Vil du være med til at udvikle sygeplejen og har du lyst til at formidle viden og skabe rammer for evidensbaseret sygepleje, der giver værdi for patienten, så er det dig vi søger!
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der motiveres af at forene akademiske kompetencer med sygeplejefaglige kompetencer og har evnen, modet og lysten til at arbejde med udviklings- og forbedringsarbejde til gavn for patienterne og medarbejdere.
Vi er en velfungerende afdeling, med engageret og erfarent personale, hvor der er høj faglighed i plejen og godt kollegialt sammenhold. Vi har fokus på og ønsker udvikling af sygeplejen til gavn for vores patienter og medarbejdere.
Øre-, Næse- og Halsafdelingen er den ene af to Øre-, Næse- og Halsafdelinger i Region Hovedstaden. Vi varetager pleje og behandling af patienter med lidelser relateret til hoved/halsområdet.
I vores sengeafdeling er vi normeret til 12 sengepladser, hvor patientgruppen er fra 18 år og op. Flowet er højt i afdelingen og vi har både korte elektive patientforløb, men også mere komplekse og længerevarende patientforløb. Herunder patienter med tracheostomi, patienter til op-ernæring og smertebehandling efter endt strålebehandling samt palliative kræftpatienter.
I vores ambulatorier ser vi patienter helt fra de nyfødte, til voksne patienter. Vi har blandt andet udredning af cancer, øreambulatorier og derudover en akutfunktion, der fungerer på samme måde som skadestuen, hvor vi både ser børn og voksne med akutopståede problematikker.
I tæt samarbejde med afdelingsledelsen og afsnitsledelsen, vil du gennem en kvalitets-, udviklings- og forbedringskultur være et bærende element for at understøtte de kliniske opgaver i patientbehandlingen. På baggrund af hospitalets strategier og afdelingens indsatsområder, skal du være med til at identificere udviklingsbehov.
Som klinisk sygeplejespecialist vil du få en central rolle i forhold til at understøtte hospitalets strategiske indsatser for alle faggrupper i afdelingen. Nogle af de opgaver du vil arbejde med, vil være rettet mod tværgående udviklings- og forbedringsindsatser på hospitalsniveau og i samarbejde med andre Implementerings- og forbedringsspecialister og kliniske sygeplejespecialister fra de andre afdelinger. Du vil derfor være en vigtig rollemodel og bindeled mellem det klinisk arbejde og den faglige udvikling i afdelingen.
En vigtig del af arbejdet er at identificere forbedringspotentialer og understøtte kompetenceudvikling af afdelingens medarbejdere inden for kvalitetsområdet, hvilket fordrer at man også er en del af klinikken. Derfor er der en forventning om, at man prioriterer tid i plejen, for bedre at kunne identificere områder, hvor der er forbedrings- og udviklingsmuligheder.
I slutningen af 2026 forventer vi at rykke til Nyt Hospital Nordsjælland. Vi er derfor i fuld gang med at forberede os til indflytningen og en vigtig opgave på afdelingen er derfor at indgå i projekter som er rettet mod Nyt Hospital Nordsjælland.
Som klinisk sygeplejespecialist vil du være fagligt medansvarlig for udviklingen af klinisk og evidensbaseret praksis. Derudover er du som klinisk sygeplejespecialist fagligt medansvarlig for, at afsnittets patienter sikres den bedst mulige kvalitet i sygeplejefaglige opgaver indenfor området.
Du vil referere til chefsygeplejersken. Derudover vil du indgå i ledelsesgruppen samt samarbejde med den kliniske vejleder, oversygeplejersken, to sygeplejersker med specialfunktion og afsnittes vagtplanlægger samt resten af medarbejderne i afdelingen.
Øre-, næse og halsafdelingen er placeret på Hillerød Hospital. Vi varetager undersøgelse, behandling og pleje indenfor det oto-, rhino- og laryngologiske speciale på regions- og hovedfunktionsniveau, herunder audiologi for knap halvdelen af Region Hovedstadens borgere.
Afdelingen består af 3 afsnit og har ca. 125 ansatte:
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Anne-Sofie Wezelenburg på 2130 9231.
Kan du genkende dig selv i dette oplag – så send en ansøgning til os. Vi glæder os til at modtage din den.
Der er ansøgningsfrist torsdag d. 13. juni 2024 og vi forventer at holde samtaler i uge 25.
Stillingen er en fast ansættelse på 37 timer/ugl. pr. 1. august 2024.
Løn efter gældende overenskomst.
Nordsjællands Hospital ligger smukt i det nordsjællandske med en matrikel i både Hillerød og i Frederikssund. Desuden har vi et nyåbnet og indbydende sundhedshus i Helsingør. Vi har arbejdsgiverbetalt motion i arbejdstiden og indendørs fitnesstilbud, tilbyder køb af madspild og holder fællesskabet ved lige med fælles arrangementer. Vi har et stærkt fællesskab med vores omkringliggende optagekommuner, hvor vi samarbejder på tværs om den bedste behandling og tilbud til vores borgere i området samt er uddannelseshospital for hele det sundhedsfaglige område.
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv.
På Nordsjællands Hospital træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi gør hinanden bedre. Vi tager altid udgangspunkt i patienternes behov – og står klar med behandling og ekspertise døgnet rundt.
Vi skal til at bygge et helt nyt hospital, som du kan blive en del af. Vil du være med?
Fakta
Hospitalet er den største arbejdsplads i Nordsjælland med godt 4000 ansatte
Hvert år tager vi imod 120.000 borgere i akutmodtagelse og akutklinikker
Hospitalet har 75.000 indlæggelsesforløb og 360.000 ambulante forløb hvert år
Vi leverer 12 mio. blodprøvesvar om året
Hospitalets budget er på 2,3 milliarder kroner