Frivillig Metode og Kvalitet

Vil du være med til at give frivillige en grundig og imødekommende digital understøttelse? Brænder du for frivillighed og den sociale forandring, som vores frivillige er med til at skabe? Er du klar på at løfte en bred portefølje af forskelligartede administrative og koordinerende opgaver, som har til formål at styrke vores frivilliges sociale aktiviteter? Så er det netop dig, vi søger. 

I Red Barnet driver vi en række projekter i partnerskab med kommuner, fonde og lokalforeninger. Nogle af projekterne er i opstartsperioden, og andre er har været i gang i flere år, men fælles for projekterne er, at de sikrer børn og unge adgang til positive fællesskaber. Derudover har vi ca. 50 lokalforeninger i hele landet, hvor vores aktiviteter og frivillige er forankret. Du vil i teamet Frivillige Fællesskaber arbejde tæt sammen med vores frivilligkonsulenter, projektledere og mange flere, der arbejder med at understøtte og udvikle vores frivillige indsatser. 

Du vil konkret særligt samarbejde med to andre studentermedhjælpere der sidder med den digitale understøttelse og jeres fornemmeste opgave er at sikre, at frivillige får den understøttelse og hjælp de har brug for, så de kan fokusere på deres kerneopgave – at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner.  

Din stilling vil være forankret ved Frivillig Udvikling, Metode og Kvalitet som er en del af Red Barnets Frivillige Fællesskaber. Frivillige Fællesskaber består af ca. 40 kollegaer og er en del af National Afdeling. Frivillige Fællesskaber er inddelt i fire teams, der hver refererer til en teamleder. 

Mere specifikt bliver dine arbejdsopgaver:  

  • Vedligehold og udvikling af Frivillignet (intra for frivillige) inkl. oprettelse af medarbejdere, vedligehold og udvikling af indhold og back-end styring.

  • Udvikling og vedligehold af frivillig CRM samt support af både kollegaer og frivillige 

  • Klæde kollegaer og frivillige på til systemet fx gennem udvikling og vedligehold af e-læringsmoduler  

  • Udarbejdelse og vedligehold af supportmateriale  

  • Oprettelse af views, udtræk af mailinglister, rapporter og lignende  

  • Optimering og videreudvikling af supportsetup/-miljø  

  • Afholde online kurser for frivillige med administrationsroller 

  • Indhente børne- og straffeattester og supportere frivillige i flowet 

  • Diverse forefaldende opgaver relateret til teamets opgaver  

  • Opdage og finde løsninger på fejl og mangler i systemet særlig i samarbejde med vores IT-udviklere 

  • Bidrage ind i forskellige arbejdsområder der sikrer den frivillige udvikling i Red Barnet 

Vores primære arbejdstid er mellem 8-16 men det er vigtigt, at du er indforstået med at kontakt med frivillige ofte ligger efter kl. 16.00, og at du ville skulle kunne arbejde om eftermiddagen efter kl. 16.00. 

Hvem er du?   
Du er bachelor- eller kandidatstuderende på en videregående uddannelse, og du har minimum et års studietid tilbage. Vi håber, at du har:  

  • Rigtig gode IT-kundskaber og evnen til at sætte dig ind i flere forskellige systemer (fx DevOps, Wordpress, CRM-systeme m.m.) 

  • Gode system og procesforståelse 

  • Serviceminded og med evnen til især at forstå frivillighedens logikker 

  • Struktureret og selvstændig tænkende i den enkelte opgaveløsning og med evnen til at trække på dine kollegaer ved behov. 

  • Selvstændighed og en høj grad af systematik og grundighed    

  • Gode samarbejdsevner, stærk kvalitetssans og analytisk forståelse 

Så hvis du er klar til at ...  

  • Skabe forbedret digital understøttelse for vores 2000 frivillige 

  • Få relevant erfaring fra en organisation med frivillige og børnebeskyttelse i centrum 

  • Samarbejde tæt med vores engagerede frivillige og sikre at IT ikke er bøvlet så frivillige kan få fokus på kerneopgaven – nemlig børn i udsatte positioner 

  • Indgå i et kollegialt fællesskab både med erfarne kollegaer og andre studenter 

Så er det dig, vi skal bruge i vores team!  

 

VILKÅR & REKRUTTERINGSPROCES

Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Red Barnet og de relevante fagforeninger. Forudsætning for ansættelse er, at du er indskrevet på et studie. Arbejdsstedet er Red Barnets hovedkontor i København. 

Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, og din arbejdstid aftales med teamlederen for Frivillig Udvikling Metode og Kvalitet. Vi tager hensyn til dine studieaktiviteter, men forventer at du som udgangspunkt kan fordele dine timer 2-3 dage om ugen.

Ansøgningsfristen er den 2. juni 2024, med samtaler i den efterfølgende uge. Tiltrædelse d. 15. august eller snarest muligt derefter. 

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at række ud til Teamleder for Frivillig Udvikling Metode og Kvalitet Mette Melcjorsen på mme@redbarnet.dk

Afdeling
Frivillig Metode og Kvalitet

Ansøgningsfrist
02-06-2024

Arbejdssted
København

Attachments






Kontakt os

 
 
 
 


Følg oss