Disponent for tankvogne- og produktionsplanlægning søges til DLG

Da en af vores nuværende disponenter har søgt nye udfordringer internt i DLG, søger vi efter hans afløser.

Planlægningsafdelingen i DLG-produktion og logistik er DLG’s landsdækkende planlægningsafdeling, som dagligt håndterer ca. 350 biler og produktion på 10 fabrikker. Årligt håndterer vi ca. 8 mio. tons varer, hovedsageligt dyrefoder, bulk- og sækkevarer.

Du kommer til at indgå i et dygtigt team af 16 disponenter. Planlægningsgruppen er delt op i teams som varetager forskellige opgaver, og vi søger en disponent til vores tankvogns- og produktionsteam. DLG vil naturligvis sørge for fuld oplæring og herefter vil du indgå i en vagtturnus. Dine primære arbejdsopgaver er:

  • planlægning af daglig transport af ca. 25 tankbiler og produktion på en eller flere af vores fabrikker
  • tæt kontakt med kundeservicecenteret, produktioner og chauffører tilknyttet området
  • medvirke til løbende forbedringer for at øge effektiviteten
  • administrative opgaver i teamet

I stillingen har du en bred kontaktflade med tæt kontakt og samarbejde med vores logistikcenter, kundeservice, produktion, chauffører m.m.

Godt overblik, engagement og erfaring med transportplanlægning
Du kommer med erfaring som transportplanlægger/-disponent, speditør eller tilsvarende, så du har erfaring med, hvordan daglig transport planlægges.

Som person er du struktureret og har et godt overblik.  Du er positiv, omstillingsparat og god til at finde løsninger på de situationer, som du møder. Når der er meget at se til, formår du at holde de aftalte prioriteringer og kommunikere tydeligt. Du er vant til og trives med at kommunikere og samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere på alle niveauer.
Godt kendskab til dansk geografi er naturligvis en nødvendighed. Du taler og skriver dansk, og gerne engelsk, og har en god forståelse for IT.

Selvstændig og afvekslende stilling i spændende og foretagsom virksomhed
Du får en selvstændig og afvekslende stilling med god arbejdsindstilling i et uformelt arbejdsmiljø, hvor to dage ikke er ens og din arbejdsindsats har stor betydning. DLG tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, herunder en favorabel pensionsordning, god ferieordning, samt en omfattende forsikringspakke. I vores prisbelønnede domicil i Fredericia får du en særlig arbejdsplads i flotte omgivelser, med en god kantineordning og fitnessrum. Vi har en aktiv personalforening og kunstforening og tilbyder attraktive medarbejderrabatter, bl.a. i vores butikskæde, Land og Fritid.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte logistikchef Johnny Noes på tlf.: 3368 3229 eller 4246 0092.

Ansøgninger behandles løbende, så interesserede opfordres til at søge snarest og senest den 29. maj 2024, vi søger om tiltrædelse snarest muligt og tager stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

DLG-koncernen er en af Europas førende virksomheder inden for fødevarer, energi og byggematerialer og med en omsætning på 80 mia. kr. Vi har selskaber i 18 lande og 6.700 medarbejdere globalt, heraf ca. 1.500 i Danmark. Som andelsselskab har vi en grundlæggende forpligtelse til at styrke konkurrenceevnen for vores kunder og ejere, som er danske landmænd. Vi spiller en vigtig rolle i at levere nutidens og fremtidens løsninger til landbruget med fokus på bl.a. ressourceeffektivitet og bæredygtighed.


Application due
29-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position category
Logistik & transport

Workplace
Fredericia

Contact