Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Akademisk medarbejder med interesse for klimadagsordenen og flair for projektstyring
Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem politik og teknik – og har du evnen til at jonglere med mange interessenters ønsker, så der skabes stærke resultater?  
 
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi går efter de løsninger, der giver størst nytte i samfundet og har fokus på at udvikle data og datainfrastruktur, der kan effektivisere den offentlige sektor og skabe økonomisk vækst.  
 
Stillingen er placeret i Sekretariatet for Terræn, Klima og Vand, der over en fireårig periode skal koordinere implementeringen af digitaliseringsstrategiens initiativ 6.1 om fælles data om terræn, klima og vand. Initiativet skal etablere et tværoffentligt datasamarbejde, der skal understøtte en mere effektiv opgaveløsning på tværs af myndighederne til brug for klimatilpasning og bedre håndtering af ekstreme vejrhændelser.  
 
Sekretariatet er en del af Kontor for Datasamarbejder, der har til opgave at etablere og kvalitetssikre datasæt, der er egnede til at effektivisere planlægning og beslutningsprocesser i den offentlige sektor og bidrage til vækst i samfundet. Kontoret har bl.a. ansvar for Danmarks Højdemodel. Kontoret for Datasamarbejder er ét af 12 kontorer i styrelsen og har 21 medarbejdere. 
 
Dine arbejdsopgaver  
Du bliver en central spiller i sekretariatet med alsidige opgaver, der spænder fra policyarbejde til planlægning, organisering af initiativets arbejde, og varetagelse af tovholderfunktion på faglige projektforløb. Du indgår i et team med tre fagligt stærke og engagerede kolleger. Du får en stor kontaktflade i styrelsen og koncernen samt med eksterne interessenter.   
 
Dine primære opgaver: 
  • Sekretariatsbetjening af styregruppen og en række andre fora 
  • Analyser og udarbejdelse af business cases 
  • Projektarbejde i et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø 
  • Samarbejde på tværs af en stor interessentkreds 
 
Om dig  
Du har en samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse som f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.jur., geograf eller ingeniør, og du: 
 
  • Har politisk flair, bred samfundsinteresse samt evner og lyst til at sætte dig ind i et fagligt komplekst område  
  •  Har evnen til at drive processer og projekter fremad og skabe resultater  
  • Er analytisk og struktureret  
  • Er velformuleret og præcis på skrift 
  • Er god til at samarbejde og evner at skabe netværk 
  •  Har erfaring med eller interesse for data og digitalisering 
 
Det er herudover en fordel, hvis du har: 
  • Erfaring med projektledelse og sekretariatsarbejde 
  • Erfaring fra den offentlige sektor og/eller andre politiske organisationer og måske med tværoffentligt samarbejde 
  • Viden om klimaforandringer, klimatilpasning, det hydrologiske kredsløb og/eller digitalisering. 
 
Vi tilbyder  
Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende insti­tutioner.
Tiltrædelse den 1. august. 
 
Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte kontorchef Thomas Ilum Damsgaard på telefon 41339464 eller sekretariatsleder Janus Gohr Mørk på telefon 26712025.  
 
Ansøgning sendes online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 12. maj 2017. Samtaler forventes afholdt i uge 21. 


Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst

Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Læs mere på www.sdfe.dk
Følg os på LinkedIn.

Sista ansökningsdag: 12-05-2017
Arbejdssted: København NV

Hjemmeside: http://sdfe.dk



Questions regarding the position

 
 
 
 

Del/Print


Tip en ven