Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 

Debitorbogholder søges

 
Få succes som Debitorbogholder hos Skandinaviens største dækleverandør. 
 
 
Til vores debitorbogholderi i Brørup søger vi en ny kollega, som brænder for at gøre en forskel i en succesfuld virksomhed, hvor du får en spændende og udfordrende dagligdag med en stor kontaktflade til såvel kunder som internt til kollegaer. Du vil være omgivet af erfarne, professionelle kolleger, der fokuserer på, til stadighed, at udvikle det høje faglige og forretningsmæssige niveau. 
 
Dine opgaver vil bl.a. være: 

  •  Administrative debitor opgaver i DK og udland. 
  •  Fortage kreditvurderinger og sikre fornødne forsikringsdækninger. 
  •  Rykke for forfaldne beløb, både telefonisk og skriftligt. 
  •  Deltage i daglige opgaver som kontinuerlig ajourføring af indbetalinger m.m. 
  •  Samarbejde med advokater og inkassobureauer. 
 
Lidt om dig: 

  •  Du har erfaring med debitoradministration.  
  •  Du er analytisk stærk, systematisk og er struktureret. 
  •  Du er detaljeorienteret og kan arbejde selvstændigt. 
  •  Du kan begå dig på både engelsk og tysk. 
  •  Du har flair for IT og det er en fordel hvis du har kendskab til Dynamics AX 2012.
 
Vi tilbyder:

  •  En fuldtidsstilling i et team af 8 engagerede og dygtige kollegaer og med reference til teamlederen.
  •  Et spændende og afvekslende job i en dynamisk virksomhed, med gode ordnede forhold i et uformelt miljø 
  •  Et ansvarsfuldt job som både kræver selvstændighed og team spirit. 
 
Interesseret? 
 
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så send din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link 
 
For yderligere information vedr. stillingen, kontakt Teamleder Søren Andreassen på tlf. 76 15 51 26 
 

Nordisk Dæk Import A/S er et af Skandinaviens største dækfirmaer med afdelinger og datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Kina. Koncernen markedsfører, sælger og distribuerer dæk, fælge, slanger, batterier, smøreolie og reservedele til autobranchen, industrien og landbruget. Virksomheden har gennem årene været præget af en særdeles kraftig vækst. Nordisk Dæk Import A/S har fortsat vækst og udvikling som en naturlig del af målsætningen.