Region Hovedstaden søger
Psyk Sosu
Uddannelsesstillinger til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri

 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) udbyder 8 uddannelsesstillinger på specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri. Dette er en unik mulighed for psykologer med interesse for børne- og ungdomspsykiatri!

Vi tilbyder

  • Faglig udvikling og læringsmiljø

Som specialpsykolog under uddannelse bliver du en del af et læringsmiljø med fokus på både faglig og personlig udvikling. Uddannelsen kombinerer praksis, teori og refleksion med løbende supervision, vejledning og relevante kurser, der sikrer, at du kontinuerligt styrker dine kliniske og teoretiske kompetencer.

  • Rotation og bred klinisk erfaring

Uddannelsesforløbet indebærer rotation mellem forskellige afsnit – døgnafsnit samt ambulatorier – hvilket giver dig erfaring med børn og unge i forskellige aldre og med forskellige psykiatriske problemstillinger. Du får mulighed for at arbejde med både akutte og længerevarende forløb og indgår i tæt tværfagligt samarbejde, som styrker din helhedsforståelse af behandlingen i børne og ungdomspsykiatrien.

  • Et solidt fagligt fundament

Efter endt specialpsykologuddannelse har du en bred og dybdegående viden om børne- og ungdomspsykiatri og er klar til at varetage komplekse kliniske opgaver samt bidrage til udvikling og undervisning. Uddannelsen giver dig et stærkt fundament for en meningsfuld karriere med gode muligheder for faglig fordybelse og videreudvikling.

Kort om specialpsykologuddannelsen

Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig psykologfaglig videreuddannelse for autoriserede psykologer, der ønsker at specialisere sig inden for børne- og ungdomspsykiatri.

Uddannelsen er opdelt i:

  • et introår på et alment afsnit (ambulatorium)
  • en hoveduddannelse på 3 år, fordelt på dag- og døgnafsnit samt ambulatorier.

Uddannelsen udbydes af Danske Regioner og er anerkendt som en kompetencegivende sundhedsfaglig videreuddannelse.

Læs mere om specialpsykologuddannelsen på dette link.

Fordeling af uddannelsesstillinger

De 8 uddannelsesstillinger er forankret i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Uddannelsesstillingerne er fordelt på følgende tre matrikler:

Hillerød: 1 uddannelsesplads

Glostrup: 4 uddannelsespladser

Bispebjerg: 3 uddannelsespladser

Du kan ønske en bestemt matrikel i din ansøgning, men skal være indstillet på, at ét år af uddannelsen kan foregå på en anden matrikel.

Hvem kan søge?

Autoriserede psykologer (svarende til psykologer med praksisuddannelse) eller hvis autorisation er afsendt og venter på at blive godkendt.  Autorisationsansøgninger bliver prioriteret og bliver hastebehandlet, når autorisationen er adgangsgivende til ansættelse i kritiske stillinger som specialpsykolog

Læs om forudsætningerne for at kunne søge ind på Specialpsykologuddannelsen ved at klikke her.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte chefpsykolog og uddannelsesansvarlig specialpsykolog Anne Murphy Kloster på mail: anne.murphy.kloster@regionh.dk eller telefon: 20 14 22 97.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst samt forhåndsaftale indgået mellem Region Hovedstaden og Dansk Psykologforening for Specialpsykologer i Region Hovedstadens Psykiatri.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Attesten indhentes hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.

Hvordan søger du?

Upload nedenstående via linket på siden senest den 13. april 2026:

  • Motiveret ansøgning – med henvisning til de 7 psykologroller
  • CV
  • Kopi af autorisationsbevis
  • Dokumentation for: Uddannelse, herunder gennemførte kurser, forskning og øvrig relevant aktivitet (f.eks. undervisning, supervision og/eller ledelse) i kronologisk rækkefølge.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 29.04 og 30.04 2026

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er organisatorisk forankret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og varetager udredning og behandling af børn og unge med komplekse og alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser.

Centeret består af to kliniske afdelinger – Ambulant og Døgn – fordelt på flere matrikler i Regionen Hovedstaden. Herudover rummer centeret en række støttefunktioner samt en forskningsenhed.

BUC har ca. 1000 medarbejdere, der arbejder tværfagligt omkring de +15.000 børn og unge i alderen 0–17 år, som årligt modtager behandling i centeret.

Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC-hjemmeside 


Fakta

Jobtype
Psykolog
Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Arbejdstid
Fuld tid
Jobnummer
266820
Ansøgningsfrist
13-04-2026
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Anne Murphy Murphy Kloster 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
Phone
Mobile phone
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
Telephone
Mobile phone
Text Det handler om liv
 
 Om at redde og forbedre dem. Vi skaber livskvalitet for både patienter og medarbejdere på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vores akuthospital midt i København er en grøn oase, der pulserer med byens liv og mangfoldighed. Vi stræber efter at give alle borgere lige adgang til sundhed, uanset deres baggrund.

Vi er engageret i den grønne omstilling og har en ambition om at reducere CO2-udledningen med 50 % inden 2030 og være klimaneutrale i 2050.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital betjener over 460.000 borgere og har ca. 450 sengepladser samt 580.000 ambulante besøg om året. Som ansat hos os bliver du en del af et dedikeretholdpå mere end 4.000 kolleger, der leverer højtspecialiseret pleje og behandling, forskning og uddannelse i international topklasse. Vores hospitalsbyggeri er et af de største byggeprojekter i København, der sikrer fremtidens sundhedsvæsen.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med balance mellem arbejdsliv og privatliv og fleksible vilkår. Vi tilbyder et inspirerende og fagligt stærkt miljø, hvor behandling og forskning går hånd i hånd for at sikre sundhed af højeste kvalitet.