IT-specialist: Vær med til at forme fremtiden for DLG’s infrastruktur!

Er du en erfaren IT-specialist med en passion for netværk og et drive for at optimere komplekse systemer? DLG-koncernen søger en engageret IT-specialist til at deltage i vores spændende transformationsproces og bidrage til at udvikle og forbedre vores digitale løsninger.

I Group IT i DLG-koncernen har vi på tværs af landegrænserne ansvar for at sikre en robust infrastruktur, hvilket både omfatter vedligehold, opgradering og udvikling af vores nuværende infrastruktur, herunder netværk baseret på FortiNet og Microsoft infrastruktur.

Vi befinder os i en transformationsproces, hvor Group IT arbejder intenst på at udvikle og forbedre vores fælles digitale systemer og processer. Dine evner og engagement vil gøre en afgørende forskel for vores infrastruktur, hvor du i høj grad vil være med til præge retningen fremad.

 

Dine opgaver og ansvarsområder

De primære ansvarsområder for vores nye IT-specialist vil være inden for følgende områder:

    • Implementere og vedligeholde netværksinfrastruktur i Danmark og Tyskland i DLG-koncernen
    • Daglig drift, vedligeholdelse og overvågning af netværk
    • 2. level support, herunder fejlsøgning og opfølgning på fejl
    • Deltage i projekter/opgaver for at optimere sikkerheden og stabiliteten
    • Være Solution owner på specifikke områder alt efter din interesse og erfaring
    • Fejlsøgning på netværket 

 

Din profil

  • Formentlig en uddannelse som datateknikker og du har sandsynligvis +5 års erfaring med netværksinfrastruktur
  • Dybdegående praktisk viden om kompleks LAN/WAN setup, og gerne fra en større installation
  • Erfaring med samarbejde med tredjeparter (hostingpartnere og teknologileverandører)
  • Det vil være en fordel med grundlæggende viden om infrastruktur, bestående af:
    • MS Windows-servere
    • Server hardware og hypervisorer
    • Remote Desktop Services og Citrix
  • Erfaring med workloads i offentlig cloud-infrastruktur er en fordel

Derudover har du en god forståelse af forretningskrav, hvorfra du er med til at sikre robuste og stabile løsninger. Når udfordringer opstår, arbejder du systematisk og bevarer overblikket, hvilket gør dig i stand til hurtigt at identificere og løse problemer. Du handler i overensstemmelse med de definerede IT-processer og sikrer løsningerne bliver dokumenteret korrekt. Samtidig ser du frem til at bidrage i projekterne med at udvikle vores digitale løsninger og arbejdsprocesser.  

Som person trives du i en arbejdskultur med teamwork og tillid - vi deler ud af vores viden til gavn for alle. Du motiveres af at være opdateret med de nye teknologier, hvilket både inkluderer uddannelse og selvstudium. Du formår at forklare komplekse fakta både til tekniske kollegaer og folk uden for dit professionelle domæne.

Du samarbejder på tværs af grænser og nationaliteter, og derfor er du flydende i dansk og engelsk, kendskab til tysk vil være en fordel, men ikke et krav.

 

DLG's ansættelsesvilkår og kontakt

Vores IT-team består af 12 kollegaer, som er fordelt mellem Fredericia, Århus og Flensborg. Du vil have din base enten i Fredericia, Århus eller Flensborg, men forvent at arbejde på tværs af vores øvrige lokationer. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, hvor du har indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.

DLG tilbyder dig attraktive ansættelsesvilkår, herunder en gunstig pensionsordning, en god ferieordning og en omfattende forsikringspakke. Vi har en aktiv personaleforening, sportsklub og kunstforening samt attraktive medarbejderfordele, herunder rabatter i vores butikskæde Land & Fritid.

Kontakt venligst IT-Chef for IT-operation Michael Sørensen på michso@dlg.dk eller 61707467 for yderligere oplysninger. Vi vurderer ansøgninger løbende, så søg så hurtigt som muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!

DLG-koncernen er en af Europas førende virksomheder inden for fødevarer, energi og byggematerialer og med en omsætning på 80 mia. kr. Vi har selskaber i 18 lande og 6.700 medarbejdere globalt, heraf ca. 1.500 i Danmark. Som andelsselskab har vi en grundlæggende forpligtelse til at styrke konkurrenceevnen for vores kunder og ejere, som er danske landmænd. Vi spiller en vigtig rolle i at levere nutidens og fremtidens løsninger til landbruget med fokus på bl.a. ressourceeffektivitet og bæredygtighed.


Application due
15-05-2024

Start date


Work hours


Position category


Position category
IT

Workplace
Fredericia, Århus eller Flensborg

Contact
Michael Sørensen 
IT chef