Caverion – Building Performance Caverion er en virksomhed med 800 medarbejdere fordelt på forskellige lokationer over hele landet samt hovedkontor i Fredericia. Kernen i vores aktiviteter er at levere komplette, energieffektive løsninger til bygninger, infrastruktur, højspænding, industrianlæg samt marine og offshore. Som medarbejder er du en aktiv medspiller i at sikre vores position inden for energioptimering og bæredygtige løsninger. Det betyder, at vi arbejder for at øge trivsel for mennesker, der arbejder og bor i bygningerne og for teknologien, der styrer dem.
Vores kunder understøttes af cirka 15.000 Caverion-fagfolk i 10 lande i Nordeuropa og Centraleuropa. Vores omsætning i 2023 var cirka 2,5 milliarder euro. Som medarbejder hos Caverion får du alle muligheder for at specialisere og udvikle dig inden for dit fag samtidig med, at du kan udvide din viden og arbejde på tværs af fagområder. Vi har alle specialistkompetencer samlet under ét tag, og du kommer til at sparre og arbejde sammen med dygtige fagspecialister.
Hvad tilbyder vi? Vi tilbyder en attraktiv stilling i en virksomhed i udvikling og med variation i hverdagens opgaver. Vi tilbyder mange gode udfordringer - både fagligt og personligt - samt de nødvendige kurser og efteruddannelser. På denne måde får du mulighed for at tilegne dig endnu mere teknisk indsigt inden for flere af områder.
Derudover bliver du ikke kun en del af Caverion, men af hele Caverion-familien, som består af DI-Teknik, CS electric og Caverion, og derfor er der også mulighed for at komme ud på opgaver på tværs af virksomheder. Du indgår ydermere i vores gode forsikrings – og pensionsordninger, ligesom du får glæde af diverse personalegoder.
I stillingen som ventilationstekniker bliver du en del af vores afdeling i Skovlunde. Det er et stærkt hold med fagligt dygtige kolleger, som løser alle typer af opgaver inden for ventilations-området. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved, at vi tager opgaverne seriøst, samtidig med, at vi går højt op i, at et godt grin, gør arbejdsdagen sjovere. Vi har en fast portefølje af servicekunder, som vi dagligt servicerer Vores kunder er primært erhvervskunder lige fra boligforeninger til industrivirksomheder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• Servicering af ventilationsanlæg – både komfort på kontorer og procesanlæg i industrien • Indregulering • Opstart af nye anlæg • Trykprøvning af kanalsystemer • Performance test • Energioptimering • Ventilationsstyring og fejlfinding
Hvem er du? Du bringer en god energi til teamet samtidig med, at du er professionel og yder en god service overfor vores kunder. Derudover har du en god all-round teknisk forståelse, og du har en uddannelsesmæssig baggrund, som gør dig kvalificeret til jobbet. Du tager selvstændigt ansvar, og du forstår, hvordan man planlægger og prioriterer sin tid. Derudover skal du have en god tilgang og forståelse for den digitale verden, da alt vores registrering og dokumentation foregår på enten PC eller tablet. Det er også et krav, at du har kørekort til personbil.
Ansøgning og kontakt Vil du med på holdet, så send dit CV og ansøgning ved at trykke på knappen ”send ansøgning”. Da vi holder samtaler løbende, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ole Kragh på tlf. +45 4172 4273