Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Header billede
Sikringstekniker
Ansøgningsfrist: 30-05-2017

Med tiltrædelse snarest muligt søges en sikringstekniker til den daglige drift af Nationalmuseets sikrings- og overvågningssystemer samt elektroniske og mekaniske låsesystemer.
 
Det drejer sig om indbrudsalarmanlæg, automatiske brandalarmeringsanlæg, TV-overvågningsanlæg, adgangskontrolanlæg og øvrige sikrings- og overvågningssystemer, der findes i de ca. 125.000 etage m2 i museets bygninger i København, Brede, Mølleåområdet, samt værksteder og magasiner på Sjælland. Herudover findes der omfattende låsesystemer i museets bygninger og magasiner.
 
Du vil indgå i enheden Sikring, der består af 3 elektrikere, 1 snedker og 18 vagtbetjente samt ledelse.

Arbejdsområde
De primære arbejdsopgaver er:
• Daglig drift og vedligeholdelse af museets sikrings- og overvågningssystemer
• Reparationer, mindre ny-installationer og anlægsændringer
• Håndtering af fejlrapporter
• Anlægsafprøvninger og -eftersyn
• Administration af adgange, koder m.v.
• Drift og vedligehold af mekaniske og elektroniske låsesystemer
• Tilsyn med de eksterne entreprenørers arbejde med kontrol og vedligeholdelse af de tekniske installationer
• Tilkaldelse af eksterne samarbejdspartnere til arbejde vi ikke selv kan udføre, sørge for adgangstilladelser og koordinere deres arbejde på museet.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har
• Uddannelse som elektriker eller elektroniktekniker
• Gennemført kurserne:
o AIA- sikringsanlæg 1+2 o AIA- adresserbare AIA anlæg
o AIA- objekt og perimetersikring
o ADK- installation af BUS og IP baserede anlæg
• Detaljeret kendskab til og dokumenteret erfaring med følgende AIA centraler og managementsystemer:
o G4S - S20 / S25, Nox, Vanderbilt SPC, ATS og Jablotron
• Omfattende erfaring som alarmtekniker
• Erfaring med Salto adgangskontrolanlæg
• Erfaring med TV-overvågningssystemer
• Erfaring med netværksbaserede sikrings- og overvågningssystemer
• Erfaring med mekaniske låsesystemer
• Erfaring med montage, idriftsættelse og drift af mekaniske og elektromekaniske låseenheder
• Kendskab til netværks set-up (Enterprise)
• Flair for IT
• Gode dansk- og engelskkundskaber
 
Vi forventer endvidere, at du
• Er serviceminded.
• Har et åbent og venligt sind og er god til at samarbejde med dine kollegaer i enheden samt på tværs af museets forskellige enheder
• Er god til at kommunikere med vore ”kunder” (museets gæster og medarbejdere)
• Kan arbejde selvstændigt og struktureret.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vore medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. .

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest tirsdag den 30. maj 2017.
 
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sikringschef Rune Hernø på tlf. 41 20 67 10.


Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet rummer og udvikler forudsætningerne for, at alle kan få indsigt i kulturhistorien. Ca. 640 medarbejdere er fordelt på 3 afdelinger: Forskning og Formidling, Bevaring og Naturvidenskab og Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk