Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Studentermedhjælp til Studieadministrationen
Ansøgningsfrist: 27-03-2017
Er du systematisk, ansvarsbevidst og serviceminded? Så er du måske vores nye studentermedhjælp til forefaldende arbejdsopgaver i studieadministrationen pr. 3. april 2017 eller snarest derefter. 
 
Studieadministrationen varetager en lang række planlægnings- og afviklingsopgaver i forbindelse med optag, eksamen, skemalægning, statistik, etc.  Du kommer til at indgå i et team med fire studiekoordinatorer, og du vil blandt andet skulle arbejde med registrering af fremmøde, afvikling af eksamener og optagelsesprøver, tastning af karakterer i konservatoriets studieadministrative system STADS samt andre eksamensrelaterede opgaver. 
 
Jobbet som studentermedhjælp forudsætter at du kan finde rundt i Microsoft Word og Excel. Kendskab til STADS, og hvordan et CMS-system virker er en fordel, men ikke et krav. Vi forventer, at du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk i både skrift og tale.  
 
Arbejdstiden udgør 8 timer ugentligt, som kan placeres fleksibelt i forhold til dit studie, dog tilstræber vi, at du møder i blokke af mindst 2-3 timer. 
Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem HK/Stat og Finansministeriet. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning så hurtigt som muligt og senest mandag den 27. marts 2017 kl. 12.00. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos uddannelsesleder Jonas Bille Gamkjær på Jonas.Bille@dkdm.dk / 72 26 72 41 eller Jeanett Brunbjerg Nielsen på Jeanett.Brunbjerg@dkdm.dk / 72 26 72 31.  
 
 
 


Om Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er Danmarks største og ældste uddannelsesinstitution for klassiske musikere og musikpædagoger omfattende bachelor- og kandidatuddannelser samt en overbygningsuddannelse i solistklassen. Konservatoriet har en stærk international profil og samarbejder med en række af de bedste konservatorier i verden. Konservatoriet har tilknyttet ca. 380 studerende, 50 fastansatte lærere, 30 teknisk-administrative medarbejdere og mere end 120 timelærere. Musikkonservatoriet har en bevilling på ca. 93 mio. kr.