Klinikassistent til omsorgstandplejen

Roskilde Kommunale Tandpleje søger en dygtig klinikassistent (evt. i fleksjob) 15 timer ugentligt fra 1. juni 2024 til omsorgstandplejen i Roskilde kommunale Tandpleje.

Du trives med at arbejde med patienter med særlige udfordringer og ældre borgere, og du ønsker at gøre en forskel for denne patientgrupper.

Derudover søger vi en klinikassistent der:

  • har gode samarbejdsevner 
  • ønsker at bidrage til en fælles løsning af klinikkens opgaver
  • er kvalitetsbevidst og samvittighedsfuld
  • har en positiv tilgang og bidrager til god stemning på arbejdspladsen
  • ønsker at indgå i et team af engagerede kollegaer
  • har flair for administrativt arbejde
  • gerne med erfaring fra arbejde med omsorgstandpleje

Om os
Roskilde Kommunale Tandpleje består af 55 medarbejdere, der er fordelt på 10 enheder i Roskilde. Vi leverer tandpleje til ca. 19.000 børn og unge i alderen 0-21 år, samt knap 600 voksne, ældre og handicappede i Voksentandplejen. Vi lægger vægt på høj faglighed, kvalitet, udvikling og på at levere en god service til vores brugere.

Vi kan tilbyde dig et spændende job med masser af gode udfordringer og med faglig sparring fra mange engagerede medarbejdere. Stillingen kræver både klinisk assistance ved stolen og ved udekørende behov samt varetagelse af selvstændige og administrative klinikassistentopgaver i samarbejde med rutinerede kollegaer.
Vi har et stort fokus på at skabe gode oplevelser for vores patienter i en tryg atmosfære, og håber du vil bidrage til dette.

Løn og ansættelsesforhold:
Aflønning i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes staffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du har spørgsmål eller brug for flere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til overtandlæge Anya Phonwut eller administrativ leder Anette Schalck på tlf. 4631 7100 - tast 3, eller læse mere på http://www.tandplejen.roskilde.dk 

Ansøgningsfrist senest den 8. maj 2024 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 20.

Application deadline:
08-05-2024

Arbejdstid:
Deltid 15 timer ugentligt

Arbejdssted:
Stændertorvet 1 B, Roskilde




Kontaktpersoner:
Anette Schalck
Administrativ leder
4631 7093
Anya Phonwut
Overtandlæge
46317095

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune