Strategi billede
Studentermedhjælper til People & Services i Human Ressources

Vil du være en del af et dynamisk People & Services team i Danmarks største landbrugskoncern? Vil du tilegne dig erfaring inden for en bred vifte af administrative HR-arbejdsopgaver, styrke dine kompetencer og starte din karriere i en stor og international koncern?

Lærerig rolle med varierende arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper i People & Services er du på vej til at få en unik indsigt i DLG som virksomhed og den spændende transformation, vores koncern gennemgår. Vi giver dig mulighed for praktisk erfaring, hvor du vil udforske områder som systemdrift, dataanalyse og rapportering inden for HR, herunder Payroll, HRIS, HR Legal og Learning.

I denne rolle bliver du en vigtig del af vores professionelle HR-team, der består af 21 kolleger med forskellige færdigheder og baggrunde. Du får muligheden for at deltage i en række spændende opgaver, herunder:

  • Koordinere kursusoplevelsen: koordineringen af kursustilmeldinger og oprettelse af spændende nye kurser for vores kolleger i virksomheden.
  • Forvaltning af billedarkiv: Effektiv administration af vores HR-billedarkiv i overensstemmelse med de seneste GDPR-bestemmelser.
  • Datastyring og -indsigt: Udførelse af rapportering og udtræk af relevante data fra vores omfattende rapporteringsportefølje samt udarbejdelse af præsentationer til formidling af indsigt.
  • Optimere systemprocesser: Gennemførelse af kontroller af systemmæssige workflows for at sikre effektivitet og kvalitet.
  • Medarbejderengagement: Planlægning, udvikling og distribuering af medarbejderundersøgelser for at forbedre arbejdsmiljøet og engagementet.
  • Onboarding og kontrakter: Udarbejde ansættelseskontrakter og implementering af onboardingprocesser for DLGs høstmedarbejdere.
     

Din baggrund og nøglekompetencer

Vi er åbne for din baggrund, men vi forestiller os at du er i gang med din bachelor og har minimum 2 år tilbage af din uddannelse. Rollen spænder vidt og det er vigtigt, at du trives med systemdrift, tal og analyse, - såvel som support og kundeservice.

  • Du er nysgerrig og besidder et godt humør
  • Du er hurtig til at lære nyt og arbejde selvstændig
  • Du arbejder struktureret og er detaljeorienteret
  • Du er rutineret i at arbejde med Excel og MS Office, samt har generel flair for IT-systemer
  • Du følger alle opgaver til dørs og har styr på deadlines
  • Du er hjælpsom og fleksibel, og du har fokus på at yde en god service

Vi tilbyder:

  • At du kan bringe din viden og nysgerrighed i spil
  • Forstå hvordan en HR-afdeling fungerer i praksis
  • Supplere din faglighed med praktisk erfaring og styrke dit CV
  • Gode muligheder for at bygge et netværk og udvikle dig fagligt
  • Projektdeltagelse -Test opgaver i forbindelse med ændringer i diverse HR-systemer
  • En fleksibel arbejdsplads hvor du på sigt har mulighed for at arbejde hjemmefra

Din arbejdstid er cirka 15 timer om ugen fordelt på 2-3 arbejdsdage. Vi tilrettelægger sammen, hvordan vi kan få det til at fungere optimalt i samspil med dit studie og dine eksaminer. Arbejdssted vil være på vores hovedkontor i Fredericia, men har du brug for det, er vi åbne overfor, at du arbejder hjemmefra ind imellem. Du vil indgå i et team med vores nuværende studentermedhjælper, og sammen vil I have ansvaret for at koordinere arbejdsopgaverne, så de bliver løst til tiden.
 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Specialist, Joan Burkal Gustafson, People Services på jbg@dlg.dk eller +45 27790592

DLG-koncernen er en af Europas førende virksomheder inden for fødevarer, energi og byggematerialer og med en omsætning på 80 mia. kr. Vi har selskaber i 18 lande og 6.700 medarbejdere globalt, heraf ca. 1.500 i Danmark. Som andelsselskab har vi en grundlæggende forpligtelse til at styrke konkurrenceevnen for vores kunder og ejere, som er danske landmænd. Vi spiller en vigtig rolle i at levere nutidens og fremtidens løsninger til landbruget med fokus på bl.a. ressourceeffektivitet og bæredygtighed.


Application due
28-04-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position category
HR

Workplace
Ballesvej 2, 7000 Fredericia

Contact
Joan Burkal Gustafson 
HR-Konsulent
3368 3428