Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Analysestærk økonom til Finanstilsynet
Har du lyst til at arbejde med unikke data og analyser af finanssektoren? Har du lyst til at være en del af stort hold som alle brænder for bearbejdning og formidling af analyser? Så har vi en ledig stilling i vores økonomiske sekretariat. 
 
Hvad forventer vi af dig? 
Økonomisk sekretariat arbejder med risikovurdering i den finansielle sektor og dens virksomheder. Vi arbejder for at kunne identificere svagheder hos enkelte aktører, samt trends og mønstre – og dermed kunne se en udvikling før andre for at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. Sekretariatet har desuden en central rolle i det tværgående arbejde i Finanstilsynet.  
 
Kan du sætte kryds ved følgende tre karaktertræk, er du et godt match til stillingen:  
 
1. Du brænder for alle former for analyser 
Som økonom i vores økonomiske sekretariat kommer du til at arbejde med både de kortere og mere dybdegående analyser. Det er derfor vigtigt, at du har en stærk faglig profil og solide analytiske evner. I dit arbejde med analyser er det desuden vigtigt, at du formår at arbejde struktureret og samtidig have sans for detaljen.  
 
2. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar 
Du kan hurtigt få ansvar i vores økonomiske sekretariat. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændig, tage ansvar og at du er opmærksom på at inddrage relevante parter i arbejdet, når det er nødvendigt.   
 
3. Du er en stærk formidler 
Du forstår at formidle og visuelt præsentere resultaterne af dine analyser på en effektiv og klar måde, så vores interessenter forstår dem.  
 
Derudover forestiller vi os, at du: 
  • har en relevant videregående økonomisk uddannelse (cand.polit, cand.oecon eller lignende)  
  • kan demonstrere erfaring med at arbejde med store datamængder 
  • har kendskab til statistisk software såsom SAS, Stata, PcGive eller lignende 
For at kunne bestride stillingen vil arbejdserfaring være et plus men det er ikke en forudsætning. 
 
Hvilke opgaver skal du især løse?   
Du skal sammen med 21 engagerede og dygtige kolleger i sekretariatet arbejde med elementer af både kvantitativ analyse, data bearbejdning og formidling. Der kan fx være analyser af robusthed i SIFI’er, opbygning af risici på tværs af den finansielle sektor samt kanalerne til den reale økonomi. Vores fokus er primært den danske sektor, men vi arbejder ligeledes med internationale forhold og deltager i de relevante fora.  
 
Hos os får du mulighed for at arbejde med unikke data, som ingen andre har. Vi arbejder med ret stejle læringskurver, som hurtigt kan give dig stort ansvar og et bredt felt af kompetenceområder. Samtidig er vi en flok mennesker, som lægger vægt på at opsøge og inddrage ny viden. 
 
Hvordan er dine ansættelsesvilkår?  
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i
 
Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest. 
Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber. 
 
Sådan ansøger du  
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 7. august 2017. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis. 
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 
 
Spørgsmål?  
Yderligere information om selve stillingen kan fås ved henvendelse til cheføkonom Niels Storm Stenbæk på telefonnummer 41 93 35 53. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved henvendelse til HR Partner Julie Mønsted Karnbak 91 33 70 52. Vi planlægger at afholde samtaler medio august.  
 
Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark. 


Application deadline:
07-08-2017

Kontaktpersoner: