteseapparatur.  Kvalitetskontrollen af de fremstillede produkter udføres ved hjælp af bl.a. HPLC og GC. Lægemidlerne leveres til brug i afdelingens PET/CT/MR-scannere og til andre hospitaler i og uden for Region Hovedstaden.

Vi udfører desuden opgaver relateret til lægemiddelfremstilling samt udvikling og validering af nye synteser og analysemetoder.

Arbejdsopgaverne udføres både selvstændigt og i samarbejde med de andre ansatte i afdelingen. Det er vigtigt at kunne håndtere travlhed uden at miste overblikket.

Er du vores nye medarbejder:

  • Er du initiativrig og ikke bange for at tage ansvar i pressede situationer.
  • Har du erfaring med GMP/GLP-procedurer.
  • Arbejde i klassificerede områder.
  • Kendskab til HPLC, GC analyse
  • Kendskab til LIMS
  • Kendskab til aseptisk lægemiddelfremstilling.

Grundig oplæring og undervisning vil finde sted, så kendskab til ovennævnte vil være en fordel, men ingen betingelse.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udfordrende job i medstyrende gruppe.
  • Deltagelse i relevante kurser
  • Samarbejde med et engageret medarbejderteam bestående af bioanalytikere, laboranter, radiokemikere, farmaceuter, fysikere, cyklotronteknikere, læger, dataloger og sekretærer.
  • Mulighed for deltagelse i forskning og udvikling
  • Mulighed for deltagelse i nationale og internationale konferencer
  • En stilling på 37 timer med mødetid varierende mellem kl. 06:00 og 08:00, hvor man må forvente at møde kl. 06:00 eller 07:00 1-2 gang/uge
  • Løn efter kvalifikationer

Radiokemien beskæftiger 5 bioanalytikere/laboranter, 5 radiokemikere og 2 kvalitetsmedarbejdere.

Du kan læse mere om os på hjemmesiden www.rigshospitalet.dk/ afdelinger/diagnostiske center/ afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin.

Kontakt:

Vi glæder os til at høre fra dig. Har du brug for mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte, overbioanalytiker Tina Wikke Hallund på 3545 0749 eller bioanalytiker Louise Sørup Sørensen på 3545 8374. Ansøgere indkaldes løbende til samtale.

Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.


Fakta

Jobtype
Laborant
Bioanalytiker
Arbejdssted
Rigshospitalet - Blegdamsvej
Arbejdstid
37 timer/uge
Jobnummer
256212
Ansøgningsfrist
18-06-2024
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Tina Wikke Hallund 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
Louise Sørensen 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  
 
På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  
 
Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 
 
Fakta 
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.