Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Tender Manager til Large Projects Øst
Vil du med til at vinde nogle af de mest spændende, komplekse og tværfaglige storentreprise projekter? Så har vi jobbet og udfordringen til dig.  
 
Vil du bruge din tekniske indsigt og dine vinder kompetencer i et af de mest interessante og udviklende projektområder, så læs med her. Som Tender Manager i Large Projects kommer du til at indgå i Projekt DK ledergruppen og kommer til at arbejde tværfagligt mellem vores forskellige projektafdelinger. Du har et stort drive, engagement og netværk i bygge og anlægsbranchen og vi har vi holdet til dig.  
 
Vi tilbyder dig at være med til at forme og udvikle vores tilbudsafdeling i Skovlunde, som indhenter og beregner entreprise tilbudsprojekter. Entrepriseformen rummer alt fra fagentreprise, storentrepriser til samlede teknik entrepriser. Kundesegmentet findes indenfor det offentlige, private erhvervskunder, hovedentreprenører, større industri kunder, forsyningsværker, biopharma og rådgivende ingeniørvirksomheder. 
 
Projektkoordinering, hands-on ledelse og kalkulationsforståelse 
Som Tender Manager får du det overordnede ansvar for tilbud, koordinere prissætning sammen med de fagspecifikke afdelingschefer og projektstyre fasen lige fra pipeline til underskrevet accept.  
Med din solide tekniske erfaring fra branchen, vil du fra start danne dig overblik over udbudsmaterialets indhold og i samarbejde med afdelingen, planlægge udførelsen af kalkulationen med henblik på at fordele opgaven mellem dig selv og øvrige medlemmer af teamet. I overblik er dit formål at udføre:  
  • Pipelinestyring 
  • Forespørgsler på udbud 
  • Tilbudsstrategi 
  • Ressource fordeling 
  • Governance (Søge og håndterer intern tilbudsgodkendelses proces) 
  • Risk Management (Risikohåndtering –og kalkulation) 
  • Prisfastsættelse i samarbejde med de fagspecifikke afdelingschefer 
  • Afgivelse af tilbud 
  • Opfølgning på tilbud 
  • Kontraktforhandling 
  • Sikre ordre backlog til tre afdelinger for el, vvs og ventilation 
Du får base på vores kontor i Skovlunde, hvor du vil lede 4 beregnere, der er fordelt på hver deres fagområde. 
 
Teknisk erfaring med tilbudsgivning og solide lederegenskaber 
Dit faglige fundament er en teknisk uddannelse som bygningsingeniør eller lignende. Du kan også komme med tung erfaring indenfor entreprenørbranchen. Vigtigst er din hidtidige solide erfaring med tilbudskalkulation og dine gode lederegenskaber. Du kan have læst en diplom i ledelse eller har en kandidatgrad der underbygger dit teoretiske fundament som leder. Ydermere skal du være god til at motivere og du evner at sammensætte dit team til deres egenskaber. Generel forståelse af mennesker, ser vi som en uundværlig faktor i denne rolle, da du skal kunne forstå dine kunder og dine folk i teamet.  
Du har naturligvis også en god tværfaglig forståelse der omfatter totaløkonomiske løsninger. Dit overblik er i top og samtidig har du tilstrækkelig sans for detaljen til at sikre, at vi ikke overser væsentlige forpligtigelser i vores kontakter og aftaler. Som en del af dette formår du at bruge din viden til at tænke nyt og udviklingsorienteret.  
 
Som person trives du med at tage ansvar for forretningens enkeltdele – frem mod de fastsatte mål. Din viden om at drive forretning afspejler tanken om langsigtet samhandel og varige samhandelspartnere – i hele værdikæden. Du har et udpræget vindergen, er engageret og forstår at kommunikere mål og krav.  
 
Om Large Projects Øst 
Du vil som Tender Manager indgå i et lederteam på fire afdelingschefer. 
Det er teamet der udvælger de leads der udgør pipeline og hvilke sager der indstilles til at bydes på. 
Du er dermed tæt på beslutningerne og har store muligheder for at præge din egen stilling. 
 
Hvad tilbyder vi dig? 
Hos Caverion får du en attraktiv stilling, hvor du, udover de kompetencer du kommer med, får mulighed for at tilegne dig endnu mere teknisk indsigt inden for flere tekniske områder. Vi er en virksomhed med fart på, og med stor variation i hverdagens opgaver. Vi tilbyder dig mange gode udfordringer både fagligt og personligt, samt de nødvendige kurser og efteruddannelser. Der hører en firmabil på hvide plader til stillingen og ydermere indgår du i vores gode forsikrings – og pensionsordninger ligesom du får glæde af diverse personalegoder.  
 
Ansøgning og kontakt 
Har vi vakt din interesse, vil vi meget gerne læse dit CV og ansøgning. Dette sender du ved at trykke på knappen ”send ansøgning”. Vær opmærksom på at vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Nadja Søndergaard Fuglsang +45 3131 6797. 
 
 
#LI-AU1  



Application deadline:
22-10-2017

Start date:
Start hurtigst muligt

Arbejdssted:
Skovlunde

Hjemmeside:
www.caverion.dk


Læs Caverions medarbejderblad C-People


Kontaktperson
Nadja Søndergaard Fuglsang
HR Business Partner
+4531316797
Jan Mikkelsen
Tilbudschef
2217 6491