Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Super Dæk Service er hele Danmarks autoværksted og dækcenter. Med mere end 60 autoværksteder og dækcentre fordelt over hele landet er vi i dag en af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder. Vi betjener både private, virksomheder, industrien og landbruget. Vores vision er at være branchens bedste. SDS visionen nås gennem en kultur med fokus på hastighed, købmandskab og kvalitet.
Medarbejdende Værkfører, med en afdelingsleder i maven, søges

Er du en person der vægter HASTIGHED, KØBMANDSKAB og KVALITET højt, er du måske vores nye medarbejder i vores team der vil være ”BRANCHENS BEDSTE”. 
 
Vi går altid efter det bedste team med stabilitet, de rette kompetencer, og et smil til kunder og kollegaer. Derfor søger vi en medarbejdende værkfører med talent for salg, service og planlægning og klar til at stå for den daglige drift i afdelingslederens fravær, til vores afdeling i Frederikshavn. 
 
 
Som medarbejdende værkfører skal du yde en professionel kundebetjening og brænde for at sikre høj kundetilfredshed, mersalg, god kvalitet og effektivitet. Du bliver sammen med afdelingslederen, ansvarlig for det daglige salg og kundepleje på både det mekaniske værksted og dækværkstedet, både person-, vare- og lastvogne, samt varetage afdelingslederens opgaver i dennes fravær. 
I samarbejde med afdelingslederen bliver du en stor del af den daglige drift, med opgaver som varebestilling, fakturering og planlægning.

 
Kvalifikationer 
Du har evt. en baggrund som mekaniker, gerne med kendskab til dækbranchen og stadig klar til at hjælpe dine kollegaer på dækværkstedet når dette påkræves. 
Du forstår at motivere andre gennem dit engagement og er klar til at gå forrest i en til tider hektisk hverdag. Du er udadvendt, har et godt kendskab til IT og ved som os, at kunden er vores vigtigste ressource. Du har en god ordenssans og kan holde styr på planlægningen i afdelingen.  
Jobbet kræver kørekort til kategori B.  
 
Super Dæk Service viser vejen med fokus på videreudvikling og uddannelse. Du er manden der med din faglige stolthed og ansvarlighed hjælper med at nå målet.

 
Vil du være med på holdet?  
Har du lyst til at arbejde i en moderne virksomhed i branchen? Vil du være med til at skabe værdi for kunderne og forretningen, vil- og kan du lave resultater? 
 
 
Vi tilbyder en hverdag fyldt med gode udfordringer i en spændende virksomhed. En god løn som svarer til dine kvalifikationer.  
Send din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link, vi holder løbende samtaler. 
 
Har du yderligere spørgsmål til stillingen?  
Kontakt Afdelingsleder Kim Larsen på tlf. 76 15 31 10 


Om jobbet

Hjemmeside
Ledige stillinger

Kort beskrivelse:
Stillingstype: Værkfører
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Frederikshavn

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 


Kontakt
Kim Larsen 
Afdelingsleder
76153110
 
 
 

Del/Print