Ydelsessagsbehandler til Ydelsen i Roskilde Jobcenter

Ydelsen søger en ydelsessagsbehandler, der vil være med til at arbejde målrettet for, at borgerne og virksomheder får korrekte udbetalinger til tiden.

Vil du være en del af ydelsesholdet i Roskilde og bidrage med din faglighed og engagement og positiv energi? Så er du måske vores nye kollega.

Økonomi er en vigtig del af de flestes hverdag, og vi har derfor fokus på at give borgere og virksomheder korrekte afgørelser og udbetalinger til tiden. I Ydelsen i Roskilde lægger vi vægt på at yde professionel sagsbehandling og god service. I Ydelsen er der 5 teams og i alt 31 medarbejdere.

Den ledige stilling er i Team Ressource og Enkeltudgifter.

Arbejdsopgaver:  

  • Opstart og løbende sagsbehandling af ressourceforløbsydelse til borgere i ressourceforløb og jobafklaring.
  • Opstart og behandling af ansøgninger om enkeltydelser efter §§ 81-85 i Aktivlov.
  • Særlig støtte i ressourceforløbsydelsessager.
  • Sagsbehandling af klager.
  • Beregning og udbetaling af løntilskud til virksomheder.
  • Råd og vejledning af borger og virksomheder, samt andre administrative opgaver forbundet med sagsbehandlingen.

Vi forventer at du:

  • Har en kommunal kontoruddannelse gerne en kommunom eller en anden relevant uddannelse.
  • Har kendskab til og erfaring med enkeltydelser og udbetalinger i KY system.
  • Kan arbejde selvstændigt og resultatorienteret, samtidig med du indgår i et udviklende teamsamarbejde.
  • Har fagligt engagement og flair for tal og lyst til administrativt arbejde og borgerkontakt.
  • Er struktureret, imødekommende og fleksibel.
  • Er teamplayer og har gå på mod i sin opgaveløsning.

Vi tilbyder:  

  • Et godt fagligt miljø med engageret og kompetente kollegaer.
  • En travl hverdag med mange samarbejdspartnere, hvor vi lægger vægt på vidensdeling.  
  • Et løsnings- og udviklingsorienteret miljø og lægger vægt på gode samarbejdsevner.
  • En arbejdsplads i gåafstand fra Roskilde station med flekstid, kantine- og sundhedsordning m.v.  
  • Mulighed for hjemmearbejde.

Har du lyst til at høre mere om os og stillingerne, så kontakt teamleder Max Arifovic på telefon 2116 8493 eller ydelsessagsbehandler Camilla Reffling på telefon 4631 7987.

Du kan læse mere om Roskilde Kommune på http://www.roskilde.dk 

Løn og Ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer ugentligt med start snarest muligt og senest 1.august 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist:
Søndag d. 16. juni 2024.
Ansættelsessamtaler er planlagt til d. 19. juni 2024.

Application deadline:
16-06-2024

Arbejdstid:
37 timer

Arbejdssted:
Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde




Kontaktpersoner:
Qerim Selmani
Afsnitsleder
29661702
Max Arifovic
Teamleder
2116 8493
Camilla Reffling
Sagsbehandler
46312716

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune